Mange mener at Blizzards diverse univers netop fortjener fortolkninger udenfor spilmediet, men det har vi ikke rigtig set så meget af, udover en ambitiøs men kompromitteret Warcraft-storfilm, som efterhånden har en del år på bagen. Men det viser sig at Blizzard faktisk havde en række projekter i støbeskeen, men ingen af disse bliver til noget.
For nylig har journalist Jason Schreier udtalt sig meget om Activision Blizzard, som ikke er så mærkeligt når nu han har skrevet en hel bog om emnet, der udkommer om en uges tid. Som en slags opfølgning skriver han på a href="https://www.reddit.com/r/wow/comments/1fs5nw9/comment/lpibwy5/?utm_source=share&utm_medium=web2x&context=3" target="_blank">Reddit</a>, at Activision Blizzard på et tidspunkt sparkede gang i et samarbejde med Netflix, der skulle resultere i animerede tv-serie baseret på Overwatch, Diablo og Starcraft.
Angiveligt var disse projekter godt i gang, men blev så lagt totalt ned. Og hvorfor? Jo, fordi Activision pludselig valgt at sagsøge Netflix over at ulovligt headhunte og rekruttere medarbejdere.
Det skal dog siges at både FOX og Viacom sagsøgte Netflix i samme periode, fordi de angiveligt havde for vane at lokke ansatte væk der havde faste kontrakter med disse andre virksomheder.
Det betød dog at samarbejdet omkring disse ophørte øjeblikkeligt, og det skete i 2020, så vi tænker ikke at de er blevet samlet op.