"Let's fuck this cocksucker!"
Når Kim Kardashian gør sit bedste for at fremstå som tv-verdenens hårdeste og mest nådesløse skilsmisseadvokat, er det svært at holde latteren tilbage. Eller nej, jeg må hellere rette mig selv - det er faktisk umuligt ikke at skrige af grin, hånligt grin, for Glee-skaberens nye storsatsning med Kim K i hovedrollen kan meget vel være en af de værste tv-serier nogensinde. Og det siger ikke så lidt. Jeg ved at jeg har en tendens til at agere den "hårde negl" her på Gamereactor, og det er oprigtigt ikke intentionen, men lige meget hvad du synes om mig, så tro mig når jeg siger, at All's Fair er en skamplet enhver medvirkendes CV, for det er mildest talt slående at det her overhovedet... ja, eksisterer.
Det er næsten nok bare at læse de opdigtede navne på hovedpersonerne for attrække på smilebåndet for første gang, som jeg lover dig bliver fulgt op af mange smørede smil. Allura Grant (Kardashian) og Liberty Ronson (Watts) er de to skilsmisseadvokater, som efter at have knoklet for hvide, fede og svedige mænd i en anden advokatbiks, bryder fri og grundlægger deres egen kvindedominerede specialfirma - Grant, Ronson & Greene. Bureauet beskæftiger sig udelukkende med skilsmisser, og kun de beskidte af slagsen. De repræsenterer kun kvinder, og der går ikke ét sekund i All's Fair, hvor serien ikke hamrer løs på, hvor afskyelige mænd er. Det er ikke i sig selv en forfærdelig præmis, men selv hvis du er tilhænger af at se flere kvindecentriske serie-præmisser, så er dette en mukkert, ikke den skalpel der ellers ville være brug for.
Der trommes så hårdt, at trommehinderne bløder, og der sparkes så mange åbne døre ind med de mest klodsede højhælede, at det hurtigt bliver en slags parodi på sig selv. Alt det her der skulle give empowerment, bliver i stedet fornedrende fordi alt her er en karikatur, en vansiret spejling af en troværdig virkelighed. All's Fair er så elendigt, at det næsten er fascinerende - et koncentrat af dyr, glamourøs middelmådighed, pakket ind i moderne feminisme, som i princippet er den største udstrakte langemand til enhver der reelt set tror på hvor afgørende den feministiske kamp er. Det er meningen, at det skal være cool, råt og sexet - men i sidste ende er det bare ynkeligt.
Manuskriptet bag All's Fair er for det meste skrevet af manden, der engang stod bag Nip/Tuck, American Horror Story og Netflix-serien Monster. Men sådan som han blander højtråbende power-monologer uden finesse med selvoptagne refleksioner og tonedøve samtidsbetragtninger, føles det ærlig talt som om Ryan Murphy aldrig så meget som har rørt manuskriptet - bare sat sit navn på det. Kim Kardashian er desuden så usandsynligt dårlig i rollen som Allura Grant, at det næsten føles som et socialt eksperiment.
Tro mig, det her er så ringe, at man knapt nok tror sine egne øjne.
Resten af rollelisten er spækket med store kvindelige stjerner som Naomi Watts, Glenn Close og Sarah Paulson, men fordi de alle skal spille karakterer uden et eneste sympatisk træk, er det svært at fremmane interesse eller vilje til at heppe på nogen af dem. Intet fungerer her - ikke engang de absurd dyre Prada-dragter og de minutiøst designede kontorer.
Det her er en hån imod mediet, en hån imod dygtige kvindelige skuespillere og komplekse kvindelige karakterer, og for hver tonedøve, fornærmende replik der undslipper Kim K's statiske ansigt, så vokser afskyen, vantroen og frustrationen. Det her... ja, nu gider jeg ikke mere.
Se det selv, prøv jer selv af. Giv det et skud. Ligegyldig hvem du er, hvad du tror på, hvem du tænder på, så bør det her fornærme dig.