Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Afsløring af letvægts-Xbox på E3?

Fokus på film og Arcade-spil
Rasmus Lund-Hansen 26 marts 2012

Rygtemøllen svinger tilsyneladende for fulde drøn i dag. Tech Radar skriver, at Microsoft vil afsløre en ny maskine, kaldet Xbox Lite, på dette års E3-messe.

Xbox Lite er angiveligt baseret på en ARM-chip, og vil blive prissat i stil med Apple TV - det vil sige omkring 1000 kroner. Maskinen skulle kunne køre mindre tunge Xbox Live Arcade-spil, samt alle de medie-apps, storebroderen Xbox 360 kan bryste sig af. Disse skulle også kunne styres med Kinect.

Oplysningerne stammer fra en Reddit-bruger ved navn MS Nerd, der tidligere var den første til at omtale navnet Xbox Loop.

MS Nerd slår samtidigt fast, at den kommende Xbox Lite ikke er afløseren til Xbox 360, og at vi vil se en rigtig next-gen-konsol fra Microsoft senere.

Som altid er der tale om rygter, der skal tages med et gran salt, og hvad du nu ellers foretrækker af krydderiorienterede idiomer og vendinger.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.