Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Deadlight

Deadlight Director's Cut

Tequila Works' ambitiøse 2D-platformer kommer til PS4 og Xbox One. Magnus anmelder.

Skip

Jeg har ikke, som sådan, noget imod remasters, remakes, eller noget lignende. Selvfølgelig skal udviklere og udgivere ikke bruge alt for mange ressourcer på dem, innovation, nyskabelse og nytænkning bør stadig være centralt i en kreativ branche som spilbranchen, men at give nye spillere muligheden for at opleve et givent spil, og samtidig at rette en række essentielle fejl og mangler i processen, er ganske fornuftigt hvis du spørger mig.

Dette gælder særligt med spil der tidligere har været eksklusive, eller har været så obskure at de ikke har været nydt af synderligt stort publikum - ligesom Deadlight.

Deadlight udkom tilbage i 2012 på Xbox 360 og PC, og nu udkommer spillet så i en såkaldt Director's Cut-udgave på PlayStation 4 og Xbox One. Et nyt publikum får lov til at nyde spillet, og udvikleren Tequila Works får yderligere finansiel støtte til at færdiggøre Rime, så er vel glade ikke? Tøv dog en kende, for så simpelt er det nu alligevel ikke.

Deadlight
DeadlightDeadlight

Ser du, Deadlight er en ret trist spiloplevelse, og det skyldes ikke udelukkende at det er et gråt, mørkt zombie-spil fyldt med død og ødelæggelse, nej, det er særlig trist fordi det er ikke halvt så godt som det selv tror det er. Det er kejserens nye klæder om igen, det er som at se en Nicolas Cage-film hvor han virkelig giver rollen alt hvad han har, bare for at synke endnu dybere ned i middelmådighedens mudder.

Lad os starte med at få afklaret det helt basale. Deadlight er en 2D-platformer, hvor der er elementer af action og ressourcekontrol. Du bevæger dig igennem et zombie-infesteret USA, hvor du skal klatre, løbe, hoppe, løse puslespil og en gang imellem skyde for at undgå de sultne horder. Forestil dig The Walking Dead møder Limbo, og så har du en ret god idé om hvor vi er på vej hen her. Det lyder faktisk, når man først smager lidt på ideen om en sådan sammensmeltning, som en fantastisk idé, og som førnævnt er konceptet bag Deadlight ganske fortrinligt, men det hele falder sammen, og det gør det konstant.

Du spiller som Randall Wayne, som leder efter sin familie i Seattle-området i 1980'erne, efter en zombie-virus har reduceret verden til absolut ingenting. På sin vej møder Randall flere karakterer, men for det meste forløber meget historien som en monolog, altså Randall der beskriver sine egne tanker, handlinger og overvejelser for spilleren. Desværre lider denne monolog under præcis samme problem som Alan Wake, nemlig at alting konstant overfortælles, overforklares og fortænkes. Den simple handling der et at klatre op ad en stige får hurtigt selskab af "I quickly climbed the ladder", og dette bliver, naturligvis, irriterende meget hurtigt. Sørgeligere er det dog, at monologen tit kan tage noget af energien fra de ellers vidunderlige miljøer. Stilhed i zombie-universer er en dyd, og en gang imellem ville man ønske at Randall gav en lov til at være i fred, om ikke andet bare kortvarigt.... "I stood silently for a minute or two"... Årh Randall hold nu kæft.

Dog skal det siges, at selvom historien og monologen er et minefelt af klichéer, så har Tequila Works forsøgt at strukturere et ordentligt narrativ, der ikke forsøger at springe over hvor gærdet er lavest, men i stedet, på bedste The Walking Dead-vis, tager fat på store problemstillinger med gåpåmod. At det så ikke lykkedes er en helt anden ting, men ambition bør roses og tilskyndes.

Deadlight
DeadlightDeadlight

Deadlight har mange mekanikker der er designet til at bryde det almindelige platforming-flow. Du kan trykke firkant to gange på én slags dør for at slå den ned, du kan trykke én gang på en anden slags før for at åbne den, du kan sprinte ved R1 nede og slå en tredje slags dør ned, du kan tage afsæt i flere forskellige overflader for at hoppe højere, ja mulighederne er mange, og der er nok at lave. I forhold til hvor simpel præmissen i virkeligheden er, så formår selve akten at spille Deadlight at være ganske avanceret. Dog føles det aldrig som om at mekanikkerne forbindes til én helhed. Det er svært at sætte sin finger på, men det føles til tider lidt for mekanisk, som om at det er lidt for besværligt at få styr på de fysiske grænser for karakteren.

Du kan hurtigt bruge én kommando for at sætte af på en væg, for at hoppe og holde L2 inde for et rullefald, for at brase igennem en dør med R1, og bruge firkant to gange for at pløje din brandmandøkse ind i hovedet på en sårbar zombie, for så at afslutte med at bruge højre styrepind til at sigte med din pistol på hovedet at en anden zombie. Der er mange separate mekanikker, og hver for sig giver de spillet noget teknisk dybde, men når man bevæger sig igennem Deadlight får man aldrig følelsen af at der et flow.

Dog skal det siges, at Deadlight heldigvis forstår, at en zombie-oplevelse af sådan kaliber bør handle om at undgå den kødædende horde. Derfor er der kun meget, meget begrænset ammunition, du kan kun svinge din økse få gange før Randall har brug for et hvil, og de bedste våben er muligheden for at råbe for at tiltrække zombierne i en bestemt retning. Alt dette gør at Deadlight om ikke andet er ganske forfriskende i forhold til hele Dead Island-taktikken. Man bevæger sig langsomt i Deadlight.

Det gør at man til tider må holde tempoet lavt, for at få mere styr på sine bevægelser, og det er ikke nogen skidt ting, for så kigger du ud på Deadlight's verden, og det er her at spillet skinner. Deadlight er, præcis ligesom Limbo, gudesmukt. Tequila Works har valgt en form for noir-tegneserieinspireret udtryk, som faktisk kommer ret tæt på at gengive Robert Kirkmans The Walking Dead-tegneserie. Godt nok er der farver, men karakterer er bare silhuetter, og mellemscenerne er statiske tegneserieruder. Derudover er farvepailletten ganske udsøgt, selvom og der naturligvis kun er nuancer af grå og brun til stede (zombier er hverken festlige eller farverige), og stopper man op i regnevejret og ser tordenkilerne danser på himlen, der oplyser det forladte Seattle-område er det ganske spektakulært.

Det er derfor en skam, at meget af Deadlight faktisk ikke foregår over jorden, men under jorden i nogle ret forfærdelige kloakbaner. Særligt spillets tredje halvdel tvinger dig under jorden i en frustrerende sektion af spillet, der gør det utrolig tydeligt hvor halvhjertet hoppemekanikken egentlig er implementeret. Derudover byder spillets afsluttende sektion på et slags "gauntlet", altså et sted hvor du skal overleve en række besværlige arenaer, der virkelig sætter tålmodigheden på en prøve.

Deadlight er derfor et mærkeligt spil. Mest fordi det er så ambitiøst, har så høje tanker om sig selv (at de kalder remaster-udgaven for "Director's Cut" siger vist det hele), og ikke helt kan fylde sine egne sko. At det er så smukt, lyder godt og har en til tider interessant historie står derfor konstant i skyggen af skuffende gameplay, skidt tempo og et ringe flow. Elsker du zombie-universer kan det anbefales, men er du i forvejen skeptisk, så er det en idé lige at kigge lidt rundt på YouTube forinden.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Smuk grafik, fint lydbillede, historien er til tider interessant.
-
Gameplay mangler flow, forfærdelige kloakbaner, kedelige karakterer, Randalls konstante fortællerstemme.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • WacK
    For sulan hvor elsker jeg zombiefiktion. Om det er spil, film eller graphic novels så kan jeg simpelthen ikke holde mig fra det guf! Dog da... 8/10