Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Castlevania: Lords of Shadow 2

Castlevania: Lords of Shadow 2

Vampyrer, tidsrejser, udforskning og heftig action. Lords of Shadow 2 tilfredsstiller, uanset om du er Castlevania-purist eller bare er action-fan.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg skal blankt erkende at det første Lords of Shadow ikke overbeviste mig. Jo, det var et flot spil, men i mine øjne var det langt fra at være Castlevania. Jeg fik aldrig prøvet 3DS-afstikkeren Mirror of Fate, men når jeg siger "langt fra at være Castlevania", mener jeg hvad jeg husker Castlevania som. Jeg voksede op med Castlevania på NES og Castlevania: Simon's Quest, jeg synes Symphony of the Night er Konamis magnum opus i serien, og jeg har også hygget mig med spillene til GameBoy Advance og Nintendo DS. Måske fornemmer du en tendens her? De spil, jeg husker bedst og bedst kunne lide, er alle 2D-platformspil. 3D-spillene til N64 og PS2 var ikke ægte spil i serien. Dårlig styring, middelmådig grafik og meget andet gjorde, at de aldrig satte sig. I hvert fald ikke på samme måde som 2D-spillene gjorde for mit vedkommende.

Castlevania: Lords of Shadow 2 er derimod et ægte Castlevania-spil, i den forstand at det tager de bedste elementer fra Symphony of the Night og smider det i en blender med God of War. Store og episke områder og fjender, der får dig til at gispe efter vejret, en lang og fed fortælling der fører historien videre bane for bane, og et soundtrack der er noget af det bedste, jeg længe har hørt. Alle disse ting er med til at gøre spillet en episk oplevelse, mens Robert Carlyle er utroligt god som Gabriel Belmont, nu kaldet Dracula, og Patrick Stewart, en af mine yndlingsskuespillere, er fantastisk som Zobek.

Castlevania: Lords of Shadow 2

Lords of Shadow 2 mere åbent end forgængeren, man kan selv styre kameraet, og quick time events kan slås helt fra! Sidstnævnte er i mine øjne et af spillets bedste tiltag, da få ting i verden føles værre end en påtrængende QTE som sker på de mærkeligste steder, og at man har under et sekund til a trykke på knappen, der vises i et lille felt på skærmen, er unødvendigt og irriterende. Gid flere spil tilbyder denne mulighed.

Når det kommer til omgivelserne er her stor variation. Du oplever nutiden samt fortiden gennem sekvenser, hvor du snakker med en lille gut. Så du får set både industrielle og højteknologiske fabrikker og laboratorier, samt Draculas slot og helvede. Alle områderne er utroligt detaljerige, og lyssætningen er fantastisk. Der er sekvenser, hvor lyset spiller en stor rolle, og det føles næsten som Metal Gear Solid. Du skal undgå at blive opdaget af fjenderne, og nå uset frem til udgangen. Det er sjov.

Castlevania: Lords of Shadow 2

I modsætning til det forrige spil, kan du i mange områder bevæge dig frit. Når jeg siger frit, mener jeg ikke helt så åbent som i for eksempel Zelda, men snarere at du har større mulighed for at udforske end førhen. Det føles ikke lineært, selvom det til tider er det. Mange af banerne er også flettet ind i hinanden. Der var flere gange hvor jeg havnede helt andre steder end hvor jeg skulle være på det tidspunkt. Her havde jeg slet og ret ikke egenskaberne til at komme videre. Der er mange steder hvor spillet fortæller, at du ikke kan komme forbi, før du har fået en bestemt evne eller fundet en nøgle eller lignende.

Kampsystemet minder meget om det forrige spil. Du kan sætte kombinationer sammen, der er med til at øge skaden, du giver fjenderne, eller hvor hvert slag helbreder dine sår. Du låser op for nye og unikke egenskaber, som er med til at gøre Dracula stærkere. Det gælder alt fra nye kombinationer i kampene til unikke egenskaber, der er med til at åbne nye ruter i banerne du er på. Du kan også rejse mellem de forskellige steder, og du bliver opfordret til at gøre dette for at finde alle hemmelighederne, spillet byder på.

Castlevania: Lords of Shadow 2

På ingen måde er dette et dårligt spil. Selv om det har mangler og til tider irriterende momenter. Der er puzzles, der kun er der for at trække tiden ud, og steder hvor du må klatre op og gætte dig til hvor du skal hoppe hen. Den værste synder er når du dør. Lad os sige at du misser et hop. Så bliver du sendt tilbage til hvor du hoppede fra, hvilket er ganske logisk. Hver gang du dør, mister du lidt helbred, og når du kvajer dig en gang for meget og ikke har mere helbred, får du en Game Over-skærm. Det er i sig selv også okay, da du jo trods alt er "død". Irritationen opstår, når du derefter skal bruge et minut på en loading-skærm, når du starter kun få sekunder fra der, du var nået til. Hvad er pointen? Det irriterede mig med Zelda, og det irriterer mig endnu mere med Castlevania. Det er ikke nogen straf, det er bare irriterende at skulle gennem hele startprocessen, fordi du mister alt dit helbred.

Men som sagt, uanset disse mangler er spillet drønsjovt og ser hamrende godt ud. Jeg har testet det på PS3, og det får virkelig presset alle kræfter ud af maskinen. Alt i alt et godt spil, der absolut fortjener at blive spillet.

Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
Castlevania: Lords of Shadow 2
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Varierede og flotte omgivelser, flot musik og godt stemmeskuespil
-
Irriterende hoppe-puzzles, lang indlæsningstid hvis man dør
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Det første Castlevania: Lords of Shadow kom lidt som noget af en overraskelse. Det droppede godt nok mange af Castlevanias karakteristiske træk,... 7/10

Relaterede tekster

Castlevania: Lords of Shadow 2Score

Castlevania: Lords of Shadow 2

ANMELDELSE. Skrevet af Kim Visnes

Vampyrer, tidsrejser, udforskning og heftig action. Lords of Shadow 2 tilfredsstiller, uanset om du er Castlevania-purist eller bare er action-fan.

Castlevania: Lords of Shadow 2

Castlevania: Lords of Shadow 2

PREVIEW. Skrevet af Gillen McAllister

Vi sætter os ned for at spille de første par timer af Castlevania: Lords of Shadow 2, og ser hvordan Mercury Steam sætter et blodigt punktum for serien.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.