Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Disney's The Little Mermaid 2: Pinball Frenzy

Disneys The Little Mermaid 2 Pinball Frenzy

Disney kunne have valgt at lave et ordinært platform spil, baseret på deres to Den Lille Havfrue-film men det gjorde de ikke. Heldigvis.

  • Tekst: Jesper H. Andersen
Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Når Disney-folkene skal lave spil baseret på en af deres utallige film, så plejer resultatet at være et platformspil. Dette er dog ikke tilfældet for The Little Mermaid 2, der i stedet er noget så specielt som et flipperspil, baseret på filmens figurer og omgivelser. Umiddelbart en noget spøjs ide, men spillet er faktisk meget sjovt.

Tag sigte og fyr
The Little Mermaid 2 Pinball Frenzy, som er spillets fulde titel, har ingen baggrundshistorie. Det drejer sig kun om at spille flipperspil som det nu engang skal spilles. Du har to forskellige flippermaskiner at vælge imellem. Den ene er baseret på den første Lille Havfrue-film mens den anden er baseret på efterfølgeren, Den Lille Havfrue 2: Havets Hemmelighed. Hvert bord er fuld af forskellige knapper, slisker og huller, som kuglen hopper fornøjet frem og tilbage på.

Undervejs bliver man stillet for nogle opgaver, såsom at ramme et bestemt sted med kuglen flere gange eller få kuglen til at følge en bestemt "rute". Har man held og snilde til at løse disse opgaver og efterfølgende skyde kuglen det rigtige sted hen, får man adgang til den mere specielle del af spillet, nemlig de små minispil.

Mini-mikstur
For at Little Mermaid 2 Pinball Frenzy ikke skal blive alt for ensformigt i længden, så har udviklerne lade deres kreative hjerne få frit spil til at udtænke 16 små charmerende minipinball-spil. I et af disse spil skal man redde Kong Triton, Ariels far, og andre ulykkelige sjæle fra at forblive slatne havalger for tid og evighed.

Et andet spil vil have dig til først at få panikslagne sømænd til at falde af et brændende skib og så bagefter redde dem ved at ramme dem med kuglen. Man har kun et "liv" i hvert af de mange minispil, men når man først har fået åbnet et minispil, så forbliver det åbent. På den måde kan man altid spille sine favoritter igen.

Udsmykninger
Udover at Pinball Frenzy byder på et meget sjovt og ganske vanedannende gameplay, så er også grafikken ganske seværdig. Begge flipperspil er pænt udsmykket med figurerne fra Little Mermaid filmene. Farverne er mange og graden af detaljer er ligeledes høj. Samtidig er hastigheden i spillet høj og konstant. Selv med hele 3 bolde på bordet kører spillet hurtigt og uden hakken. Lydsiden er også meget vellykket med et par gode forsøg på efterligne musikken fra filmene.

Ganske enkelt
Det, der fangede mig ved Little Mermaid 2 Pinball Frenzy var enkeltheden i spillet. Disney ved godt, at Game Boy Color ikke er nogen avanceret maskine, så de har heller ikke forsøgt at presse mere ud af den end højst nødvendigt. Gameplayet er meget simpelt - men pokkers svært at slippe igen. Det bliver en hel besættelse at slå sin personlige rekord eller få adgang til nye minispil. Man skal dog kunne se det sjove i flipperspil, for ellers bliver Pinball Frenzy en noget langtrukken affære.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Vanedannende, sjov ide, gode minispil, pæn grafik og nydelig lyd.
-
Ikke meget at komme efter hvis man ikke kan lide flipperspil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer