Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Fire Emblem: Awakening

Fire Emblem: Awakening

Vi har måtte vente en rum tid på at Fire Emblem: Awakening skulle nå til Europa, men nu er det her endelig.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Det starter som man ville forvente, at de fleste japanske rollespil begynder. Man indtager rollen som en mystisk fremmed, der på en eller anden måde er god til at slås, men kun har svage erindringer om navne og figurer. Men der er ikke megen tid til at dvæle ved fortiden - eller manglen på samme - da det barmhjertige helligrige Ylisse er under belejring af både banditter fra nabolandene og noget meget værre end dem.

Du slår dig sammen med Prince Chrome og hans lillesøster, og derfra opbygger i en anseelig gruppe af enheder fra Pegasus Knights til tyve, troldmænd, lejesværd og tilmed en formskifter. De fleste af figurerne er enten lidt stramme i betrækket eller lettere komiske, og det bidrager til den spøjse stemning i noget af den valgfrie dialog. Alt er for det meste ret sorgløst.

Fire Emblem: Awakening

Og der er rigeligt med dialog. Det meste af den er der kun for at tilføje dybde til figurerne, mens hovedpunkterne i historien fortælles gennem mellemsekvenser - enten i smuk anime-stil, der bedst nydes med 3D-effekten skruet op, eller i den noget mere grovkornede 3D-motor der bruges til spillets kampe (af en eller anden grund har figurerne ingen fødder i disse sekvenser). Præsentationen er for det meste meget underholdende, selvom jeg snart begyndte at skippe noget af den dialog mellem figurerne, der opstår når man leveller deres forhold op.

Kampene i Fire Emblem bygger på en fantasy-udgave af sten, saks, papir. Altså slår økser lanser, mens lanser slår sværd og sværd slår økser, alt sammen i turbaserede kampe der udspiller sig på et gitter af kvadrater. Men ganske som når Big Bang Theory-folkene spiller Sten, Saks, Papir, Spock, bliver tingene hurtigt noget mere komplicerede, efterhånden som buer, magi, spyd, hamre, støtteroller, terræntyper og meget, meget mere blandes ind.

Der er en taktisk dybde i kampene, som man langsomt vænner sig til. Giv det lidt tid, og man bliver belønnet. De nye støttehandlinger, som du låser op ved at levelle forholdet mellem figurerne, giver et interessant strategisk lag, og du bliver konstant tvunget til at træffe valg om hvorvidt du vil fokusere på dine bedre figurer og gøre dem endnu stærkere, eller sprede dig og levelle andre op, så du er klar til enhver udfordring, der måtte komme.

Fire Emblem: AwakeningFire Emblem: Awakening

Spillet er udfordrende og nådesløst (efterlad en svag figur i det fri, og han vil dø), og det gælder alle sværhedsgrader undtagen den laveste. Der er en casual-valgmulighed, hvor man kan genoplive dræbte figurer efter hver mission, men det strider mod selve kernen af hvad Fire Emblem er. Det er som at spille Xcom uden permadød.

Og i Awakening kan konsekvenserne af en figurs død være langt mere vidtrækkende end i Enemy Unknown. Vores råd? Undgå Easy, så får du den bedste - og mest brutale - oplevelse.

Nogle af figurerne er ganske vist så tilpas irriterende, at du får lyst til at bruge dem som offerlam. Der er så mange figurer at samle, og der er typisk flere kæmpere, der kan udfylde et bestemt behov. Men du går måske ikke kun glip af partnerskaber og støttehandlinger - senere hen kan du også misse muligheden for at tale med en figur, du møder, eller muligheden for at hyre dem.

Fire Emblem: AwakeningFire Emblem: Awakening

Men selvom historien konstant bliver mørkere og mere kompleks, så kan figurerne stadig formå at give en et smil på læben, og det er denne lidt naive kvalitet der dragede mig til japanske rollespil i første omgang. På det seneste er jeg blevet træt af dem, men takket være den dybe og åbne karakterprogression i Awakening har det alligevel fanget min opmærksomhed.

Hvis man skal klandre det for noget, skulle det være den simplistiske grafik, der ikke rigtig er nået meget længere siden tidligere spil i serien, og 3D-effekten er ikke værd at bide mærke i andre steder end i mellemsekvenserne. På den anden side er designet og old school-charmen på plads og gør op for den tekniske sides mangler. Musikken er herligt farverig og sætter stemningen perfekt.

Fire Emblem: Awakening er en af de sjældne spil, der fører dig fuldstændig ind i sin verden, og du vil spille det indtil du løber tør for batteri igen og igen (protip: spil det i nærheden af en stikkontakt). Hvis du leder efter en 3DS-titel med substans til at bruge din tid på i foråret, så har du den her.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce
Fire Emblem: Awakening
Fire Emblem: Awakening
Fire Emblem: Awakening
Fire Emblem: Awakening
Fire Emblem: Awakening
Fire Emblem: Awakening
Fire Emblem: Awakening
Fire Emblem: Awakening
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Dybt og tilfredsstillende gameplay, figurernes relationer giver historien endnu mere dybde, smukke mellemsekvenser, udfordrende og lang kampagne
-
Ikke den mest imponerende 3D-grafik (hvor er fødderne?)
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer