Andengenerationsindvandreren Ali Kazim har længe været et kendt ansigt på den danske skuespilscene. Men for et par år siden, gjorde han det klart, at det var ved musikken, det meste af hans passion lå. Det er tydeligt, at denne unge mand har set, hvilke grumme sider af virkeligheden, der viser sig, når man vokser op som anden generationsindvandrer i en arbejderklasse på Nørrebro.
Når man så oven i købet bliver kastet rundt i skolesystemet, kan det være svært at føle sig etableret. Derfor er hans album Gadedrøm også spækket med politiske budskaber, drømme om fremtiden og hyldester til både hans mor og far. Alle de ting, der har været med til at forme ham til den han er, bliver berørt - og det er ikke kun positive besværgelser, der møder én på denne plade. Et utroligt ærligt album, der gør op med nogle af de problematikker, der fremstilles i den politiske debat dagligt. Et dejligt forfriskende pust, der leveres med overbevisning. Men det er stadig en anelse svært for mig at se det helt store talent i Ali Kazim, desværre. Han skal have en masse street credit for sin oprigtighed - men jeg savner ganske enkelt noget mere nerve og snilde.