Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Activision vil åbenbart have fat i data om deres ansattes graviditeter

Det ville være lidt en underdrivelse at sige at Activision har været i overskrifterne på det seneste, takket være søgsmål fra investorer om tilbageholdt information og en masse fyringer der har resulteret i store…
Magnus Groth-Andersen 14 april 2019

Det ville være lidt en underdrivelse at sige at Activision har været i overskrifterne på det seneste, takket være søgsmål fra investorer om tilbageholdt information og en masse fyringer der har resulteret i store underskriftindsamlinger. Nu er de dog kommet i fedtefadet igen, angiveligvis for at indsamle ret kontroversiel data om deres medarbejdere.

I en ny stor rapport ovre hos Washington Post fremgår det at en række virksomheder, deriblandt Activision Blizzard, løbende har opfordret deres medarbejdere til at benytte en applikation designet til at spore graviditetstegn.

Applikationen kommer fra Ovia Health, og hjælper brugeren med at tilgå detaljer om graviditet generelt, dog giver den også arbejdsgiveren adgang til disse detaljer, bare uden et specifikt navn tilknyttet.

Applikationen er primært designet til at lade en arbejdsgiver monitorere deres medarbejdere for at sikre at alt går så gnidningsfrit som overhovedet muligt. Activisions vicepræsident, Milt Ezzard, slår dog fast overfor Washington Post at programmet er valgfrit:

"Each time we introduced something, there was a bit of an outcry: 'You're prying into our lives. Eventually people understood it's all voluntary, there's no gun to your head, and we're going to reward you if you choose to do it."

Dog siger Kotaku, at virksomheden angiveligvis tilbyder et $1 gavekort for hver dag en given medarbejder udfylder applikationen med data.

Det lader til at Activision ønsker at have en så effektiv medarbejderstab som muligt, men er dette at gå for langt, synes du?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.