Den kære gamle Alanis Morissette er nem ikke at holde af. Først og fremmest står hun som gudmor for langt de fleste selvbevidste kvinderockere, og er derfor direkte skyld i at vi i dag stadig overbebyrdes med kvinder, hvis stemmer lyder som tågehorn på afveje.
For det andet har Alanis Morissette ikke formået at tilføre sin sound noget nyt siden debuten, og derfor lyder nyudgivelsen "So-Called Chaos" også fuldstændig som en forlængelse af dette frem for et nyt udspil. Alt er ved det gamle i form af rare, små radiovenlige melodier med finurlige tekster om Alanis, Alanis og Alanis.
Ja, det er noget af en navlebeskuende størrelse vi her har med at gøre. "Knees Of My Bees" er en fin lille perle i hvad der ellers bedst kan betegnes som et musisk sort hul. Alanis Morissette har aldrig været bedre, men hun har heller aldrig været dårligere, og heri ligger det store problem. Hardcore fans vil sikkert elske denne nye dosis navlepilleri, men helt ærligt - solen skinner - har I ikke bedre at tage jer til?