IO Interactive har tidligere afsløret, at Hitman's syv episoder skulle udkomme i løbet af 2016, men nu lader det til, at de syv episoder vil udkomme en del hurtigere. Udvikleren har afsløret via en række indlæg på Twitter, at de sigter efter at udgive én episode om måneden, at den samlede oplevelse skulle være klar inden sommeren er omme.
Næste måned byder på den italienske by Sapienza, og Marrakech, Marokko følger efter i maj. Senere hen kan spillere se frem til både Thailand og USA.
