Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Halo Infinite

Vi anmelder Halo Infinite: Lone Wolves

Halo Infinite er stadig fantastisk, men Lone Wolves, set isoleret, er bare ret undervældende.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Halo Infinite mangler tilsyneladende indhold. Eller om ikke andet er der en veletableret forventning om at for at kunne blive betragtet som en succes, så skal der hele tiden nyt indhold til for at interessen vedligeholdes. Om hvorvidt den her idé om langtidsholdbarhed i sig selv er langtidsholdbar i det bredere perspektiv, er så en anden snak, men de fleste kan vist blive enige om, at 343 Industries har været nærmest bizart længe om at introducere, eller bare igangsætte, deres vedligeholdelse af Halo Infinites multiplayer siden lanceringen i december.

Og denne anden sæson, Lone Wolves, er nærmest allerede en skuffelse for mange. Det var den måske allerede inden den gik i gang. For hvad tilføjer Lone Wolves egentlig? Lad os måske starte med at kigge på det:


  • Et Battle Pass på 100 tiers (hvoraf du kun kan have ét "equipped" af gangen)

  • Nye kosmetiske tilføjelser

  • To nye Multiplayer maps i form af Catalyst i Arena og Breaker i Big Team Battle

  • Tre nye modes i form af Last Spartan Standing, Land Grab og King of the Hill

Dette er en annonce:
Halo Infinite
Halo InfiniteHalo Infinite

Det er sådan set det, og det er måske, med rette, lige i den lette ende. Det skal siges at i løbet af den anden sæson vil der komme mere indhold til, og her er tale om ret signifikante tilføjelser såsom en beta-test af Forge, muligheden for at genspille bestemte missioner i singleplayer og endelig online co-op. Men på bizar vis er det her her ikke alt sammen fra start af, det her er bare... ja, starten. Det havde måske haft mere gennemslagskraft, hvis indholdet fra Sæson 2 var på plads og aktivt fra start af, men sådan forholder det sig altså ikke.

Den mest signifikante tilføjelse er uden tvivl de nye modes, hvoraf Last Spartan Standing fremgår som den mest ambitiøse. Det er en afart Gun Game, hvor 12 spillere bruger et større Big Team Battle map på at løbende opgradere deres loadout ved at skaffe point, som sker ved at eliminere andre spillere, ved at få Assists og ved at indsamle XP-celler rundt omkring. Du har kun et lille antal respawns, så løbende elimineres spillere, og så er du, måske, den sidste Spartan tilbage. Det fungerer ganske glimrende, selvom at det kan være en kende statisk. Jeg løb ind i nogle ret intense kampe, og selvom der nok skal være dem der føler at det at blive hægtet af tidligt betyder at du ikke rigtig har våbenniveauet til at følge med sent i en given kamp, så leder det til nogle interessant dueller, og man spiller uden tvivl mere forsigtigt end i almindelige modes.

Dette er en annonce:

Det skal dog siges, at alle 14 gange jeg spillede en hel Last Spartan Standing-kamp, der endte jeg i banen Rust, og eftersom det er meningen at denne nye mode kan bruges i samtlige Big Team Battle-baner (så vidt jeg forstår det), så synes det lidt bizart. Desuden er Rust helt fint med masser af niveauer, transportmuligheder og unikke arenaer, men nogen skønhedsåbenbaring er den ikke, og det hele bliver meget hurtigt... ja, rustent.

King of the Hill og Land Grab er lidt... du ved, det skaber jo variation på playlisterne, men men vi havde allerede Strongholds, Attrition, CTF, Slayer, Oddball og Fiesta, og jeg ved ikke med jer, men flere modes der nok mest af alt er variationer af samme spillestil, det er ikke ligefrem det spillet direkte behøver.

Nej, det er nok netop større innovationer som Last Spartan Standing der ender med at gøre en forskel, og allerede nu, ved at mixe Arena-baserede modes med Big Team Battle og Last Spartan Standing er der rigeligt at tage sig til.

Lone Wolves er derfor tilforladelig, tag ikke fejl af det, men igen; det kunne nu have været fedt hvis Forge, co-op og mission replay havde været her allerede nu, det ville bare have givet hele pakken mere gennemslagskraft i stedet for en afart glorificeret map-pakke. Og så er der alt det her med at 343 Industries skulle have fjernet muligheden for trick jumps - det kan jeg umuligt kommentere på, men jeg synes nu at jeg kan mærke forskel på det "slide", som jeg har brugt som centralt værktøj når jeg selv spiller.

Dette er en annonce:

Jeg elsker Halo Infinite Multiplayer, virkelig. Jeg elsker hele spillet, faktisk. Og jeg har netop skrevet en artikel om at man ikke nødvendigvis bør falde for den forventning, at spil skal vedligeholdes på ubestemt tid, for ikke at blive betragtet som værende "døde". Men går vi ind på præmissen om at både fans og 343 Industries selv virkelig ønsker at spillet skal blive et fast knudepunkt for skydeglade multiplayer-spillere, så synes Lone Wolves virkelig i den lette ende af hvad man kan tillade sig at forvente. Jo, en del af det nye Battle Pass er gratis, ligeledes er selve indholdet, men måske kunne man tillade sig at forvente mere?

Halo Infinite
Halo InfiniteHalo InfiniteHalo Infinite

Og desuden så har de endnu ikke fjernet de forfærdelige Armor Cores endnu, og levels bestemmes fortsat af Challenges, og ikke bare af ren XP opnået gennem gennemførte kampe. Spillet føles derfor stadig ikke helt belønnende nok på lang sigt, og lige præcis den slags burde 343 virkelig have fået styr på her fem måneder efter lanceringen.

Når det så er sagt, så udgangspunktet det samme. Halo Infinites multiplayer er virkelig sjovt, virkelig gennemtænkt og føles en hel del bedre end tilsvarende multiplayer-skydespil. Lone Wolves tager ikke noget fra det, men tilføjer, når alt kommer til alt, nok lidt for lidt også.

HQ
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold