Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Ghostbusters

Ghostbusters

Er du bange for spøgelser? Hvad så med dårlige spilmatiseringer af biografaktuelle film? Ghostbusters lever desværre op til alle fordommene om sidstnævnte.

"When there's something wrong, in the neighborhood - Who you gonna call?"

Den fængende temamelodi, der møder mig i spillets hovedmenu, får mig til at smile og forsigtigt nikke med til beatet. For jeg ved endnu ikke, at det er første og sidste gang at Ghostbusters bare er i nærheden af at få mig til at trække på smilebåndet i løbet af den korte men horrible oplevelse som spillet er. I en æra hvor spil baseret på filmlicenser er begyndt at vaske lidt at den dårlige smag væk og gøre bod på fordums forbrydelser, er det sørgeligt hvordan nogle udgivere stadig ser dem som en hurtig og let indtægtskilde, hvor man kan springe let og elegant over ting som spildesign, dybde og struktur.

Når temasangen er slut og spillet er begyndt, bliver du mødt af fire glade men i sidste ende anonyme spøgelsesjægere - ingen af de medvirkende fra filmen optræder i spillet. Men det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting. Man kunne jo håbe at det var et bevidst forsøg på at lave noget originalt og bryde fri fra filmens rammer. Men nej. Sådan er det ikke.

Ingen af figurerne har fået bare en flig af personlighed eller baggrund. Portrætteringen af figurerne er lige så tom som et blankt lærred, og det samme kan siges om fortællingen, hvis man da overhovedet kan finde den. Målet er at skyde og fange spøgelser, slut. Hvad mere har man brug for at vide? Faktum er, at alle spillets mellemsekvenser kan opsummeres i fire minutters introvrøvl efterfulgt af seks timers spøgelsesjagt, fuldstændig fri for forklaringer. "Fint, så er der mere fokus på selve gameplayet", fristes man måske til at tænke. Men gør man det, bliver man godt og grundigt snydt.

Når man hører navnet "Ghostbusters", tænker de fleste nok på Bill Murray og den humor, der prægede de første film. Men den kan du glemme. Vores fire modige spøgelsesjægere gør deres bedste for at fyre jokes af, men det bliver aldrig sjovt. Det meste kan koges ned til hvor gode de er til at fange spøgelser og skyde spøgelser, og man kan tydeligt høre stemmeskuespillernes manglende interesse gennem højtalerne. Det bliver så meget desto værre af, at man ikke har den fjerneste ide om hvem disse spøgelsesjægere egentlig er, og skuespillerne ved det nok heller ikke. Dialogen er pinligt ringe, afsindigt forvirrende og føles altid uden sammenhæng. Det underliggende lydbillede er ganske fint, men med tiden bliver det monotont.

GhostbustersGhostbusters
GhostbustersGhostbustersGhostbusters

Mekanisk er der heller ikke meget at skrive hjem om. Spillet er en twin-stick shooter med alt hvad det indebærer. Du bevæger din stakkels ghostbuster med venstre styrepind og peger dit gevær i retning af din overnaturlige modstander med den højre. Hvis du møder større spøgelser eller dæmoner må du hive din proton-stråle frem for at gøre en ende på den knapt-så-udfordrende kamp. Nogle gange får du den tvivlsomme fornøjelse af at finde skjulte collectibles eller at trykke så hurtigt du kan på a-knappen i en meningsløs quick time event, med banestruktur fra helvede som prikken over i'et. De ti baner i Ghostbusters er så forvirrende store og uden nogen sans for retning at de fremavler guddommelige frustrationer i koloenorm skala. Den tegneserieagtige æstetik er latterligt generisk, selvom der var enkelte stunder (måske to) hvor jeg fandt omgivelserne nydelige. Spillet savner i lige så høj grad en visuel identitet som det gør på lydsiden, og for det meste ser alle banerne i Ghostbusters ens ud.

Hvis du har venner, du ikke kan lide eller holder af, kan du invitere dem forbi til at tage del i lidelserne med dig. Den største grund til at gøre det er for at modvirke et af Ghostbusters mest tvivlsomme aspejkter. Ser du, mens du skyder hjælpeløse ånder optjener du erfaringspoint, som du kan bruge til at opgradere din spøgelsesjæger. Hvis du spiller alene, tjener dine computerstyrede kompagnoner nogle af disse point, men de bruger dem aldrig. Og for hvert nyt level bliver pointene nulstillet og tabt for evigt. Så i sidste ende står du der, med din tungt opgraderede ghostbuster, mens resten af dit hold ikke har rykket sig en meter og bedst kan bruges som lokkemad frem for åndejægere. Og den bedste måde at slippe uden om det problem er altså at invitere et par venner forbi og ødelægge jeres forhold. Men nok om spillets negative sider, lad os tale om de ting, Ghostbusters gør godt:

Temasangen er god. Og, øeh, det er omtrent det.

Ghostbusters er et skrækkeligt licensspil uden dybde og mening, med mekaniske mangler alle vegne. Jeg tør godt love at du ikke vil synes om dette rod, uanset hvad du måtte mene om filmen der går i biograferne lige nu. Og en biografbillet er i øvrigt noget billigere end spillet her, så gå ind og se filmen hvis du kræver ghostbusting, og lad dette rædderlige rod være.

GhostbustersGhostbustersGhostbusters
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
Temasangen er ret fængende
-
Elendig banestruktur og design, en lang række af mekaniske mangler, savner dybde og er ensformigt
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer