Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Arcade Paradise

Arcade Paradise

Palle har brugt alt for mange virtuelle håndører i dette spændende retro throwback.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hold nu op, hvor brugte jeg mange penge på Outrun på den lokale grill og Daytona USA i den lokale spillehal - jeg tør ikke helt tænke på, hvor mange lommepenge, der forsvandt ned i de her spillemaskiner i min ungdom. Det er en svunden æra med spillemaskiner på grillen og arkadehaller rundt omkring, men nu kan du genopleve deres storhedstid i 1990'erne i Arcade Paradise.

Arcade Paradise er en kombination af en let management simulator og retro arkade spil. Som den 19 årige Ashley overtager man i starten af 1990'erne et gammelt og nedslidt vaskeri fra ens far. Han er forretningsmand og mener at det nu endelig er tid til at man beviser sit værd - og King Wash vaskeriet i en lidt kedelig del af byen, mener han er det perfekte sted.

Arcade Paradise
Arcade ParadiseArcade ParadiseArcade Paradise
Dette er en annonce:

Det er hårdt arbejde at drive et gammelt vaskeri. Der skal vaskes og tørres tøj, der skal ryddes op og fjernes affald, renses toiletter og man arbejder alle ugens dage fra 8.00-23.00. Man finder dog hurtigt ud af, at de tre gamle spillemaskiner i baglokalet både er sjovere og faktisk kan indbringe lidt penge - kunderne skal jo have noget at lave, mens deres tøj bliver vasket. Herfra begynder det at tage fart; man knokler i vaskeriet fra tidlig morgen til sen aften og de tre gamle spillemaskiner i baglokalet får selskab af nye maskiner og langsomt bliver det gamle slidte møntvaskeri omdannet til en arkadehal.

Gameplay loopet er simpelt, men også underligt fængende - i hvert fald i starten. Der skal arbejdes hårdt og der skal tjenes penge, primært ved at vaske og tørre tøj, holde vaskeriet pænt og generelt sørge for at kunderne er glade. Det kan lyde kedeligt, men der er et eller andet sært tilfredsstillende ved, at rende rundt og arbejde i vaskeriet, mens man ser pengene dumpe ind på kontoen, så den nye spillemaskine, eller den planlagt udvidelse af baglokalet, kommer nærmere.

Dagens pligter er typisk udformet som simple minispil, som for eksempel når affaldet skal smides i containeren i baggården, når der skal fjernes tyggegummi fra inventaret i vaskeriet, når nedbrudte arkademaskiner skal repareres eller når toilettet skal renses. Det er simpelt, men kærligheden til spil gennemsyrer det hele.

Undervejs får vman valgfrie opgaver fra ens far, som holder skarpt øje med hvordan det går i vaskeriet og klarer man disse opgaver, belønnes man med penge, der kan bruges på opgraderinger, for eksempel et bedre pengeskab, nye sneakers eller nye skiver til ens jukebox. Det kan dog ikke undgås, at ensformigheden sætter ind efter noget tid og det kan være et let grind at tjene penge nok til det man vil gerne vil have, men heldigvis kan man så forsøde tilværelsen lidt med den anden del af Arcade Paradise, nemlig de mange arkadespil.

Dette er en annonce:
Arcade Paradise
Arcade ParadiseArcade Paradise

Der er over 35 arkadespil i alt i Arcade Paradise - og de er alle spilbare. Det vil sige, at man kan spille alle dem, som man har fået sat op i baglokalet og de har alle deres egne high-score lister og har alle indbygget ens slags trophies, altså, mål man skal nå i spillet. Jo flere af disse mål man opnår, jo mere populær bliver arkademaskinerne hos vaskeriets kunderne og dermed tjener de flere penge til ens langsomt voksende spillehal. Udvalget af spillemaskiner varierer lige fra Air Hockey, Dart og Pool i ene ende, over simple spil der kan tage helt ned til få sekunder ad gangen og til langt mere udbyggede arkade-klassikere, som man rent faktisk har lyst til at komme tilbage til flere gange. Flere af dem tilbyder endda multiplayer for op til to eller fire spillere. Der er naturligvis ingen velkendte klassikere inkluderet i Arcade Paradise, det ville jo have været umuligt på grund af rettigheder, men det er tydeligt at spil, at mange af spillene er inspireret af klassikere som Boulder Dash, Commando, Bomberman, F-Zero, Pac-Man, Out-Run, Arkanoid og nyklassikeren Dance Dance Revolution.

I starten er ens fokus meget på vaskeriet for at tjene penge nok til at udvide ens spillehal, men efterhånden som man får flere og flere maskiner, og de automatisk begynder at generere en solid og fast indkomst, kan man begynde at fokusere på det som er sjovt, nemlig at spille på spillemaskinerne. Som nævnt ovenfor, er der mange forskellige maskiner og en del af dem minder om klassiske maskiner vi kender, bare pakket anderledes ind og nogle af dem er faktisk overraskende veldesignede og dybere end man lige tror. Det er i hvert fald sjovt, at gå på opdagelse i de nye maskiner, efterhånden som man får råd til at købe dem.

Grafikken i Arcade Paradise er ganske fin. Vaskeriet er slidt på den helt rigtige måde og grafikken på spillemaskinerne varierer fra old-school 8bit pixel-grafik til de første spæde forsøg på at lave vektor-baseret grafik. Lydsiden er også fin med gode lydeffekter fra de mange spil og overraskende gode numre i ens jukebox.

Arcade Paradise er i bund og grund et simpelt spil - som er delt i to. Den simple del, og den mest ensformige del, er i vaskeriet, hvor der skal udføres de samme opgaver igen og igen. Der hvor der tydeligvis er blevet lagt mest energi, er i de mere end 35 forskellige arkadespil, hvor en god håndfuld faktisk er gode spil, en stor portion er okay, mens en håndfuld desværre er decideret ligegyldige.

Arcade Paradise
Arcade ParadiseArcade Paradise

Arcade Paradise bygger på en god idé og den er udført ganske fint. Det skæmmes desværre af lidt småfejl - og en enkelt stor. Det kan for eksempel være at noget affald ikke kan samles op eller at en Whac-A-Mole inspiteret spillemaskine ganske enkelt ikke virkede - indtil den lige pludselig begyndte af virke. Og så oplevede jeg tre gange, at spillet pludselig lukkede ned - alle gange ved at jeg udførte den samme opgave i vaskeriet. Vi håber, at det er noget som vil blive fixet op til udgivelsen eller kort efter, med en opdatering.

Det er tydeligt, at der er lagt masser af energi i de mange arkadespil og de er da også klart den bedste del af spillet, mens grindet i vaskeriet hurtigt bliver halvkedeligt. Det er fedt at prøve de mange klassiske arkadespil og hvis man har været gamer i en del år, så vil man kunne se en del af ens barndoms spil, bare i en ny udformning her i Arcade Paradise.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
God idé til et spil i denne genre, mere end 35 fuldt spilbare arkadespil, god grafik hvor alle spillene har deres egen stil, en portion af spillene er ganske vellavede
-
Vaskeri-arbejdet kan hurtigt blive ensformigt, enkelte af arkadespillene virker som fyld, en lille håndfuld fejl irriterer
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold