Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Kirby and the Forgotten Land

Kirby and the Forgotten Land

Her er det mest ambitiøse Kirby-spil nogensinde, og i brede træk er overgangen til 3D ret glimrende.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

I dagene op til d. 27 oktober 2017, der holdte Nintendo uden tvivl vejret, men samtidig kan der vist ikke herske meget tvivl om, at de vidste at Super Mario Odyssey ville blive en øjeblikkelig klassiker. Man ved det aldrig med sikkerhed, men QA-tests, intern feedback og naturligvis en lang historie med noget nær perfekte 3D Mario-spil har naturligvis også noget at skulle have sagt. Responsen var, lige meget hvad, præcis som håbet, og spillets både kritiske og økonomiske præstation ville få enhver virksomhed til at sige; "okay, mere af det".

Sådan fungerer Nintendo dog ikke helt, og vi venter stadig på det næste store 3D Mario-spil den dag i dag. Men det forhindrer dem jo ikke i at lade en anden platformmaskot gennemgå samme behandling, vel? For det er den følelse man sidder tilbage med når man spiller Kirby and the Forgotten Land, selvom at spillet kun delvist er sammensat af Nintendo, men bare udgivet af dem. Det er som om at udvikleren HAL Laboratory kiggede på Super Mario Odyssey tilbage i 2017 og tænkte; "hvad med at vi også gjorde det?"

Kirby and the Forgotten Land
Dette er en annonce:
Kirby and the Forgotten LandKirby and the Forgotten LandKirby and the Forgotten Land

Det er først og fremmest en ros, for Forgotten Land er uden tvivl det mest ambitiøse Kirby-spil til dato. Først og fremmest bryder spillet med seriens 2D-struktur, som det seneste kapitel, Kirby Star Allies, benyttede sig af til fordel for frie 3D-baner. Det er i sig selv en gigantisk omvæltning, men noget som Kirby and the Forgotten Land lynhurtigt etablerer som værende det mest organiske og naturlige i hele verden. Selve strukturen er den samme; spillet er delt op i temaer, og hvert tema består af en håndfuld enkelte, separate baner. I disse baner besejrer du fjender, finder Waddle Dees, bruger Kirbys støvsugermund til at absorbere diverse fjenders evner, og der er sågar lidt let udforskning også. Jo, vi er overgået fra 2D til 3D, og ja spillet fremstår større, bredere og dybere end alle sine forgængere, men det er her stadig Kirby, og vigtigst af alt er det stadig 3D-platforming på Nintendo-vis, så der er ikke rigtig nogen central gimmick her, der fuldstændig ændrer ens syn på en efterhånden meget veletableret model.

Historien, hvis man kan kalde den det, går sig på at Kirby suges fra sit hjem til en ny verden, der tilsyneladende er en postapokalyptisk udgave af... vores? Om ikke andet bevæger du dig gennem ruinerne af japanske storcentre, badehoteller og række af rustede køretøjer. Det gør at den mere legesyge designfilosofi bag fjenderne, og Kirby selv, står i lidt mere stærk kontrast, men det er også et lidt bizart mix, som ikke altid lander lige så gnidningsfrit som man ellers kunne have håbet. Men HAL Laboratories skal dog have, at det er et visuelt afbræk fra de traditionelle grønne bakker med lige så meget designmæssig personlighed som en betonvæg.

Det har aldrig handlet om narrativitet, når det gælder Nintendos eksklusive lanceringer, men man stiller en gang imellem sig selv spørgsmålet; "hvorfor?" Hvorfor prøver de ikke at fortælle noget mere sammenhængende, at kontekstualisere mekanikerne via et underliggende motiv? Jeg tænker ikke at det behøver at være komplekst, eller voksent, men bare at der sker en gradvis udvikling, så vi kan efterlade den samme, trætte "åh nej, Nintendo-maskot X er i en ny verden!", eller "fjende ankommer og stjæler værdigenstand eller karakter Y - vi må redde han/hun/den!".

Dette er en annonce:
Kirby and the Forgotten Land
Kirby and the Forgotten LandKirby and the Forgotten LandKirby and the Forgotten Land

Når det så er sagt, så fremprovokerer Kirby and the Forgotten Land al den samme spilleglæde, som Switch-konsollens andre sublime titler. HAL Laboraties har gnidningsfrit overført gameplay-formularen til mere åbne områder, og derfor er der et uhyre tilfredsstillende flow. Selvom at der kun en god håndfuld kampevner, såsom sværd, ildkugler, boomerang og hammer, så fungerer de allesammen i forlængelse af hinanden, og man føler at man er på vej fra banen starter til den slutter. Desuden brydes tempoet ret ofte af den såkaldte Mouthful Mode, hvor Kirby får muligheden for at absorbere et større objekt, snarere end en fjende, og får derigennem adgang til særlige evner i en kortere periode. Det kan være den lille bil du sikkert allerede har set, der gør at du drøner igennem en portion af banen, eller en sakselift der gør at Kirby kan nå afsatser der før var umulige at nå. Det er ret innovativt, og er tydeligvis inspireret af de mere sekvensdrevne sektioner af Super Mario Odyssey, hvor Cappy gav adgang til ret omfattende transformationer. Pointen er at det fungerer, og lige i det her regi formår spillet at gengive Odysseys legesyge design.

Naturligvis går spillet ikke hele vejen, som Odyssey gør. Der skiftes ikke løbende mellem 2D- og 3D-perspektiver, der er ingen nostalgiske throwbacks til en svunden Kirby-æra, der er ikke samme fokus på indsamling af Waddle Dees, som der er på Moons - der er ikke den der omfattende størrelse her, men det betyder ikke at spillet ikke er et kvantespring fremad for Kirby.

Dette er en annonce:

Faktisk gør Kirby and the Forgotten Land noget som alle Nintendo-spil burde. Det tilbyder faktisk noget der ligner et meta-spil. Nej, ikke et glubskt mikrotransaktionsdrevet Live Service-meta, men en lille Waddle Dee-landsby, hvor du faktisk kan bruge de ressourcer du indsamler til gradvist at låse op for nye bygninger, oplevelser, minispil og opgraderinger af dine faste evner. Det giver yderligere incitament til at scanne hver eneste bane efter alle de gemte Waddle Dees, da indbyggerne er den primære valuta, men det gør også at de mønter du indsamler rent faktisk betyder noget. Det er et glimrende tiltag, og det er ret tilfredsstillende at besøge byen løbende.

Kirby and the Forgotten Land
Kirby and the Forgotten LandKirby and the Forgotten Land

Og så er der alle de resterende faste størrelser, såsom sømløs co-op, minibaner der via timere og specifikke strukturer udfordrer dig på en helt anden måde end de mere systematiske hovedbaner og meget, meget mere - det er alt sammen ret præcist designet og sammensat, og selvom at spillet ikke genopfinder nogle af de her delelementer, så er alt effektivt og underholdende.

Det er faktisk sandheden for hele Kirby and the Forgotten Land. Nej, det er ikke "Kirbys Super Mario Odyssey", men det er dog et ret skelsættende spring fremad for den lille maskot, der er med til at profilere yderligere. Kirby går nemlig fra at være en lille sidebemærkning i det store strukturelle IP-skakspil til at være en mere central begivenhed på Switch-platformen. Dermed er spillet en sejr, selvom at der er gamle problematikker, såsom ret doven historiefortælling, der stikker sit hoved frem en gang imellem.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solidt banedesign, overgang fra 2D til 3D, flot grafik og flydende teknik, Mouthful Mode er fantastisk, endelig lidt meta.
-
Ret dovent forsøg på at fortælle en historie, det postapokalyptiske fokus rammer lidt ved siden af.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold