Det er et stykke tid siden, Luther rekrutterede Cassian Andor, og da vi genbesøger titelfiguren, er han faldet godt til i rollen som oprørsgruppens topspion. Sammen med den traumatiserede Brix forsøger de begge at finde et formål i det kaos, de begge har været med til at skabe, mens Mon Mothma forsøger at navigere sig gennem et politisk helvede af blodige proportioner. Imens udklækker Imperiet en djævelsk plan, da Orson Krennic kommer ind i billedet, og den ambitiøse Dedra er tvunget til at justere sit mål, efter at det ikke er lykkedes hende at finde oprørscellerne..
Jeg var aldrig den store fan af spinoff-eventyret Rogue One, da det først kom ud. Den havde det rigtige mål om at udvide det ironisk nok lille Star Wars-univers, men jeg syntes, at selve filmen var en fanservice-sandwich, der løb tør for damp - på trods af en spektakulær slutning. Da Bourne-manden Tony Gilroy så besluttede at udvide denne oprørssaga med tv-projektet Andor for at sætte det hele yderligere i kontekst, er Rogue One faktisk vokset på mig. Med anden og sidste sæson af Andor er Gilroys mesterværk endelig blevet fuldendt, og Rogue One kan nu ses som en storslået sæsonfinale på franchisens allerbedste lige nu.
Ja, Andors anden sæson er virkelig en sejr for det kølige Star Wars-univers. Præcis som forventet. Hvis første sæson var et forfriskende indblik i Imperiets bureaukratiske tandhjul, er anden sæson en blodig opvisning i, hvor djævelsk Palpatines styre i virkeligheden er. Sæson 2 giver en mindst lige så ildevarslende følelse som Revenge of the Sith, hvor vi ved, hvad der venter de fleste af vores helte. Vi ved, hvad Krennic har i vente, vi ved, hvad der sker med Andor i Rogue One. Alligevel formår seriens skabere at skabe en virkelig nervepirrende atmosfære, når fokus skifter til Imperiets besættelse af planeten Ghorman og dens nyligt opvågnede oprør, som bliver lagt for had af ISB's effektive propaganda. Revolution og frihed har en høj pris, og Gilroy pakker et tungt karakterdrevet drama ind i tolv overdådige episoder, der giver plads og nuancer til hans karakterer. Denne sæson er et forræderisk blodbad på Game of Thrones-niveau, men den rummer også en utrolig mængde hjerte.
Selv om Andor er en rimelig tør og meget politisk slow burner, formår den stadig at røre. Nogle gange er det ligefrem ødelæggende. Ødelæggende. Serien er stolt af sin upolerede raffinement, hvilket får de små øjeblikke, hvor karaktererne bryder sammen, til at skille sig lidt mere ud. Især Tony og Dan Gilroys episoder er ligefrem mesterlige, og i det tiende afsnit var det svært at holde tårerne tilbage, da det hele begyndte at spidse til. Star Wars har ikke været så interessant siden, ja, den første sæson af Andor, og at se seriens hjerteskærende slutscene forseglede Andor som ikke bare en af årets skarpeste tv-oplevelser - det er også en af denne series absolutte topniveauer.
Det eneste, jeg virkelig ikke kan lide ved sæsonen, er, at den føles meget mere ujævn rent strukturelt. Der er mindst tre år mellem seriens mange hændelser, hvilket giver en følelse af at gå glip af en række vigtige historietakter i seriens mest centrale øjeblikke. Der er også et afsnit om Brix' stofproblem, som jeg fandt ret kedeligt. Men i betragtning af, hvor godt og stramt serien ellers er skrevet, kan det tilgives. Næsten alt ved denne serie er fornøjeligt, og jeg ville faktisk ikke have noget imod endnu en sæson med gråt spiondrama. Jeg var især optaget af Syrils heltekompleks og de politiske intriger i Mon Mothma, hvis frihed strammer mere og mere til som et kvælertag. Sæsonens store stjerne er dog Elizabeth Dulau som Kleya Marki, Luthens mystiske assistent, der bliver uventet central.
Andors sande succes ligger ikke kun i den fremragende historiefortælling, men også i, hvor troværdig den er i sin tidløshed. Historien gentager sig, som man siger, og Andor maler dygtigt dette menneskelige mønster af undertrykkelse, desperation og den ihærdige vilje til at kæmpe, som gløder i os. Bag Luke Skywalkers sagnomspundne sejr er der mennesker, som er villige til at gå over stregen og ofre alt i frihedens navn - navne, som hurtigt bliver glemt med tiden. De virkelige revolutionshistorier er næppe solstrålehistorier, hvilket tydeligvis har inspireret Andors endelige tragedie. Der er egentlig ikke så meget andet at sige, end at Andors anden sæson helt sikkert har givet lidt mere vægt og respekt til det efterhånden slidte Star Wars-navn. Sæson 2 har premiere på streaming den 22. april.