Dansk
Gamereactor
previews
Afro Samurai

Afro Samurai

Kruset hår, en cigaret i flaben og klar til lidt af hvert. Takashi Okazakis hidsige samurai, er klar til at tage hævn i Namco Bandais spil-udgave af den velkendte serie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Temaet til i historien i Afro Samurai er ligeså gammelt, som det er forudsigeligt - der står nemlig hævn på menuen. Alligevel kan jeg ikke lade være med, at glæde mig til Namco Bandais seneste spil, der naturligvis er bygget over japaneren Takashi Okazakis animé af samme navn. For hvor finder du ellers lige en farvet samurai med et kæmpe kruset hår, en cigaret i mundvigen og et knivskarpt katana hånden, der er klar til at hævne sin fars død i kaskader af blod og indvolde?

At Afro Samurai også, i hvert fald når det kommer til den animerede serie i USA, har Samuel L. Jackson på rollelisten, gør absolut ikke oplevelsen værre. Og skulle det ikke være nok, så er der altid RZA fra hiphop-kollektivet Wu Tang Clan, han er nemlig manden bag spillets lydtapet, givetvis fordi Namco Bandai var imponerede over hans arbejde på Kill Bill-filmene. Personligt er jeg dog mest imponeret over den grafiske stil, der trækker på elementer fra animé-serien, men som også skeler til det fremragende Okami. Tonen er meget naturligt mørkere, men ikke desto mindre er Afro Samurai stadig lækkert at se på, specielt når skærmen opdeles i paneler, som var det en stribe i avisen.

Selve spillet, der låner både bosser og plotdrejninger fra den animerede serie, handler som sagt om Afro Samurai, der efter at have set sit far blive dræbt, tager på et blodigt hævntogt. Dette går bl.a. ud over Okiku og hele Empty Seven-klanen fra tv-serien, men Namco Bandai har også taget sig visse friheder, så projektet ikke bare ender som et blegt licensprodukt.

Afro Samurai
Afro Samurai eksisterer både som manga (tegneserie) og anime (tegnefilm) I anime-udgaven er det selveste Samuel L. Jackson der lægger stemme til den hidsige samurai.
Dette er en annonce:

Da vi lagde hænderne på joypaddet og testede den første kode, kunne vi konstatere, at Afro Samurai i den grad føles som en lidt lettere udgave af God of War. Med tre knapper, der fungerer som henholdsvis blok, slash og combo, har du muligheden for at blande angrebene tilstrækkeligt til, at det ikke bliver ensformigt, specielt når det også går op for dig, at du også kan kaste fjenderne op i luften og fortsætte dine dødelige bevægelser der.

Jeg har kun holdt øje med manga- og Anime-udgaven af Afro Samurai ud af øjenkrogen, så på den baggrund er det svært at sige, om fans kan glæde sig til et spil, der hylder serien på passende vis, men som spil er det helt bestemt på vej i den rigtige retning.

Afro Samurai
Afro Samurai
Dette er en annonce:
Afro Samurai
Afro Samurai
Afro Samurai
Afro Samurai
Afro Samurai
Afro Samurai
Afro Samurai
Afro Samurai

Relaterede tekster

Afro SamuraiScore

Afro Samurai

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Så er det tid til at få rygelunger og højt hår. Østens mest tilbagelænede samurai hugger sig vej til konsollerne i et orgie af blod. Tanggaard har været med hele vejen...

Afro Samurai

Afro Samurai

PREVIEW. Skrevet af Thomas Tanggaard

Afroen står ud til alle sider, når verdens nok mest tilbagelænede samurai indtager konsollerne i en behagelig grafisk cocktail. Tanggaard har testet den første kode...



Indlæser mere indhold