Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Weird West

Weird West

Vi har skudt og listet os igennem Wolfeye Studios' RPG, der blander westerngenren med overnaturlige elementer.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg har altid været en stor fan af Westerns. Min bedstefar introducerede mig til genren som helt lille, og jeg har efterhånden set massevis af film med John Wayne, Gary Cooper, Henry Fonda, Clint Eastwood og de andre gamle legender. Det siger derfor næsten sig selv, at jeg var meget spændt, da Wolfeye Studios tilbage i 2019 afslørede Weird West. Ville det mon lykkedes for studiet med de mange tidligere ansatte fra Arkane at kombinere overnaturlige elementer og det Vilde Vesten? Efter at have fordybet mig i dets verden fik jeg endelig svaret, og jeg har masser af tanker omkring det dybe RPG-eventyr.

HQ

Ideen bag Weird West er, at du skal lede fem unikke, men dog forbundne, karakterer gennem deres respektive historier, der alle foregår i the Weird West - en overnaturlig udgave af det Vilde Vesten. Historien er fordelt ud på de fem karakterer, hvis kampagner er separate kapitler i en større fortælling. Forbindelsen karaktererne i mellem består af et overnaturligt bånd, og det er kløgtigt præsenteret, så du oplever historien på naturlig vis. Fortællingen er dog ganske sær med et overnaturligt møde i centrum for alle fortællingerne, som først giver mening, når du er kommet hele vejen igennem til de afsluttende scener. Som dusørjægeren Jane Bell lærer du historiens overordnede skelet, og herefter fyldes der kød på, som du spiller som Menneskegrisen, den oprindelige amerikaner osv.

Det er en interessant historie, der samtidig tvinger spilleren til ofte at skulle vænne sig til en ny spillestil. Som Jane Bell kan du udnytte hendes evner som pistolsvinger og drage nytte af hendes gode rygte som en lovlydig borger, mens at Menneskegrisen anvender nærkamp og desuden må holde sig væk fra større byer, grundet sit aparte udseende. Spiller du som varulven Desidério Ríos, kan du nemt drage til byen Grackle for at få nyt udstyr. Men som Menneskegrisen (hvis rigtige navn er Cl'erns Qui'g) vil du samme sted blive beskudt øjeblikkeligt og må i stedet plyndre afdøde fjender for at forbedre dit udstyr - dermed bliver denne gennemspilning mere fokuseret på ren og skær overlevelse.

Dette er en annonce:

Ideen om at skifte til en ny karakter og bygge denne op fra bunden understøttes også af de mange muligheder for tilpasning. I mine øjne er det lidt et dobbeltægget sværd. At du skal finde nyt udstyr og friske forsyninger med hver karakter er til at leve med. Men at dine evner (der eksempelvis kan lade dit våben skyde med lynild, affyre hurtigere og meget andet) og som koster de sjældne Nimp Relics, ikke overføres, kan nogle gange føles som et unødvendigt hårdt slag i maven - særligt da næsten alle egenskaber er identiske karakkerne i mellem, bortset fra 3-4 unikke per karakter. Perks bliver dog overført. Det vil sige at, du kan drage fordel af mere liv, bedre ladning, mere skade med mere på tværs af de forskellige historier. Beslutningen giver mening i spillets univers, men det er nu alligevel en uheldig sideeffekt, at man for det meste vil fokusere på at udvikle de permanente standardegenskaber, fremfor de mere farverige evner, der hver gang går tabt.

Weird WestWeird West
Weird WestWeird West

Trods denne skævhed i progressionen, så er Weird West stadig et fantastisk realiseret spil, du har lyst til at udforske i hver en krog. Hver lokation på det store kort har sine egne hemmeligheder, hvad enten det er skjulte genstande eller ekstra svære fjender at besejre. Der er også masser af sidemissioner, der fører dig bort fra de befærdede stier i forsøget på at hjælpe de hårdt prøvede indbyggere i the Weird West. Udover materielle belønninger kan sidemissioner også føre nye relationer. Du kan endda blive Venner for Livet, hvilket betyder, at en karakter kan komme dig til undsætning under særligt svære kampe. Systemet virker dog også den anden vej. Laver du kriminalitet, eller krydser du klinger med de forkerte typer, kan du ende med at skulle slås med dusørjægere eller hævntørstige banditter, der vil jage dig over hele kortet. Du kan endda også komme til at blive jagtet af overnaturlige væsener. Spillet er et glimrende eksempel på en immersive sim, hvor verdenen former sig efter dine handlinger, og dine valg har konsekvenser, både positive og negative.

Dette er en annonce:

Weird West er et isometrisk RPG, og det kører heldigvis utroligt flydende. Din karakters bevægelser, skydemekanikkerne og det taktiske perspektiv fungerer alle glimrende, uanset om du bruger listefødder eller lader dine seksløber tale, sekundet du sparker saloondøren ind. Det vilde vesten er ikke ligefrem ukendt land for gamere, men spillets unikke stil, detaljerede modeller og glimrende soundtrack skaber alligevel en opslugende og stemningsfuld verden. Det er dog værd at bemærke, at der ikke er tale om en stor sammenhængende verden, men snarere om en masse separate lokationer, du kan besøge.

Du kommer dog ikke til at bruge din tid på at stirre på landskabet, for the Weird West er ganske farligt, uanset hvilken karakter du spiller som. Når du rejser mellem lokationer, er der tilfældige møder, der hurtigt kan blive fatale, hvis du ikke er koncentreret. Visse tilfældige begivenheder kan du ignorere, men andre skalløses, og de kræver for det meste stort strategisk overblik. Desværre kan det også betyde, at du bliver fanget i en ond spiral, hvor du gentagende gange løber ind i de samme eller lignende svære begivenheder, uanset i hvilken retning du rejser. I værste fald medfører det, at du må indlæse dit spil igen og igen, indtil du får heldet på din side. Den bedste forsikring er altid at være velforsynet med genstande og ved fuldt helbred. Men ofte vil du i slutningen af en mission ikke have nogen af delene, og du kan sagtens få en svær kamp på halsen, når du er på vej til den nærmeste by for at proviantere. De tilfældige møder underbygger spillets atmosfære, men jeg føler, de kunne være bedre implementeret.

Weird West
Weird WestWeird WestWeird West
Dette er en annonce:

Det har sine mangler og er langt fra perfekt - progression og de tilfældige kampe er to gode eksempler - men Weird West er stadig et ret så imponerende og veludført RPG. Hvis du er fans af Westerns, og leder efter et medlevende spil, der kan holde dig underholdt i dage eller uger (alt afhængig af hvor meget du udforsker), så har WolfEye Studios leveret det perfekte spil. Det er udfordrende, velpoleret og medlevende, og må siges at præsentere endnu en flot udgivelse fra Devolver Digital.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Smuk præsentation. Verden er en fornøjelse at udforske og opdage. Skarpt gameplay. Historien indeholder spændende overraskelser og tvinger dig til at prøve nye spillestile.
-
Progression kan føles meningsløs. Tilfældige møder kan være meget frustrerende.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Weird WestScore

Weird West

ANMELDELSE. Skrevet af Ben Lyons

Vi har skudt og listet os igennem Wolfeye Studios' RPG, der blander westerngenren med overnaturlige elementer.



Indlæser mere indhold