Skip to main content
Nyheder

Alan Wake 2 har nu solgt tre millioner eksemplarer

Den her milepæl blev nået tidligere på året.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 11 august 2026

Remedy Entertainment har delt en ny finansiel rapport, hvori den finske spiludvikler er kommet med en opdatering på de samlede salgstal for Alan Wake 2.

Efter lanceringen i slutningen af 2023 til store ros fra anmelderne (hvilket dog blev lidt overskygget af Baldur's Gate IIIs dominans), var Remedy hele tiden overbeviste om, at projektet ville have en "slow burn"-effekt og støt og roligt sælge eksemplarer, i takt med at årene gik. Det viste sig at være et succesfuldt sats, da det senere blev bekræftet, at projektet havde indtjent sine udviklingsomkostninger hjem og nu blot genererede indtægter til studiet.

Byggende videre på dette har Remedy nu bekræftet, at Alan Wake 2 har solgt over tre millioner eksemplarer - en milepæl, der blev nået i løbet af årets andet kvartal. Den finske udvikler tilføjede, at de øvrige spil i Alan Wake-franchisen "solgte i et normalt bagkatalog-tempo".

Alt dette betyder, at Alan Wake 2 i øjeblikket i gennemsnit sælger lidt over en million eksemplarer om året, hvilket uden tvivl lover godt for spillets fortsatte salg i de kommende år - og måske endda allerede fra denne september, hvor fans, der kaster sig over Control Resonant, kan blive inspireret til at give Alan Wake 2 en chance som en konsekvens af det.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.