Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Outlast

Outlast

Et lavprisgys til PS4 og PC, der endda er gratis for Plus-medlemmer. Vi har testet Outlast.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Med et elegant lille hop letter jeg fra det skæve og faldefærdige stilads, og lander sikkert inde i det dunkle værelse. Kun lynene fra den kraftige storm udenfor oplyser værelset, bortset fra en enkelt blinkende standerlampe ovre i hjørnet. Jeg tager mit kamera op, og slår nightvision til. Nu ser jeg hvad Mount Massive Asylum er for første gang, et helvede fyldt med forfærdelige fortællinger, og omvandrende mareridt. Jeg gisper ved synet af en vagt, der er spiddet på en træpæl. Han har kun få sekunders liv tilbage, men bruger disse på at advare mig: "Du bliver nød til at slippe væk fra det her sted. Forsøg ikke at kæmpe imod. Løb."

Outlast

Outlast er forfærdeligt skræmmende, og i løbet af min fire timer lange gennemspilning kunne angstfyldte skrig høres på hele Østerbro. Hvis man bedømmer en horror-titels effektivitet udelukkende på hvor skræmmende det er, er Outlast altså uhyre vellykket. Det er veldesignet, velovervejet og stemningsfuldt, men har dog nogle små skønhedsfejl hist og her.

Mount Massive Asylum. Det lyder allerede ganske skrækindjagende ikke sandt? Det tænker din karakter Miles Upshur tydeligvis ikke, for efter et anonymt tip om at der foregår nogle forfærdelige og yderst hemmelige eksperimenter på dette tidligere psykiatriske hospital, beslutter Miles sig for at undersøge det selv, og dokumentere sine fund med sit lille håndholdte kamera. Dette bliver til en intens rejse for Miles, der hurtigt finder ud af, hvor dybt disse eksperimenter egentlig stikker. Historien fortælles på en minimalistisk facon, og hoveddelen af bygningens historie opdages gennem en række dokumenter og Miles' håndskrevne noter. Outlast giver dig dog ikke alle svarene, og meget af fortællingens intensitet og kvalitet kommer fra den mystik, som omkranser hele Mount Massive Asylums historie. Ligeledes er Miles Upshur en stum hovedperson, og forbliver derfor kun en slags anonym kanal for historien. Denne tilgang er klassisk for horror-titler, men Miles formår dog at inddrage spilleren gennem sin egen anonymitet, så man føler sig tættere på handlingen og de rædsler, han oplever. Der er selvfølgelig ægte drama som plottet eskalerer, men det fastholdes konstant indenfor minimalistiske grænser, og selvom dette uden tvivl også er det sikreste valg, bliver de mange rædsler sat fint i kontekst.

Outlast

Og rædsler, dem er der nok af, og de er desværre både utroligt voldsomme og flotte. For Outlast ser faktisk virkelig godt ud på PlayStation 4. Selvfølgelig begrænses spillets grafiske dimension af miljøets ensformige natur, men trods at Miles aldrig rigtig bevæger sig uden for Mount Massive, er den realistiske og voldsomme grafik et af Outlasts store styrker. Støvet hænger i luften, og lyskilder danser og blinker på væggene og er med til at forstærke følelsen af isolation og fare. Dertil kommer tilføjelsen af Miles' hænder som en interaktiv grafisk tilføjelse.

Som der allerede er blevet sat fokus på i spil som Metro: Last Light, kan noget af den tabte identifikation i forbindelse med et førstepersonsperspektiv, reddes af at lægge stor vægt på karakterens hænder, og Miles rør ved de objekter han læner sig op ad, og hvis man kigger ned, kan man se hele hans krop. Det er en lille visuel tilføjelse, ja, men beviser at Outlast lægger vægt på den visuelle detalje. Men ja, kompromisser kan vi nok ikke komme uden om. Med et lille studie som det nystartede Red Barrels, falder den visuelle præsentation unægteligt igennem nogle gange, og i Outlasts tilfælde er det karaktermodellerne, der ved nærmere observation, fremstår en smule kantede.

Dette er i sandhed en lille anke, mod en oplevelse der for det meste er visuelt imponerende, men det har til tider en negativ effekt på fjendernes potentiale, når animationerne ikke helt sidder i skabet hver eneste gang. Outlast er dog alligevel en aldeles smuk oplevelse, der trods sin visuelle ensformighed har både en stærkt kunstnerisk retning, og den tekniske finesse til at gøre skrækken så ægte som muligt.

Men den grafiske selvsikkerhed er alligevel ikke det stærkeste aspekt ved Outlast. Nej, det er lyden. De intense strygere skriger og vrider sig, så det næsten er uudholdeligt, men det er i dette grænseland at frygten befinder sig. Når du bevæger dig rundt i skyggerne på Mount Massive, akkompagneres du konstant af glidende, dystre og mørke strenge. Musikken er din konstante følgesvend, og når adrenalinen pumper, hviner strygerne og forstærker oplevelsen i en sådan grad, at det til tider er svært ikke at sætte fjernsynet på lydløs. Musikken er skræddersyet til hvert eneste område du udforsker, og derfor føles lydbilledet aldrig repetitivt, men holder snarere rædslerne friske. Forestil dig en spilbar udgave af Insidious eller Ondskabens Hotel, og så ved du præcis hvad jeg snakker om. Størstedelen af Outlasts historie og karakterudvikling sker som sagt skriftligt, men dette forhindrer ikke reallyden i at være effektiv og veldesignet. Miles stønner og pruster, og reagerer på de rædsler han oplever på en utrolig virkelighedstro måde. Dette gør ikke hans karakter mere spændende som sådan, men det tilføjer endnu et nuanceret lag til et i forvejen storslået lydbillede.

OutlastOutlast

Men hvad skal alt dette gøre godt for, hvis ikke Outlast er interessant at spille? Det er et relevant spørgsmål, da Horror-genren har taget en interessant drejning i de seneste år. Ligesom at filmindustrien har valgt at søge tilbage til de mere sårbare og offerrollefikserede gyserhistorier, har spilindustrien valgt at tage magten fra spilleren, og i stedet fokusere på isolation og svaghed som en central mekanik for genren. Titler som Amnesia og Dear Esther repræsenterer denne strømning, og Outlast følger trop. De mange vansirede og arrede patienter på Mount Massive er nemlig både for stærke og for brutale for Miles Upshur, og som resultat kan du ikke gøre modstand mod dem. Det eneste du kan gøre er at bruge dit kameras nightvision-linse, og gemme dig så godt du kan, for at undgå dine blodtørstige fjender.

Derfor bliver Outlasts centrale spilmekanik dette fokus på undgåelse og snigeri. Dette indebærer en nøje observation af dine omgivelser, og en forståelse af, at du intet kan stille op mod den ondskab der hersker på Mount Massive Asylum. Det er en utrolig strømlinet mekanikformel, men den virker for Outlast. Dog kunne man godt ønske sig, at der blev eksperimenteret lidt mere med mekanikkerne, i løbet af spillets fire timer lange kampagne, siden Outlast præmis er så interessant. Det føles meget sikkert, og eksisterer sikkert på det fundament som Amnesia har grundlagt, men tør aldrig overskride grænserne for dette design. Heldigvis er selve udforskningen en fryd, da der er lagt en gigantisk mængde arbejde i de små detaljer. Mount Massive er spækfyldt med samleobjekter, der kan være alt fra doktorenes noter til diagnoser af de diverse patienter. Disse objekter er både grundlæggende for historiens dybde, men er samtidig med til at give spilleren lyst til at gå på opdagelse og grave op i hospitalets plettede fortid.

Outlast

Man kan derfor let tilgive Outlasts meget simple mekanikformular, når man er på flugt fra vansirede mutanter og strygerene hviner ud i hovedet på spilleren. Ja, effektivt må man sige at det er. Outlast er i virkeligheden så effektivt, at jeg måtte tage min gennemspilning i forskellige etaper, for at mindske mængden af rendyrket rædsel. For ligesom at vi som forbrugere har en tendens til at bedømme en komedie på, hvor sjovt vi har det mens vi ser den, ligeledes må man kunne bedømme et horror-spil på, hvor uhyggeligt det er når vi spiller det. Hvis man vælger at se horror-spil på denne måde, er det svært at sætte en finger på Outlasts effektive design, og denne effektivitet skyldes en mystisk historie, en uhyre sans for grafisk detalje og ikke mindst et nuanceret lydbillede. Outlast er derfor en bragende succes, der om ikke andet fremstår en smule sikkert.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
Outlast
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Sindssygt uhyggeligt, skarp grafik, storslået lyd
-
Simple mekanikker
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

OutlastScore

Outlast

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Et lavprisgys til PS4 og PC, der endda er gratis for Plus-medlemmer. Vi har testet Outlast.

OutlastScore

Outlast

ANMELDELSE. Skrevet af Ricardo C. Esteves

Ricardo har overlevet rædslerne i Outlast. Er det en tordnende succes, eller et af den slags spil der bare burde gemme sig i hjørnet?

Gyserspecial: Outlast

Gyserspecial: Outlast

NYHED. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Vi slutter denne søndagsspecial med et spil, der allerede er ude, nemlig Outlast. Mest af alt fordi vi benytter enhver lejlighed til at bringe denne Gamereactor...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.