Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Lego Bricktales

Lego Bricktales

Fungerer det nye byggefokuserede Lego-spil, eller bør du bare holde dig til det ægte legetøj?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er noget nærmest magisk over Lego. Her tænker jeg ikke kun på barndomsminder eller de livagtige minifigurer, men mere det faktum, at klodserne lader selv teknisk ubegavede, fumlefingre (som undertegnede) bygge fantastiske kreationer, på trods af, at det tager os flere timer at samle et idiotsikret IKEA-møbel. Desværre har selve det at bygge med Lego været fraværende fra de fleste spil baseret på den ikoniske plastikbrik, men det ændrer sig nu med Lego Bricktales.

HQ

Næsten alt i spillet handler nemlig om at bygge. Du styrer ganske vist en minifigur, og der er flotte miljøer at udforske, skattekister at åbne, hemmeligheder at finde, evner at lære, og meget andet. Men den meste tid bruger du i byggedelen, hvor du på en minimalistisk hvid baggrund enten reparerer faldefærdige broer, kopierer statuer eller bygger objekter helt fra bunden, det være elektriske dimser, helikoptere eller noget helt tredje.

Da jeg i tidernes morgen legede med Lego, kom selve byggeriet ofte først, og herefter fandt mine venner og jeg på en historie, der passer til det færdige resultat. I Lego Bricktales går historien dog forud for alt byggeriet. Du spiller som en unavngiven minifigur, som du i øvrigt kan tilpasse undervejs i spillet. Ved spillets åbning modtager du et brev fra din bedstefar, og derfra går der ikke mange øjeblikke, inden du kastes gennem en portal på jagt efter de "lykkekrystaller," der skal bruges til at genopbygge bedstefarens faldefærdige forlystelsespark.

Dette er en annonce:
Lego Bricktales

Udvikleren har tydeligvis ikke ville bruge for meget tid på en historie, der mest af alt fungerer som en undskyldning for at sende dig igennem en masse varierede miljøer - en frodig jungle, et egyptiskpræget ørkenlandskab, et middelalderslot og et par lokationer til, som jeg ikke skal afsløre. Men det betyder ikke, at de har fyret deres forfattere. Spillets dialog (der desværre ikke er stemmelagt) er hjertevarm og morsom, uden at være alt for påtrængende, og særligt din lille elektroniske følgesvend Rusty (som giver lidt Portal-vibes) er et sjovt bekendtskab.

Men som sagt, i modsætning til eksempelvis Telltales' Lego-spil, er Lego Bricktales ikke bare sjov og ballade. Bag spillet står østrigske ClockStone Studios, der er bedst kendt for Bridge Constructor-serien, og de har formået at skabe nogle overraskende komplicerede byggemekanikker. Heldigvis behøver du ingen ingeniørgrad for at klare dig igennem spillet, men du kan dog heller ikke slå hjernen fuldstændigt fra. I modsætning til rigtige Lego-modeller, kan du ikke støtte dig til en manual, og efter nogle ret lette udfordringer til at begynde med stiger kompleksiteten hurtigt.

Lego BricktalesLego Bricktales
Dette er en annonce:

I modsætning til et traditionelt puzzle-spil, hvor du ofte skal regne ud, hvad du skal gøre for at komme videre, er du aldrig i tvivl om, din opgave i Lego Bricktales. Den formulares nemlig altid klart - byg en trappe, lav en maskine osv. - men præcist, hvordan du klarer dette, er helt op til dig. Normalt siger man, at fantasien ikke kender nogle grænser, men det er ikke helt tilfældet her. Først og fremmest har du et begrænset antal brikker at gøre godt med. Og selv når opgaven virker til at være løst, skal du stå over for en streng dommer - tyngdekraften.

Okay, det er måske ikke den klassiske naturlov, men dog en udgave heraf. Ofte falder dine grundige konstruktioner fuldstændigt til jorden, når din trofaste makker Rusty drøner hen over dem i testfasen. I så fald handler det om at bygge nok understøttelsesstrukturer til, at din konstruktion rent faktisk holder til en smule belastning, hvilket til tider kan være overraskende svært. På den måde minder spillet en del om udviklerens tidligere Bridge Constructor, om end med en klar forskel. Du skal nu bygge i 3D, hvilket komplicerer tingene en hel del.

Lego Bricktales

At flytte og rotere brikker foregår nemt med musen, og en kombination af Shift og forskellige genvejstaster, lader dig flytte brikker og kamera gradvist og med stor præcision, til når de små detaljer er af afgørende betydning. Men helt godt bliver det aldrig. Der er simpelthen for mange tilfælde, hvor en lille bevægelse med musen, flytter din brik det helt gale sted hen, og intuitive bliver de fornævnte værktøjer til finkontrol aldrig. Det skal i al fairness siges, at 3D-konstruktion er en avanceret affære, og systemet fungerer sådan set, som det skal. Forvent bare ikke, at det bliver nemt eller intuitivt, hverken med keyboard og mus eller med controller. Sidstnævnte fungerer faktisk overraskende godt, men går dog betydeligt langsommere.

Lego BricktalesLego Bricktales

Som et resultat af den lidt tunge styring og de nogle gange lidt ensformige byggeopgaver kommer du til at bruge rigtig meget tid i den minimalistiske byggedel. Og det er næsten ærgerligt, for det er utroligt tilfredsstillende at bevæge sig igennem de detaljerede miljøer, hvor hver eneste lille detalje er skabt i Lego. På mange måder minder spillets grafiske stil, helt ned til minifigurens stopmotion-bevægelser, om den fremragende Lego: The Movie. Men det føles endnu mere som ægte Lego-sæt, da hvert enkelt niveau er forholdsvis afgrænset og kan overskues i sin helhed, ved at pause spillet og derefter frit styre kameraet. Det er også på den måde, du finder hemmeligheder, og der er mange fine samlegenstande rundt omkring, der giver dig adgang til ny beklædning til din figur eller ekstra brikker at udsmykke dine kreationer med.

På trods af deres smukke og komplicerede design er niveauerne i Lego: Bricktales heldigvis ikke den slags Lego-sæt, der er gemt væk bag glasskabe og er strengt forbudt at pille ved. Hvert eneste objekt, du konstruerer, forbliver i spilverdenen, og du har rig mulighed for rigtigt at nørkle med dine kreationer, helt ned til farven på den mindste brik. Da næsten alle objekterne dog har rent praktiske formål, var det dog ofte tydeligt, hvad jeg selv havde bakset sammen i alt hast (ingen dekorationer, brikker der stritter i alle retninger), og hvad spillets grafikere så nænsomt havde stykket sammen.

Måske det illustrerer en vis indre modsætning i spillet. Byggedelen og udforskningen formår ikke altid at supplere hinanden lige godt, og ofte kunne jeg ikke vente med at blive færdig med en konstruktion for at komme tilbage til den smukke Lego-verden. Det er måske dog bare mig, der er gået hen og blevet utålmodighed, og overordnet er Lego: Bricktales et ret imponerende spil. Der er visse irritationsmomenter, såsom den lidt komplicerede kontrol og en mangel på variation i opgaverne, men overordnet præsenterer spillet et kompetent bud på, hvordan et Lego-spil centreret om at bygge kan fungere. Forhåbentligt vil ClockStone Studios eller en anden udvikler bruge dette som fundament for et endnu mere ambitiøst Lego-spil i fremtiden, for det tror jeg godt konceptet kan holde til.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Detaljeret og flotte miljøer. Det føles som at lege med ægte Lego. Masser af konstruktionsmuligheder. Sjovt og charmerende karaktergalleri.
-
Opgaver mangler til tider variation. Interfacet til at bygge kan føles langsomt og rigidt. Historien er ligegyldig.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
Lego BricktalesScore

Lego Bricktales

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

Fungerer det nye byggefokuserede Lego-spil, eller bør du bare holde dig til det ægte legetøj?



Indlæser mere indhold