Originalt var planen, at Mass Effect: Andromeda skulle have 5-6 nye alien racer, men det endte på grund af det stramme budget med at blive reduceret til kun to nye racer. Spillet endte med at være en stor skuffelse for fans af flere grunde, men en af de største grunde for fans var manglen på nye alien-racer, som spilleren ville støde ind i i løbet af deres spilgennemgang. Selvom du rejste til nye dele af galaksen og det var forventet, at du ville møde nye alien-racer, så var det kun Angara og Kett, som var nye for Andromeda.
BioWare forfatter Chris Helper udtalte for nyligt i et interview med The Gamer, at han havde haft ideer til 5-6 nye racer, som også var i tidlig udviklingsfase i spillet, men blev skrottet undervejs. Han var ikke den eneste med race-ideer, men ultimativt holdte budgettet kun til to nye racer, plus Remnant.
Tidligere senior writer Neil Pollner udtalte i interviewet, at han godt var klar over at fans ikke ville blive tilfredse med det faktum, at på trods af at spilleren nu befandt sig i en anden galakse, så var der få nye ting, og spillet manglede noget af det som gjorde Mass Effect specielt.
Det var ikke kun de nye racer, som blev påvirket af budgettet, men også andre områder. Der var ideer om et dynamisk system, hvor protagonisten Ryder, ville kunne forsøge at kommunikere med de nye alienracer første gang de fik kontakt, men i stedet så blev man smidt ud i kamp imod Kett fra starten af, og noget føltes skævt, udtalte Pollner. Ideen for et nyt system, hvor Ryder kunne interagere med de nye racer blev skrottet, selv efter en stor arbejdsproces blev lagt i systemet tidligt i udviklingen.
Skørt nok var en af årsagerne til racerne blev skrottet også cosplayers. BioWare valgte de mere ekstreme racer fra, så der var mulighed for at cosplayers kunne fokusere på de mere menneskelignende racer.
Det er skuffende at høre om de ambitioner der var for Mass Effect: Andromeda og så se hvad spillet faktisk endte med at være. Forhåbentlig kommer Mass Effect 4 ikke til at gå den samme vej, selvom spillet nok er flere år fra at udkomme. Indtil videre kan vi glæde os til at komme tilbage til Shepard i Mass Effect: Legendary Edition, som udkommer i maj.
Hvad var jeres oplevelse med Andromeda?