Angel City var blandt de mest populære baner i det oprindelige Titanfall, og i august måned afslørede Respawn, at vi kommer til at se banen igen i Titanfall 2.
På den officielle hjemmeside, har Respawn netop afsløret, at den nye bane vil komme til december, og vil være gratis for alle at hente.
Drew McCoy skriver følgende:
"Fully remastered, Angel City is a map that is near and dear to many of us here at Respawn, and has proven to be a fan favorite since players first got their hands on it in the original Titanfall."
I juni måned fortalte udvikleren, at alle fremtidige baner vil være gratis at hente for spillet, og det samme gælder, hvis der skulle komme nye spiltyper. For ligesom med nyere spil, såsom Overwatch, vil Titanfall 2 istedet tjene penge på kosmetiske kasser, så alle kan være med, når der kommer nye baner og spiltyper.
