Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Chocobo GP

Chocobo GP

Spillet mangler ikke charme, men holdt op imod eksempelvis Mario Kart 8 Deluxe, så er der ved gud langt igen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Når det gælder Nintendo Switch og kart racere generelt, så fører Mario Kart 8 Deluxe på sin vis et slags monopol, og med god grund. Spillet er det bedst sælgende på Switch-platformen nogensinde, til trods for faktisk at komme fra Wii U-æraen, og det står ikke umiddelbart til at ændre sig lige foreløbig, når nu det nye Booster Course Pass vil tilføje et utal af nye baner tværs over de næste par år. Med dette for øje, så har nye kart racere lidt af en opgave foran sig på Switch-konsollen, og disse udfordrere skal ærlig talt være ret exceptionelle for overhovedet at være forbrugernes opmærksomhed værd.

Square Enix har besluttet sig for at møde denne udfordring med deres nuttede spil, Chocobo GP, et spil der placerer en masse karakterer og områder fra Final Fantasy-serien sammen i ét stort kart-eventyr. Selve præmissen og den ret skønne grafik byder på masser af potentiale, og der er da også øjeblikke af ren spilglæde. Men disse øjeblikke er der langt imellem - ofte meget langt - og alt tyder på at Chocobo GP vil blive det slags spil som tiden vil glemme, og der er så absolut ingen grund til at slippe Mario Kart, og betale de adskillige hundrede kroner som Square Enix beder om her.

Chocobo GP
Dette er en annonce:

For lige at slå helt fast, så er det her en kart racer helt ind til benet. Kernen er at kaste sig rundt i farverige baner med rivalerne lige i hælene, og at til sidst sætte den bedste tid muligt efter et relativt hæsblæsende, farverigt og arkadeinspireret løb, hvor du desuden også indgår i lidt mild kamp ved at samle værktøjer op på selve banen. Sagt på en anden måde; Chocobo GP gør intet for at differentiere sig selv, og er præcis lige så klassisk kart racer som det ser ud ved første øjekast. Alt er, rent genremæssigt, ved det gamle - på godt og ondt.

Det ene differentierende element er spillets kampagne, den såkaldte Story Mode. Denne fortæller historien om en magisk turnering, der vil opfylde vinderens vildeste ønske. Det lyder måske sjovt, men tro mig når jeg siger, at det er det virkelig ikke. Mest af alt er det hele én lang, kedelig og uinspireret dialogudveklsing, som afbrydes af et løb eller to. Der mangler al det narrative krydderi der har gjort serien til hvad den er, og det hjælper heller ikke at dens centrale funktion primært er at introducere dig for mekanikker. Seriøst, hver eneste sekvens introducerer dig for nye karakterer, problematikker og mekanikker, og hvert eneste løb eksisterer udelukkende for at kunne give dig et sted hvor du kan teste disse. Hvis det her var en avanceret sim racer, så måske, men en kart racer? Ej, come on...

Men naturligvis er det ikke i narrativer at en kart racer forventes at skinne, men snarere via mekanikkerne. Desværre rammer Chocobo GP også her ved siden af en række gange. Spillet har et ret... skal vi sige bizart styringssystem, et som kæmper imod hver eneste gang du forsøger at presse dig selv til at nå i mål lidt hurtigere. Selve pointen er at bruge speederen til at køre, og bremsen til både at bremse og drifte hvis muligt, og samtidig med det skal du samle Magicite-kasser op med specifikke evner.

Chocobo GPChocobo GP
Dette er en annonce:

Selvom at det er præcis sådan at andre kart racere har fungeret i årevis, så er der særligt noget med bremsen der generer her. Det er nok en mere... ja, teoretisk bremse, snarere end en pålidelig måde at fjerne hastighed. Det betyder at du virkelig skal lære en given bane at kende, eftersom du ikke rigtig kan stole på at stoppe ordenligt. Det er simpelthen fysikken der ikke tillader dig at interagere med dine omgivelser.

Banerne er ligeledes virkelig kedelige, og for det meste kører du på de samme ni med små variationer, der har til formål at få det til at ligne at der er mere variation end der reelt er. De er farverige, og relativt spidsfindigt designet, det er ikke det, men ret hurtigt bliver det tydeligt at banerne er ensformige, desværre.

Heldigvis opstår der variation som direkte følge af spillets opsætning, hvor hver enkelt karakter har sin egen unikke hastighed, greb, acceleration og drift-evner. Det betyder at udover at have en unik evne, så vil hver karakter føles helt og aldeles anderledes at styre. Det skal dog siges, at du kan vinde med dem alle, så så store forskelle er der reelt ikke, og ligesom i lignende spil handler det mest af alt om hvor smart du er med de forskellige pick-ups i løbet af løbet. Ikke bare det, du samler også krystaller op, og til sidst kan du aktivere en slags uovervindelig og boostet tilstand, lidt ligesom Mario Karts Star-mekanik. Det betyder at der sker ret meget i løbet af en enkelt bane, og selvom at det ikke helt er nok til at overvinde den samlede set kluntede styring, så er det da... ja, noget.

Chocobo GP
Dette er en annonce:

Så samlet set tilforladeligt, ikke? Jo, ikke nær så godt som Mario Kart, men hvilket spil er det? Jeg var parat til smække et 6-tal på, og kalde det for en dag, men så udforskede jeg spillets monetarisering. Der er specifikke in-game valutaer, som kan optjenes og bruges i en butik, hvor du kan låse op for nye karakterer du møder på vejen, såvel som varianter af hvert eneste køretøjer. Det her koncept er på sin vis fint, men den her butik nævner også to andre valutaer, Gil og Mythril. Jeg ved ikke hvad de reelt set skal bruges til endnu, eftersom deres respektive butikker ikke har noget indhold endnu, men Mythril forsøger at sende en direkte til eShop, så det vidst sikkert at slå fast at der er masser af mikrotransaktioner i Chocobo GP, til trods for at det er ret dyrt.

Chocobo GP er ikke fornærmende ringe. Det er farverigt, kan spilles af stort set alle, og er dybest set funktionelt. Men samtidig med det er det middelmådigt på stort set alle måder, fra styring til banedesign, fra karakterer til Story Mode.

HQ
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Det ser ganske charmerende ud, det er let at spille for alle.
-
Styringen er ringe, der er ingen variation i banerne, Story Mode er kedelig og mangler fart, der er smæk på monetariseringen.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Chocobo GPScore

Chocobo GP

ANMELDELSE. Skrevet af Ben Lyons

Spillet mangler ikke charme, men holdt op imod eksempelvis Mario Kart 8 Deluxe, så er der ved gud langt igen.



Indlæser mere indhold