Dansk
Gamereactor
nyheder
Advent Rising

Advent Rising forsinkes

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Gamereactor var mere end normalt imponeret over Advent Rising, da vi på årets E3 messe stiftede bekendtskab med Majescos spil. Nu kan firmaet så meddele at spillet forsinkes til år 2005.

HQ

Glyphx Games har tilsyneladende brug for mere tid til at arbejde på spillet og Majesco vil gerne strække deres portefølje længere ved at udsende Bloodrayne 2 og Guilty Gear X2 #Reload, hvorefter der vil være mere plads og opmærksomhed omkring Advent Rising.

Vi skrev følgende om Advent Rising i vores E3 artikel:

"Lad det være sagt med det samme. Denne titel kunne meget vel blive en af årets største sleeper-hits. Udviklet af den ukendte udvikler Glyphx er der her tale om et tredjepersons action-adventure, der ikke på noget tidspunkt lader vise at dette er holdets første titel. Med en velimplementeret baggrundshistorie skrevet af Orson Scott Card, og teknik baseret på Unreal-enginen, er her tale om en titel der flere gange tryllebandt undertegnede. En fantastisk stilsikker og unik grafisk stil, kombineret med et imponerende og lettilgængeligt kontrolsystem, sørger for at lade spilleren indleve sig i spillets utroligt smukke verden. Med en smule finpudsning er der en potentiel klassiker i vente."

Spillet står til udgivelse på Xbox og PC i år 2005.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold