Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

LIVE
HQ
logo hd live | Forza Horizon 5
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Grand Theft Auto 2

GTA 2

Nu er efterfølgeren til et af tidens mest originale spil kommet. Grand Theft Auto 2 er navnet på spillet, og Dreamcast'en er det seneste offer.

Abonner på vores nyhedsbrev her! - Få info om julekalenderen

* Påkrævet felt

Nu er efterfølgeren til et af tidens mest originale spil kommet. Grand Theft Auto 2 er navnet på spillet, og forventningerne har været skyhøje, men lever GTA 2 op til de høje krav der stilles i dag?

Missioner i stor stil!
GTA 2 spilles stort set på den samme måde som originalen. Man skal gennemføre en række missioner for byens mafioso-bosser, små narkohandlere og de store hajer der nærmest kontrollerer det halve af byen! Dette element er i GTA 2 langt mere gennemført, da bandekrig er et mildt ord for de kampe der foregår mellem de rivaliserende bander. Hvis man eksempelvis stjæler en bil der tilhører en af banderne, kan man risikere at blive beskudt med maskingeværer og andet farligt skyts, hvis man støder ind i dem igen! Sådanne episoder er sjove at opleve i GTA 2, og medvirker godt til at give spillet den tykke atmosfære af bilos, bandekrig og beskidte penge!

Hvis man vil have respekt, og slippe for at alle og enhver skyder løs med Rocket Launchers efter en, gælder det om at skabe sig et ry. Dette gøres igennem at gennemføre de mange missioner, slippe uskadt fra politiet, og ikke mindst ´waste´ en masse af fjendens bander (det er op til en selv hvem der er fjenden!). Uanset hvad, giver det pote at have respekt og nye, vildere og mere prestigefyldte missioner åbner sig for en.
Der kan være op til 3 pile ud fra ens figur/bil, hvor hver især fører til et sted hvor der er en mission at tage imod. Det kan på visse tidspunkter godt virke forvirrende, men det er rart at man (næsten) altid kan finde en mission nær sig!

Nogle skuffelser!
En skuffelse ved GTA 2 er kontrollen som er ligeså akavet som den i forgængeren. Man skal trykke på en knap for at gå og bruge det analoge stick til at dreje sig med. Det kræver tilvænning i stor stil, og er i det hele taget ikke specielt vellykket. Desuden ville det have været langt mere gennemført efterfølger, hvis man kunne vælge at spille i 1. person synsvinkel. Udviklerne DMA siger til dette, at de har taget hensyn til PlayStationens begrænsede ydeevne. Derfor ville det havde været dobbelt arbejde at skulle udvikle 3. personsynsvinkel til PlayStation og 1. personsynsvinkel til PC og i dette tilfælde også Dreamcast.

Ikke en fantastisk grafik...
Grafikkien i GTA2 er ikke guf for øjnene, på nær eksplosionerne som er rigtig flot lavet! Stilen er holdt i hippie-70'er stil, tilsat lidt bandekrig fra mafiosofilmene fra 90´erne! Det er en fed cocktail, og det er den stil grafikken er holdt i, som gør det hele så flot som det er! Desværre kan grafikken i enkelte tilfælde lide af et 'slowdown' når der sker for meget på skærmen. Lyden er også et kapitel for sig selv: hver gang man sætter sig ind i en ny bil, kommer der næsten altid noget forskelligt musik på de forskellige radiostationer. Der er næsten alle de musikgenrer man kan drømme om - akkurat som i originalen.
Man får desuden tilråb fra dem du begår dine kriminelle handlinger imod, og mange af dem er temmelig komiske!

Alt i alt er Grand Theft Auto 2 et sjovt og underholdende spil! Det skal indtages i små mængder, da spillet simpelthen ikke er holdbart nok til at blive spillet i stor stil. Der er ikke sket de vilde forandringer siden forgængeren, så vi må håbe at den eventuelle 3'er vil inkludere endnu flere nye elementer...

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Den fede GTA stil og gameplay er tilbage!
-
Spillet holder ikke til at blive spillet i store doser!
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

3
GTA 2Score

GTA 2

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Schødt

Nu er efterfølgeren til et af tidens mest originale spil kommet. Grand Theft Auto 2 er navnet på spillet, og Dreamcast'en er det seneste offer.



Indlæser mere indhold