Skip to main content
Gamereactor Nyheder Alien: Rogue Incursion
Nyheder

Alien: Rogue Incursion får ny gameplay trailer

Denne gang introduceres vi til ex-marinesoldaten Zula Hendricks.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 28 juli 2024

Alien: Rogue Incursion blev annonceret til PlayStation VR2, SteamVR og Meta Quest 3 tilbage i slutningen af april og det beskrives som et single-player VR-horrorspil. Spillet er bygget i Unreal Engine 5, det skulle lande til jul i år og nu er der landet en ny gameplay trailer.

Den nye trailer introducerer den tidligere Colonial Marine Zula Hendricks, der tidligere har optrådt i tegneserierne Aliens: Defiance, Aliens: Resistance og Aliens: Rescue. Senere dukkede hun også op i bøgerne Alien: Isolation, Alien: Prototype og Alien: Inferno's Fall. Det vides ikke, hvordan Zula Hendricks' historie i Alien: Rogue Incursion passer ind i forhold til de andre fortællinger, hvor hun optræder.

Bag udviklingen står Survios fra Los Angeles, som tidligere har stået bag Creed: Rise to Glory og The Walking Dead: Onslaught, to spil som begge har fået en noget blandet modtagelse, men vi krydser fingre for, at de nailer den denne gang.

Du kan se den nye gameplay trailer nedenfor.

https://www.youtube.com/watch?v=49WAFl7u6gA

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.