Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Two Point Campus

Two Point Campus

Vi har taget turen tilbage til Two Point County for at bygge universiteter denne gang i Two Point Hospital-opfølgeren.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

For nogle få måneder siden, før spillet blev forsinket, havde jeg chancen for at spendere et par timer med Two Point Studios seneste simulationsspil, Two Point Campus. Under den session stod det ret klart relativt hurtigt, at det her allerede dengang stod til at blive et strømlinet og underholdende spil, for alle systemerne virkede som de skulle, og blev kombineret på en sådan måde så underholdningsværdien var øjeblikkelig. Men det var jo bare baseret på en håndfuld timers spilletid, og nu har jeg brugt det sidste lange stykke tid med total adgang til hele spillet, og jeg har bygget et utal af gakkede universiteter, men den samme centrale holdning er der stadig - det her spil er virkelig, som i virkelig godt.

Enhver der har spillet Two Point Hospital tidligere vil have en ret god ide om hvad det her spil vil tilbyde. Jo, her skifter vi det centrale koncept ud fra hospitaler til universiteter, men hele ideen forbliver altså den samme. I kampagnedelen skal du rejse rundt i Two Point County for at bygge diverse campusser (campi?), som er skræddersyet til at opfylde specifikke behov. Om hvorvidt det er at tage til Noblestead for at designe en skole udelukkende til kommende riddere, eller til Blundergrad for at træne den næste generation af tophemmelige spioner, der er noget for enhver smag. Selve perspektivet er bredt, men håndteres på en såden måde at du altid altid har friheden til at tilføje et personligt præg til det du bygger.

Two Point Campus
Dette er en annonce:
Two Point CampusTwo Point Campus

Eksempelvis er det generelle koncept bag Mitton University-missionen faktisk robotter, da denne historiske lokation nu ønsker at genopfinde sig selv ved at udnytte det såkaldte "robotics boom", ligesom mange andre ægte universiteter har gjort rundt omkring på kloden. Dermed skal du udføre en række udfordringer som roterer rundt om det her mål, såsom at sikre at området har et funktionelt robotlaboratorium og nok lærere med ekspertise i området, og den slags. Hagen er så at du skal sikre alle disse udviklinger samtidig med at du holder øje med hele simulationen, såsom hygiejne, generel tilfredshedsgrad og karakterer, da det er sådan at du genererer omsætning på dit universitet. Det handler ret direkte om at sikre at ens elever klarer sig godt, og det kan de ikke uden de rigtige faciliteter og måder at slappe af på efter undervisningen ophører. Hvis du har dette under kontrol, og at dine elever arbejder imod et højt gennemsnit, så kan du bruge de ekstra ressourcer til at starte klubber, alternativer kurser og andre fritidsaktiviteter, så pludselig kan Mitton University ligefrem blive kendt for sit fokus på robotter.

Det betyder også, at når du begynder at konstruere dit personlige universitet, så er "normal" lidt ude af døren. Selve kurserne er i sig selv bizarre og sjove, og du kommer løbende til at skulle bygge baner til ridderturneringer, krypter til aspirerende alkymister og laboratorer til diverse forskere. Med det in mente så er de studerende også en ret sjov størrelse på egen hånd. Der er goths og mørke troldmænd, luskede spioner og kreative musikere, der er hurtige atleter, apatiske punkere og ambitiøse arkæologer - dem skal du have til at passe sammen, og det er også derfor at suiten af ting du kan bygge er så uendeligt bred.

Du kan virkelig tilpasse hver eneste afkrog af dit universitet helt ned til mindste detalje, og dette inkluderer helt praktiske ting som at skulle placere radiatorer rundt omkring i bygningerne i det koldere egne af Two Point Campus, eller at sikre at der er nok butikker så sine studerende ikke direkte sulter. Dertil kommer naturligvis toiletter, skraldespande og selv sengepladser og måder hvorpå studerende kan isolere sig fra omverdenen hvis det behøves. Du skal hyre og træne pedeller til at vedligeholde dit campus, eller vagter der sikrer sikre omgivelser, og tage dig af fjendtligsindede "raids" fra rivaliserende skoler. Der er masser af holde styr på, men det hele glider sammen på en ret gnidningsfri måde.

Dette er en annonce:
Two Point Campus
Two Point CampusTwo Point Campus

Når det så er sagt, så hvis du træffer en dårlig strategisk beslutning, og begyndte at ignorere det som dine studerende, eller ansatte, har brug for, så vil du hurtigt se karaktererne falde, og det skader så på sigt tilfredsheden og omsætningen, og til sidst vil færre studerende simpelthen tilmelde sig kurser på dit universitet. Det kan faktisk går ret hurtigt, hvis altså ikke du passer på, så heldigvis kan du pause det hele, og lige afholde et strategimøde med dig selv.

For enhver der ønsker at gå kreativt til værks uden at der nødvendigvis er faste udfordringer og rammer om oplevelsen, så er der en Sandbox Mode. Her er hagen at du skal låse op for hvert scenarier med mindst én stjerne i kampagnen, så det undgår du altså ikke. Når det så er gjort så kan du selv skrue på parametrene, og opstille begrænsninger for dig selv der gør det mere udfordrende på sigt, såsom begrænset antal penge, eller andre faktorer. Det fungerer glimrende, og selvom at det hele bliver genkendeligt ret hurtigt, så er det altså sjovt, også i lang tid ad gangen.

Alt i alt er jeg bare ret så imponeret over Two Point Campus. Nej, det er ikke ligefrem gribende, det ville være synd at sige, men det er så uendeligt let at blive opslugt af, og spillet fastholder din interesse i mange, mange timer derefter. Det ligner sin forgænger, ingen tvivl om det, men for mig der gør det altså ikke noget, når slutresultatet er så underholdende.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Selve systemerne er enormt strømlinede, banerne er ret godt sat sammen, masser af unikke lokationer, skøn grafik, sjovt soundtrack.
-
Føles måske lidt genkendeligt efter nogle timer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Two Point CampusScore

Two Point Campus

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Vi har taget turen tilbage til Two Point County for at bygge universiteter denne gang i Two Point Hospital-opfølgeren.



Indlæser mere indhold