Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
The Bridge

The Bridge

Vi har set hverdagen i et nyt perspektiv, og har fundet kærligheden til både matematik og filosofi. Alt takket være puzzle-spillet The Bridge.

"Vi nyder kaos, fordi vi elsker at opretholde orden"

Citatet er desværre ikke mit, men er visdomsord fra kunstneren M.C. Escher (1889 - 1973). Han forsøgte at bruge sin kunst til at besvare store filosofiske og matematiske spørgsmål, og på mange måder er målsætningen den samme i puzzle-spillet The Bridge.

Spillet er ikke blot et kærlighedsbrev til Escher og hans kunst, som ofte forvrængede og ændrede perspektiverne, som verdenen ellers bar præg af. Det er også en hyldest til Sir Isaac Newton, matematik, fysik, fantasi, kreativitet og akademiske arbejdsprocesser præsenteret i spilform. Det lyder måske kedeligt, men det er faktisk en meget underholdende oplevelse. Man gør brug af flere lag af hjernen på harmonisk vis, i hvert fald for det meste af tiden.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Spillet starter med en ukendt akademiker, der med sin tweedjakke og tre dage gamle skægstubbe ligger og sover under et æbletræ i en sort/hvid verden. Præsentationen er aldeles nydelig, og den håndtegnede grafik får mig næsten til at fælde en tåre. Med skulderknapperne kan jeg tviste og bøje omgivelserne, for på den måde at få et æble til at falde ned i hovedet på akademikeren, og han vågner brat. Vi bevæger os til den ene side, og kan tydeligt se, at manden er tynget af dybe tanker og filosofiske problemstillinger. Disse tanker repræsenteres af små talebobler, mens han slentrer afsted. Efter et stykke tid kommer vi til et hus. Vi går ind og ser en dør mærket med romertallet I. Vi går gennem døren, og eventyret starter for alvor.

Spillet har fire kapitler, og hver af disse indeholder seks forskellige puzzles. Der låses også op for flere puzzles, når man har gennemført spillet. Opgaverne ligner fuldstændigt Eschers tegninger ud fra stilen, med stier som går ind, ud, rundt og gennem hinanden på forvirrende vis. Det fungerer overraskende godt, og dette skyldes, at den grundlæggende opgave er nem at forstå. Det går i al sin enkelhed ud på at komme fra A til B på en eller anden måde. For at klare dette må man studere miljøet og bruge de små grå.

The BridgeThe Bridge

For at gøre tingene lidt lettere er der mulighed for at dreje den todimensionelle verden, enten hele vejen rundt, eller så meget til højre eller venstre som der er brug for det, for at kunne komme videre i banen. Og at gå er alt hvad jeg foretager mig. Jeg kan ikke hoppe, løbe eller styre den tankefulde hovedperson på anden mærkbar vis. Han er desuden bundet til den normale tyngdekraftslov, noget som til tider får mig til at skrige i frustration. Når man dør forvandles man oven i købet til et lille stykke kladdepapir, som bliver liggende ved næste forsøg. Det ligger der som en evig påmindelse om ens nederlag. Samtidigt er det stort set altid min egen fejl når dette sker, så frustrationerne er først og fremmest rettet mod mig selv.

Rent spilmekanisk er The Bridge spændende og nyskabende, og kan minde om titler som Monument Valley, Fez og Braid. Styringen er meget simpel, uden at det føles hverken kedeligt eller langtrukkent. I stedet bruger man sin tid konstruktivt på at regne ud hvilken fremgangsmåde man vil benytte. Banedesignet er også helt fænomenalt, til stor del takket være den smukke grafik. Selvom der er flest plusser i The Bridges karakterbog, er der stadig nogle minusser, som trækker helhedsindtrykket ned.

The Bridge

Blandt andet er spillet ret kort, og de 48 opgaver kan løses i et ganske højt tempo, og hvis man er god til puzzle-spil, kan det nok gennemføres på et par timer. Jeg ville gerne have opholdt mig lidt længere i The Bridges fortryllende verden (specielt i slutningen af spillet, men det vil jeg lade jer finde ud af hvorfor selv), og det er som regel et tegn på, at længden i et spil ikke er tilstrækkelig. Jeg var ikke mæt da jeg var færdig.

Et andet problem er sværhedsgraden, som varierer voldsomt i løbet af spillet. Det går fra næsten at være så let at finde løsningen, at man stryger gennem en bane, til at man et øjeblik efter sidder fast i længere tid, da en bane er så frustrerende svær at komme igennem. Jeg havde foretrukket en mere dynamisk progression, hvor sværhedsgraden steg stille og roligt for hver opgave. Jeg kunne også godt have tænkt mig et mere varieret soundtrack, selvom musikken er ganske smuk. Til sidst var jeg dog fristet til at trykke på "mute"-knappen.

The BridgeThe BridgeThe Bridge

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

På trods af disse ting er The Bridge stadig en smuk og unik perle af et spil. Selvom der er lidt for kort formåede det at tryllebinde mig, og jeg tog mig selv i at sige "oh" og "ah" flere gange undervejs. Det er tilfredsstillende, underholdende og mindeværdigt, og det har en præsentation, som jeg næsten ønsker at tatovere min blege krop med. Hvis du er glad for puzzle-spil, og har du en svaghed for den faglige proces, bør du klart ikke gå glip af denne titel. Det er et kaos, som man ønsker at skabe orden i.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Nydelig grafik, enkel men tilfredsstillende styring, fænomenalt banedesign, spændende og anderledes
-
Lidt for kort, ujævn sværhedsgrad, ensformig musik
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer