Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Anker Soundcore Motion X600

Den nyeste Anker-højtaler har det hele. Og så alligevel ikke helt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Anker har en ret alsidig portefolie, det må man give dem, og selvom du måske primært tænker alle former for opladning, så har de faktisk kørt deres Soundcore-brand i ret lang tid, og har lanceret en række solide produkter derigennem, også.

HQ

Det seneste skud på stammen er Soundcore Motion X600, en relativt lille højtaler der virkelig byder på indlevelsesrig lyd, og som stort set er foruden egentlige kompromisser - altså bortset fra et ret så centralt.

Den er ret pæn, først og fremmest. Det er utrolig subjektiv, men den fremstår solidt konstrueret og er relativt subtil i sin udformning, og bærehåndtaget i aluminium er super fint ekstra touch, der sikrer gnidningsfri transport rundt omkring. De små LED-belyste knapper på selve enheden er ikke touch, tak for det, men egentlige taktile knapper overdækket af et gummilag. Det betyder at det kræver vilje for at trykke på dem, men samtidig virker de i alt slags vejr. Og ja, du kan bruger Soundcore Motion X600 i al slags vejr, eftersom den er IPX7-certificeret, så den kan både tåle sjasken og plasken fra en nærliggende poolkant, eller at blive placeret direkte i vand.

Anker Soundcore Motion X600

Indvendig har Soundcore Motion X600 hele fem drivere, som hver har deres egen forstærker. Det hele afspiller i stereo, og det bliver til 50W total, som er ret meget den relativt begrænsede form taget i betragtning. Det rigtig imponerende her er at Anker har arbejdet på at sikre at højtaleren understøtter LDAC og SBC gennem Bluetooth 5.3 - det er codec der har næsten fire gange kilobit som det gængse Spotify Bluetooth-signal, og noget der bør være mærkbart for selv de mest casual lyttere. Ideen er at Anker her appellerer mere direkte til lidt mere passionerede brugere, der ønsker god lyd, selv i en afgrænset formfaktor, selv på farten, og det synes ret smart, når nu markedet for det modsatte er så propstoppet.

Dette er en annonce:

Den lyder godt, for at sige det mildt. Den lyder rigtig godt. Lyden er skarp, dyb og bred, og selvom at der mangler den varme signatur fra eksempelvis Marshall-produkter, så er der en autenticitet som er svær at finde, og særligt i samme prisklasse. Ja, for de der små 1400 kroner er den faktisk ret så fundet for de penge, særligt hvis man sammenligner med eksempelvis Sonos Roam, der koster 1500 og giver dig så meget mindre, om ikke andet målt på den egentlige lydoplevelse.

Anker Soundcore Motion X600

Vandtæt, glimrende lyd, solid byggekvalitet, god pris - hvad er hagen så? Jo, det er batterilevetiden, for til trods for at den vejer næsten to kilo, så har der kun været plads til batteri, der kan give cirka 12 timers afspilning. Det er simpelthen for lidt, og konkurrerende produkter fra eksempelvis JBL kan tilbyde det dobbelte, og sågar mere end det. Desuden er det ikke synderligt intuitivt set i forhold til hele konceptet om at have en højtaler med sig, for tager du den med ud tidligt på eftermiddagen en lang sommerdag, ja så er den død før aftenen måske er omme.

Når det så er sagt, så er der en kvalitet, en lyd og en behændighed der er svær at sætte en finger på, og med den dertilhørende Soundcore app har du utrolig meget kontrol over hvordan din lyd skal hænge sammen. Det er et gennemført produkt, og hvis batterilevetiden kunne blive fordoblet, eventuelt ved at hæve vægten, så ville vi her have fat i noget ganske særligt.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold