Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
WRC 3

WRC 3

Den italienske udvikler Milestone er tilbage med endnu en brutal verdensturne af støv og grusbaner.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Hvis rally er den mest udfordrende form for racing, så er FIA World Rally Championship forbeholdt de bedste af de bedste. Gennem 13 lande fra Sverige til Argentina bliver menneske og maskine sat på prøve. Hvis du skal nå toppen af podiet, får du brug for hjælp fra professionelle og må stole fuldstændigt på din medkører. Hurtige reflekser og korte reaktionstider er essentielle må de smalle baner, da du aldrig ser det samme sving to gange.

WRC 3 starter med den nye karrieredel Road to Glory. Som den nye dreng i klassen får vi til opgave at slå vores navn fast i mesterskabet. På tværs af 83 baner i 13 lande og i biler fra forskellige æraer. Mellem hver bane kan vi reparere vores bil i nøjagtigt én virtuel time. Og på værkstedet kan vi forbedre vores biler med opgraderinger og nye reservedele.

Der er én ting, der hurtigt står klart med WRC 3: rally er vanvittigt svært. Det skyldes til dels at banerne bygger på virkelighedens WRC-baner. Den ene kurve følger den anden, og vejen er lige akkurat bred nok til bilen. Det er nok til at få selv veterankørere til at svede.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
WRC 3

For nybegynderen er det rent mord. Især fordi spillet ikke tilbyder nogen visuel vejledning såsom en ideallinje. Den eneste hjælp, man får, er muligheden for at spole et par sekunder tilbage, men det straffes man for at gøre. Hvorfor udviklerne har valgt at inkludere en rewind-funktion, men ingen ideallinje, forbliver et mysterium.

I stedet må vi nøjes med kommandoerne fra vores medkører. Vores ven i passagersædet skriger instruktioner uden afbrydelser, og er ofte et eller to skridt foran selve bilen. Mængden af information, der skal fordøjes, kræver en høj grad af koncentration, og på et tidspunkt endte vi med at miste orienteringen og drejede til højre i stedet for venstre.

Retningssymbolerne øverst på skærmen er heller ikke til den store hjælp. En "venstre 4"-kurve har en farve, der er næsten identisk med en "venstre 3", og eftersom det næste symbol hurtigt erstatter det første, skal man kigge to gangen for at se hvad der gemmer sig rundt om hjørnet. Det kan være katastrofalt, da enhver distrahering kan føre til et møde med den detaljerede og vellavede skadesmodel.

Kørefysikken føles bemærkelsesværdigt ligegyldig. At køre ned ad en støvet grusvej i Kenya er ikke væsentligt anderledes end at køre på en frossen bjergvej i Sverige. Når vi bumler af sted med 55 kilometer i timen i et flodleje, forventer vi at kunne mærke det - men det kan vi ikke. Bilerne føles en smule forskelligt fra hinanden. De forhjulstrukne understyrer, de baghjulstrukne overstyre, og de firehjulstrukne føles mest balancerede.

WRC 3 gør et godt arbejde på lydsiden. Motorerne brøler, pruster, brøler og brøler lidt mere. Gearkasserne synger, og bremserne laver sød musik. Men som enhver der har oplevet et Gruppe B-monster i levende live kan fortælle dig, kan spillet ikke fuldstændigt genskabe disse lyde. Ikke desto mindre er lyden et område, hvor WRC 3 skinner - selv lyden når du smadrer din bil er smuk.

Fra et visuelt perspektiv lever WRC 3 til gengæld ikke op til konkurrenterne. Banerne er velbyggede, men ikke flotte. På grund af manglende lys- og partikeleffekter, virker grafikken livløs og kunstig. En smuk detalje er de tilfrosne vandpytter, man finder på de arktiske baner, også selvom de ikke har nogen indflydelse på selve kørslen.

WRC 3

Generelt er vinterbanerne de visuelt mest behagelige i spillet. Men efterhånden som vi erobrer de mere end 80 baner i spillet, ville det være rart at se lidt støv blæse i vinden mens du ræser gennem de tørre ørkener, og lidt plask fra vandpytterne ville også have været værdsat. Rally er en brutal form for racing, beskidt og hensynsløs, og det burde kunne ses i spillet.

Bilerne mangler også detaljer, for eksempel forsvinder støddæmperne i hjulkassernes grå intethed. Man kan male bilerne som man lyster, men værktøjerne er ikke i nærheden af dem, vi kender fra Forza Motorsport 4 eller Need for Speed-serien. Hvad angår reservedele, kan ens ændringer slet ikke ses.

WRC 3 er en blandet fornøjelse, der byder på for meget realisme når det kommer til udfordrende baner og overvældende medkører-instruktioner, men det mangler en grad af realisme når det kommer til kørefysikken. Da spillet kun byder på rewind og ingen andre hjælpemidler, kan det være et mareridt for begyndere. Den ringe visuelle kvalitet og mangel på detaljer skuffer også. På trods af WRC-licensen står dette spil stadig i skyggen af Colin McRae og Codemasters.

WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
WRC 3
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Realistiske baner og rigeligt med udfordring, WRC-licensen, god lydside
-
Kørefysikken skuffer, ingen visuelle hjælpemidler som f.eks. ideallinje, frustrerende for nybegyndere
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

WRC 3Score

WRC 3

ANMELDELSE. Skrevet af Gregor Assfalg - GR DE

Den italienske udvikler Milestone er tilbage med endnu en brutal verdensturne af støv og grusbaner.



Indlæser mere indhold