Anmeldelse: Thrifty Business - 90'er nostalgi og loppemarked

Loppemarkedssimulator med herlig 90'er-æstetik, fin pixelgrafik og en generelt hyggelig stemning - kunne det være noget? Både ja og nej. Grundpræmissen er udelukkende tiltalende og veludført, men visse elementer vækker spørgsmål, som vil genere nogle mere end andre. Selv ender jeg et sted midtimellem. Jeg holder af rigtig meget af det, Thrifty Business forsøger at gøre, men jeg er ikke altid lige overbevist om alt det, spillet vælger at bruge sin tid på.

Spillet begynder med, at du overtager et lokale, da den tidligere ejer, en ældre dame, har besluttet at lukke forretningen for at hellige sig pensionisttilværelsen - du ved, bridge, krydsord og petanque. Du skaber din karakter i en vellavet, men en smule tynd karaktereditor, og derefter er det i grunden direkte i gang med loppemarkedskarrieren.

Jeg kan godt lide konceptet: Du køber kasser med ting, folk ikke vil have, for en slik - hvoraf nogle slet ikke koster noget - og stiller dem derefter nydeligt op på hylder, borde og tøjstativer. Du får bonus for at sortere tingene i kategorier og efter farve, så det betaler sig at bruge lidt tid på rent faktisk at placere tingene, hvor de hører hjemme. Dette er ikke helt nemt i begyndelsen, da du bogstaveligt talt starter fra nul og knap nok har adgang til en ordentlig hylde i spillets indledning.

Efterhånden får du råd til at købe flere møbler, flere kasser med kuriositeter og desuden låse op for flere rum, så du kan udvide forretningen ordentligt. Et klassisk og på alle måder hyggeligt koncept. Du modtager også breve fra kunder, som gerne vil have dig til at holde øje med, om specifikke produkter dukker op. Tanken er, at kunderne skal blive mere end blot kunder - de skal også blive dine venner. Nu og da deler de ud af deres livshistorier og problemer, men dette bliver aldrig særlig engagerende for mig; det føles snarere som noget, der mest af alt står i vejen for den fortsatte, sirlige udpakning og sortering af alt fra hundelegetøj til gamle bærbare computere.

Thrifty Business spænder her lidt ben for sig selv, når det forsøger at være mere, end det behøver at være. For mig fungerer spillet allerbedst, når det stoler på sin grundidé: at drive et lille, charmerende loppemarked, hvor glæden ligger i at købe ind, sortere, møblere om og langsomt bygge en forretning op fra bunden. Når spillet begynder at brede sig med sociale sidespring og temaaftener, taber det indimellem fokus - ikke fordi idéerne i sig selv er dårlige, men fordi de ikke altid føles helt forankrede i den del af spiloplevelsen, der reelt står stærkest.

Et tydeligt eksempel er muligheden for at arrangere forskellige events for at tiltrække flere kunder. Det første, du stabler på benene, er en "grand opening", hvor du byder på kaffe og kage og fejrer, at loppemarkedet er åbnet, hvilket passer naturligt ind i sammenhængen. Det er småt, jordnært og går hånd i hånd med spillets varme tone. Når det næste tema derimod er "Queer Date Night", føles det mere som om, at spillet pludselig vil formidle noget større, end hvad dets mekanikker og verden reelt kan bære. Ikke fordi temaet i sig selv er problematisk, tværtimod, men fordi det i netop denne kontekst føles en smule påklistret. Et loppemarked kan absolut være et socialt mødested, men her ville jeg gerne have set, at spillet byggede den idé op mere organisk, i stedet for at kaste et færdigpakket event ind, som ikke rigtig får nogen dramatisk eller mekanisk tyngde.

Det havde formentlig fungeret bedre, hvis spillets kunderelationer, byens sociale liv eller loppemarkedets rolle som lokalt samlingspunkt havde været mere udviklet. Så ville et sådant tema have føltes som en naturlig del af verdenen. Nu bliver det i stedet et af flere eksempler på, hvordan Thrifty Business indimellem virker til at ville være både en hyggelig butikssimulator, et relationsspil og en social kommentar på samme tid, uden for alvor at give de forskellige dele plads nok. Resultatet bliver ikke stødende eller ødelæggende for spillet, blot en smule mærkeligt placeret.

Men det er ikke noget, der ødelægger spillet for mig. Det er snarere en detalje, der skurrer lidt i helheden - et eksempel på, hvordan spillet af og til glemmer sin egen styrke, når det forsøger at brede sig over for meget. For når Thrifty Business bare lader mig pakke gamle hundelegetøj ud, sortere blegnede VHS-bånd og bygge byens mest velorganiserede lille marskandiserbutik, så er det faktisk rigtig behageligt. Et hyggeligt spil til afslappet "laid back"-gaming.

Jeg kunne dog have ønsket mig, at der var flere forskellige typer opbevaringsmuligheder og lidt flere forskellige stilarter på tingene. Man kan låse op for mere hen ad vejen, men det bliver mest bare mere af det samme. Forhåbentlig får vi mere indhold at se fra Spellgarden Games i fremtiden - men på nuværende tidspunkt er det en smule sparsomt.

Jeg er vild med den grafiske stil. Pixlerne sidder lige i skabet, og æstetikken er igennem hyggelig. Jeg har et svagt punkt for denne spraglede og sprudlende 90'er-stil - måske fordi jeg voksede op i det årti og genkender den fra min barndom. Musiken er ligeledes hyggelig, rolig og harmonisk og fungerer som et godt supplement til de øvrige visuelle aspekter.

Thrifty Business er et godt spil, som lider under, at det indimellem forsøger at være noget, det ikke behøver at være. Jeg forstår ikke altid udviklernes tankegang, men det kan også skyldes, at jeg ikke tilhører den tiltænkte målgruppe for alle dele af oplevelsen. Hvis du ønsker en afslappende og vellavet loppemarkedssimulator med små puslespilselementer, synes jeg dog bestemt, at du skal tage et nærmere kig på Thrifty Business.