Det kom ret pludseligt. Og så alligevel ikke. Jeg har nu to ret små børn, og selvom jeg forsøger febrilsk at fastholde mit stringent spil- og filmprogram, så er det sværere og sværere at reservere kvalitetstid foran det store fjernsyn i stuen. Dermed er jeg over det seneste år begyndt så småt at skride over i en semi-håndholdt tilstand, hvor min Switch, og min Steam Deck, har fået langt mere kærlighed. Dredge, Gunbrella, Sea of Stars og mange, mange flere - og det er bare spil jeg har spillet udelukkende håndholdt i år.
Men så skete det. Jeg begyndte at få en interesse for at kunne hensætte mig i en ret pludselig afslappet tilstand i måske fem minutter, sågar 10 minutter ad gangen når et pludseligt vindue meldte sig imellem lortebleerne og insisterende gråd, og min aversion mod sociale medier og hele det rotteræs gør at det at doomscrolle Instagram eller TikTok ikke er noget for mig. Så hvad gør man? Jeg huskede at jeg engang placerede en kuriøs genstand på en langsigtet ønskeliste - en Analogue Pocket.
En Analogue Pocket kan vel på sin vis bedst beskrives som en luksus GameBoy. Den ligner et, hvis Nintendo valgte at bringe samme vertikale format tilbage i 2023, og den er udstyret med en række moderne tekniske innovationer, der er kommet til siden. Skærmen er eksempelvis hele 1600x1440, et 3.5" LCD display med en mætning på 615ppi og sågar udført i Gorilla Glass. Den kan automatisk justere lysstyrken, lade med USB-C og bruges på det store fjernsyn gennem en Dock også. Det hele er her.
Og så spiller den altså klassiske GameBoy-, GameBoy Colour-, og GameBoy Advance-spil. "So what", tænker du måske. Kinesiske firmaer som Anbernic og Miyoo tilbyder lignende emuleringsbaserede håndholdte, og det er også rigtigt. Men lad os for sjov lege med tanken om at du ikke er interesserede i emulering - du er interesseret i at sidde med moderne hardware, der med et genskaber glæden ved at sætte fysiske spil bagi. Det er hvad Analogue Pocket kan. Der er ikke tale om emulering, der er tale om moderne hardware, der spiller ældgammel software.
Men selvom at du spiller det gamle Pokémon Red, så kan du booste lysstyrken, du kan benytte konsollens Sleep/Wake-system til at suspendere spillet i en Low Power-status, du kan veksle mellem gamle og nye Display Modes og du kan spille med controllere og kaste spillet op på en større skærm. Der er sågar multiplayer ved brug af et simpelt USB-kabel.
Det er mildest talt en surrealistisk oplevelse at bruge Analogue Pocket for første gang, sætte mit ældgamle Super Mario Land 3: Wario Land i og opleve det skarpere end nogensinde før. Ligeledes giver den mig netop de der ultra korte pauser, hvor jeg kun tænker på den næste Mario-bane, eller en enkelt Pokémon-træner, og hvor jeg øjeblikkeligt kan lægge den fra mig igen. Ydermere har den skabt en fornyet lyst til at afsøge gamle GameBoy-spil. Det er ret utroligt.
Det er ikke alt, der er helt perfekt, dog. Den relativt lille størrelse gør at batterilevetiden er noget der ligner fem timer hvis du spiller GameBoy Advance-titler. Og når nu hardwaren er så inspireret, så kunne den basale UI-brugerflade godt bruge lidt panache, lidt power.
Når det så er sagt, så er funktionaliteten upåklagelig, knapperne er responsive, byggekvaliteten er sublim, og det min Analogue Pocket har givet mig gør lige nu en ret stor forskel for mit gemyt i løbet af en travl hverdag. Du kan også emulere via en Analogue Pocket via et microSD-kort, men hele glæden er at genfinde interessen i at genopleve sine gamle fysiske spil, eller låne fra venner. Og det gør jeg nu flittigt, og elsker det.