Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Layers of Fear

Layers of Fear: Inheritance

Philip har været en til tur gennem galehuset, og er klar til at fortælle om sine oplevelser, næsten fri for psykiske mén.

Da Layers of Fear udkom, var det til en lidt blandet modtagelse hos anmelderne, der både roste spillet for sine unikke rumtransformerende effekter, og samtidig kritiserede spillet for overbrugen af selvsamme effekter. Efter min egen gennemspilning kunne jeg også sagtens nikke genkendende til kritikken, men alligevel fangede historien i spillet mig nok til, at jeg faktisk nød min tid med spillet, og jeg sad tilbage med en masse tanker om mine oplevelser som den gale kunstner, der måtte konfronteres med sin tragiske fortid gennem sit vanvid. Jeg var derfor ganske interesseret, da jeg hørte at et nyt kapitel var på vej i form af DLC'en Inheritance, hvor det skulle være datterens tur til at vandre gennem de mørke og faretruende gange i det gamle hus.

Selve spillet starter på ganske passende vis præcis det samme sted som originalspillet, nemlig lige indenfor hoveddøren. Man erfarer gennem hovedpersonens stemme, at man er vendt tilbage til sit barndomshjem for at få bugt med de psykiske problemer, der åbenbart går i arv i familien, og som man har kæmpet med lige siden sin tvangsfjernelse. Det er en ganske fin indledning, som både giver svar på, hvad der egentlig skete med familiens datter, altimens den forklarer, hvorfor også denne person oplever tilsyneladende overnaturlige fænomener omkring sig.

Layers of FearLayers of Fear

Efter den meget korte intro, er det hele ret ligetil, når man tidligere har spillet hovedspillet. Man bevæger sig rundt i det mørke hus, og finder små genstande, som vækker minder i form af stemmer, der ofte vidner om de problematiske forhold i hjemmet. En alkoholisk og kreativt forpint far, og en mor, der både kæmper for at holde samling på familien og på sit eget mentale helbred. Spillet gør dog en tand for meget ud af at banke det på plads, at faderen var lidt af et uhyre at leve med, og på et tidspunkt har man næsten lyst til at råbe "jeg har forstået det" af skærmen. Det er lidt synd, da hovedspillet gav faderens figur lidt mere nuance, og det er først et godt stykke hen i spillet, at man ser lidt andre sider af den tidligere hovedperson, men det er bare ikke helt nok til at redde figuren fra at virke lidt endimensionel.

Når jeg nu taler om dimensioner, er det også værd at komme ind på Inheritance's nye gameplay-element. Ud over at finde genstande rundt omkring i huset, er der også bestemte steder, hvor minderne bliver en smule mere livagtige for vores hovedperson. Når man finder en af disse steder føres man nemlig tilbage i tiden, og får lov til at opleve livet i huset gennem øjnene af datteren som barn, dog med et lille twist af sindssygdom, nu hvor det jo ikke ligefrem er en rask person, der tænker tilbage. Disse sektioner udspiller sig på ganske fin vis i børnehøjde, men af en eller anden bizar årsag har udvikleren valgt at lægge en vidvinkels effekt på kameraet, så det hele pludselig bliver meget desorienterende, og efter et stykke tid ganske frustrerende. Barndomssektionerne udspiller sig også i meget mørke rum, og jeg fandt mig selv et par gange ude af stand til at finde frem til den næste dør. Det var irriterende, og ødelagde lidt af min oplevelse i spillet.

Layers of Fear

I forhold til resten af spillet er det tydeligt, at udviklerne har taget kritikken af hovedspillet til sig, da det er åbenlyst, at der er blevet holdt igen med de tidligere rumforvandlende effekter. De er selvfølgelig stadig tilstede, men på en langt mere effektiv måde, da man ikke længere konstant forventer dem. Til gengæld virkede det som om mængden af chok-øjeblikke var større, hvilket resulterede i, at de blev ret ineffektive i længden.

Det er ikke kun mængden af rumtransformationer, der har ændret sig i Inheritance, men som et resultat også det kæmpemæssige hus, som vi udforskede i flere timer i hovedspillet. Faktisk foregår en stor del af spillet kun i og omkring husets entré og de direkte tilknyttede rum, og det er kun i de forskellige flashbacks, at man ser mere end de få værelser, som man har adgang til. Huset føles derfor pludselig meget mindre, og som følge af dette også mindre faretruende.

Layers of FearLayers of Fear

Layers of Fear: Inheritance er ikke nogen synderligt lang affære, og jeg formåede selv at gennemføre kapitlet på halvanden times tid. Et ekstrakapitel som dette behøver såmænd heller ikke at vare længere, og med tre forskellige slutninger er der da også en del genspilningsværdi, men da det hele var overstået, sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg egentlig ikke havde lært særligt meget nyt om den tragiske familie. Det ærgrede mig meget, da det var historien, der havde fanget mig i hovedspillet, og jeg havde håbet på at få nogle overraskelser omkring faderen, når nu livet i huset kunne opleves gennem datterens øjne. Det er ret synd, da resten af spillet faktisk havde ganske fine visuelle og stemningsmæssige øjeblikke, som bare aldrig rigtigt føltes som om de blev fulgt til dørs, og jeg havde håbet på lidt flere overraskelser fra udviklernes side. Hvem ved, det kan være vi får mere af historien i et sidste DLC-kapitel, hvor vi ser det hele fra hundens synspunkt.

Layers of FearLayers of FearLayers of FearLayers of Fear
Layers of FearLayers of FearLayers of Fear
Layers of FearLayers of FearLayers of FearLayers of Fear
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Flotte effekter, uhyggelig stemning
-
Uddyber ikke historien, børnedelene frustrerer, chok er ikke effektive
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Walking simulatorer er ret udbredte i dag. Det er der heller ikke så meget at sige til. Denne genre er betydeligt lettere at udvikle et spil om, og... 3/10