Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
CrossfireX

CrossfireX

Remedy og Smilegate bør intet mindre end at skamme sig.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Smilegate har netop lanceret Lost Ark herhjemme, et spil der hurtigt har sat sig som Steam-platformens næstbedste lancering nogensinde, og som desuden, trods ret aggressiv monetarisering, får pæne ord med på vejen. Jo, de er mere ukendte herhjemme end i Sydkorea, og måske andre dele af Sydøstasien, men deres "første rodeo" er det her ikke. Ligeledes har Remedy kun kommanderet mere og mere respekt fra selv kræsne forbrugere de seneste par år, takket være solide lanceringer som Control og Alan Wake Remastered.

At denne aftale imellem de to, der betød at Remedy skulle levere singleplayer-kampagnen til Smilegates CrossfireX i forvejen lugtede lidt af bestillingsarbejde er én ting, men at det samlede, tilsyneladende færdige, produkt i dag er så halvhjertet sat sammen, det er nu alligevel chokerende på et niveau vi sjældent ser i den her branche.

Lad os da starte med kampagnerne. Jeg blev tvunget til at købe begge Operations, Catalyst og Spectre, eftersom Game Pass ikke låste op for den ene som lovet (noget der i skrivende stund stadig ikke er blevet fikset), og de tilbyder hver mellem 4-5 timers aktivt gameplay - tid du sagtens kunne have brugt på noget andet, såsom at støvsuge, eller spille næsten alt andet som Game Pass-tjenesten byder på.

Dette er en annonce:
CrossfireX
CrossfireXCrossfireXCrossfireX

De fortæller hver især en historie fra to forskellige synsvinkler, i en verden hvor krig, ligesom i Metal Gear, er blevet privatiseret, og føres af organisationer snarere end lande. Hver kampagne placerer dig i skoene på en elitesoldat fra én af disse to faktioner, Global Risk og The Blacklist. Ideen er sådan set god nok, idet én konflikt belyses fra forskellige vinkler, og at formodninger i den første kan få afgørende kontekst i den næste. Men Remedy, trods al deres erfaring med lagdelt, dybdegående historiefortælling med inspiration fra blandt andet David Lynch, ja, det mangler alt sammen her. Karaktererne er omvandrende floskler, og udvikler sig aldrig fra at være totalt endimensionelle, kedelige og nærmest fornærmende klichéprægede på tværs af begge kampagner.

Remedy forsøger hist og her, for mens du vader gennem det fiktive land Azkharzia så bliver én af karaktererne gradvist mentalt ustabil, noget som kunne have ledt til den klassiske Remedy-historiefortællingsstil, men ligesom med alt andet CrossfireX forsøger at gøre, så er det bare det - et forsøg - og et halvhjertet et. Operation Spectre er ikke meget bedre. Den er kortere, er endnu mere drøj i sin opsætning, hvor du som tyv rekrutteres af The Blacklist, og her mangler sågar den ene mekanik der bare giver en kende underholdningsværdi i Catalyst, nemlig muligheden for at skifte imellem forskellige soldater i en gruppe.

Dette er en annonce:

Hvert eneste replik, hver eneste scene, hver eneste sekvens, hver eneste område er uinspireret, fyldt med spildt potentiale og knuste drømme. Jo, Remedys Northlight-grafikmotor giver nogle til tider ret detaljerede omgivelser, men selv her mangler der dybde, der mangler karakter, der mangler måske også finpudsning. Der er virkelig intet at komme efter her.

Kedelige historier, åndssvage karakterer - check. Desværre er CrossfireX kun værre fra et slet og ret mekanisk synspunkt. De dårlige førstehåndsindtryk fortsatte hele vejen imod slutningen på Spectre. AI'en er pivringe, og kan ikke meget mere end at stå stille, og skyde. Der er en uhyre bizar acceleration i styringen, der gør den mærkeligt langsom i mere præcisionsbaserede bevægelser med analogpinden, for at den så driver mærkværdigt hurtigt mod yderkanten af karakterens periferi. Ydermere er selve bevægelsestempoet langsomt medmindre du sprinter, samtlige UI-elementer ligner noget fra 00'erne på PlayStation 2 og hver eneste gang spillet bryder sin form, og teaser en eller anden gevaldig omvæltning af strukturen, så skuffer det. For CrossfireX er vitterligt ikke mere end det du oplever de første par minutter af Catalyst, så hvis det er der du er - så stop bare nu.

CrossfireX
CrossfireXCrossfireXCrossfireX
Dette er en annonce:

Og så er der multiplayer-delen, den del som Smilegate selv har sat sammen, og som de virkelig burde have styr på, eftersom X bare er ét ud af flere spil fra samme serie, som de igennem tiderne har udgivet. Multiplayer-delen er delt op i Modern og Classic, der hver især byder på specifikke modes. I Classic leveres der en ret Counter-Strike-inspireret oplevelse uden muligheden for at pille ved dine våben, eller yderligere tilpasse måden du spiller på. Det er meningen, at det skal være en mere hardcore oplevelse - du kan ikke engang sigte igennem et sigtekorn.

Det er der sikkert nogle der sætter pris på, men problemet er at tværs den ret lille håndfuld maps spillet tilbyder, så er der ét konstant - CrossfireX føles ujævnt, ubalanceret, ringe konstrueret og utrolig utilfredsstillende at spille, selv når det går dig godt. Der er fem maps, fem modes, og der er vitterligt ingen reel form for strategidannelse udover at du løber ind, skyder, dør, starter forfra, uden nogensinde at vokse, blive bedre eller at forstå spillerne omkring dig. Det er repetitivt, ensformigt og mangler netop den der dybde, som har gjort Counter-Strike: Global Offensive til et globalt esportshit.

Det lyder lidt som om at jeg gentager mig selv her, men det er vigtigt at understrege; alt føles dårligt i CrossfireX - alt. Spillet føles for langsomt, og for hurtigt, og ujævnheden i den skade du tager imod fra fjendtlig beskydning, og den du uddeler, synes også at skifte løbende. Måske er det fordi at Smilegate har siddet fast imellem to distinkte inspirationskilder, såsom Battlefield og CS:GO, der gør at spillet konstant føles selvmodsigende, som om at du sidder fast i sirup, og samtidig har en overfølsomhed der virkelig distraherer.

Multiplayer-delen, om du spiller Modern eller Classic, er også utrolig ubalanceret, og allerede nu finder du spillere der har mestret bestemte loadouts, eller har fundet specifikke gemmesteder i banerne, der gør at bevægelse eller yderligere samarbejde vitterligt er unødvendigt. Selv i Modern, hvor der er et slags aktivt Skill-system, der gør at du løbende kan forme en karakter igennem en bane er ødelagt, idet spillere har fundet ud af at der er specifikke skills der gør dig direkte uovervindelig, såsom at få al sit HP tilbage øjeblikkeligt, hvis du ikke er i aktiv kamp.

CrossfireX
CrossfireXCrossfireXCrossfireX

Spillet er free-to-play, men er tætpakket, allerede nu, med tusindvis af kroners mikrotransaktioner, og et Battle Pass, og et Black Market. Og når ja, våben der er låst kan låses op ved at købe GP-valuta.

Hvis du var ét sekund i tvivl om hvor dumt CrossfireX er, så er hver mode eksklusivt til ét map. Det vil sige, at hvis du godt kan lide Team Deathmatch, så kan du kun spille på Transport Ship - ditto med Search & Destroy, der kun kan spilles på Black Widow.

Og det er sådan set CrossfireX, et ødelagt, ubalanceret, ringe produceret og på alle måder skamfuldt rod, der bør være et plak på Remedys ry (selvom de uden tvivl bevidst har leveret lidt venstrehåndsarbejde her) og tjene som advarsel for alle der ønsker at investere penge i Smilegates titler fremadrettet. De mente at det her var okay, folkens. Og det er det... ikke.

HQ
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
Forfærdelig kampagne, ringe historie, kedelige mekanikker, ubalanceret multiplayer med masser af tekniske fejl, skidt lyd.
-
Det er gratis - at spille multiplayer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold