Nintendo har netop løftet sløret for et helt nyt Animal Crossing-spil, der bærer navnet Pocket Camp. Denne gang kommer spillet dog til mobilerne, altså iOS og Android, i stedet for 3DS, men mange af de mekanikker og strukturer som serien er kendt for er også at finde i dette kapitel.
I spillet skal du tage dig af din egen campingplads, præcis som andre spil i Animal Crossing-serien, og du kan tilpasse din plads præcis som du ønsker. Du kan desuden hjælpe andre med at bygge deres egen plads. Der er til gengæld også mikrotransaktioner i form af valutaen Leaf Tickets. Disse kan dog også optjenes i spillet.
Spillet udkommer engang i november, og det er muligt at registrere sig til tidlig adgang lige her.

