Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Activision giver den gas på E3

Black Eyed Peas spiller til event
Rasmus Lund-Hansen 14 juni 2010

Der er tilsyneladende lagt op til lidt af et brag, når Activision afholder pressekonference/fest på E3 tidligt tirsdag morgen. CVG skriver at Black Eyed Peas vil optræde (de mødte dem åbenbart på flyet til Los Angeles), og rygterne vil vide, at eventen har et budget på $6 millioner (omkring kr. 36 millioner).

Spilsiden VG247 har tilsyneladende hørt at Usher og Jane's Addiction også spiller, og har hørt både Lady Gaga og Beyonce nævnt i forbindelse med showet, der løber af stablen i Staples Center. De nævner også LA Philharmonic Orchester, og Tony Hawk skulle vistnok også give en opvisning på en skate-rampe, der bliver sænket ned på scenen mens han kører på den. Naturligvis med nogle af landet bedste strippere som baggrund.

Siger rygterne, altså.

Og her gik vi og troede at E3 handler om spil...

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.