Da den femte sæson af Stranger Things lakkede mod enden på Netflix omkring årsskiftet, virkede det kun naturligt, at denne bredere fortælling og dette persongalleri fik lov til at hvile. Hvorvidt det skabte plads til et nyt narrativ i en anden del af Stranger Things-mytologien, eller om Netflix helt ville bevæge sig væk fra den overnaturlige saga, var egentlig ikke voldsomt relevant; da det førhen så unge cast nu er blevet unge voksne, stod det lysende klart, at de ikke længere kunne passere som børn. Det er på grund af dette, at beslutningen om at udvide de i forvejen ret stramme narrative rammer med en animationsserie føltes en smule usædvanlig og måske endda irrelevant...
Men her er vi ikke desto mindre, da Stranger Things: Tales from '85 er klar til at gøre sin entré på Netflix. Som forventet udspiller det sig i 1985, og der er tale om en spinoff-historie, der følger Eleven, Mike, Dustin og resten af banden, mens de arbejder på at redde Hawkins fra endnu en tilsyneladende overjordisk katastrofe. Så vi har prøvet det før, ikke? Jo... Du kan måske forestille dig min overraskelse, efter jeg har set de første par afsnit af denne ret omfattende sæson af animations-tv og opdaget, at Stranger Things: Tales from '85 er et karismatisk og underholdende show, der ikke ligner et totalt spild af plads og produktionskraft. Men holder sæsonen som helhed?
Lad os ikke stikke blår i øjnene på nogen: Tales from '85 omskriver ikke ligefrem Stranger Things-bogen. Dynamikken fra den oprindelige live-action-serie er stadig i fuld effekt, selvom den udforsker paradigmet et par år før begivenhederne i den sidste sæson. Eleven forsøger at finde sin plads i samfundet, mens hun holder sine kræfter skjult; Mike, Dustin, Will, Max og Lucas er den elskelige gruppe af nørder, der befinder sig i centrum af Stranger Things-universet; Steve kæmper for at komme over Nancy, mens han kludrer i enhver chance for romance; og Hopper er den lokale sherif, der står over for udfordringen med at holde denne særprægede flok af udskud i sikkerhed. For det meste er det eneste element i dette show, der overhovedet er en smule anderledes end det, vi er kommet til at forvente fra Stranger Things, Nikki - et nyt barn i byen, der bliver involveret i kaosset ved at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Så igen, forvent ikke at blive overrasket over, hvad der bliver kokkereret i dette show, selvom det fører til flere spørgsmål end svar i forhold til, hvordan disse nye elementer knytter sig til den overordnede og komplette historie.
Man kunne sige, at det er en sønderlemmende kritik, men i praksis er det ikke et stort problem, da denne centrale narrative ramme har fungeret - og fortsat fungerer - effektivt. Balancen mellem den misundelsesværdige sociale gruppedynamik og det bredere overnaturlige mysterium er en fantastisk parring, der gør hvert eneste afsnit til en fornøjelse at se. Og takket være omkring et årti, hvor vi har set skuespillerne puste liv i live-action-karaktererne og skabe en ramme, der kan spejles, føles disse animerede versioner præcise og karismatiske, og det er en fryd at tilbringe tid med dem. Karaktererne fremstår også som bedre refleksioner af deres tiltænkte alder, hvilket er en behagelig bonus.
Selvom man ved et hurtigt kig på Stranger Things: Tales from '85 kunne antage, at serien er for et yngre publikum, er det ikke helt præcist i praksis, da dette simpelthen bare føles som mere Stranger Things med en lignende tone, brug af humor og hyldest til de nostalgiske 80'ere. Ja, den visuelle stil benytter en streg, som fans af The Clone Wars og Star Wars vil være bekendte med, men i modsætning til de alternativer gør brugen af farver og tilføjede animationsdetaljer meget i dette show for at sikre, at det føles en smule større end det, vi plejer at finde i en galakse langt, langt væk.
Så i sidste ende står vi tilbage med spørgsmålet om, hvorvidt der nogensinde var behov for, at dette show eksisterede. På den front er jeg en smule splittet, for selvom det er nemt at vende tilbage til Hawkins og føle sig hjemme igen, føles det ikke ligefrem som om, at serien tager den overordnede historie nogen steder hen. Det er en lignende frustration, som Star Wars-fans måske har med det konstante fokus på at udvide en lille brøkdel af det bredere univers på en animeret måde. Denne serie snubler i den samme fælde, hvilket er grunden til, at man må sige, at selvom det er sjov og letfordøjelig underholdning, så er det heller ikke absolut nødvendig sening. Hvis du afsluttede din Stranger Things-rejse i januar, er der ikke et krav om at vende tilbage til dette animationsprojekt, selvom de, der er desperate efter mere Stranger Things, vil få nok nydelse ud af det til at føle sig tilfredsstillede.
