Ja, nu kommer der endnu en Kingdom Hearts-samling, og det kommer til at blive lidt af en rodebutik at finde ud af hvad der er i hvad. Square Enix har løftet sløret for Kingdom Hearts Integrum Masterpiece, som faktisk er ret rart, da denne ene version indeholder samtlige Kingdom Hearts-oplevelser der er. Det betyder at samlingen består af:
Kingdom Hearts HD 1.5 + 2.5 ReMIX Cloud Version
Kingdom Hearts HD 2.8 Final Chapter Prologue Cloud Version
Kingdom Hearts III + Re Mind (DLC) Cloud Version
Ja, der står Cloud Version, fordi denne samling specifikt er tiltænkt Nintendo Switch, hvor lanceringen sker d. 10 februar. Det betyder at det kræver en internetforbindelse for spillene at køre, og ikke bare det, hvis du har tænkt dig at købe Kingdom Hearts Integrum Masterpiece, så vil denne stå dig i $89.99.
Det vides ikke hvad den danske pris bliver, men vi regner med at den er højere end en direkte omregnede pris.