Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Grand Theft Auto: Vice City

Grand Theft Auto: Vice City

Efter hvad der nok må betegnes som det længste forspil i mands minde, sidder GR endelig med den færdige udgave af GTA: Vice City.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Efter hvad der nok må betegnes som det længste forspil i mands minde, sidder GameReactor endelig med den færdige udgave, af årets nok mest ventede spil Grand Theft Auto: Vice City. Og uden at kravle direkte mod konklusionen, så kan vi vist godt med det samme indrømme, at spillet på næsten alle måder er bedre end sin forgænger. Rockstar har på kun et år, lavet en fortsættelse der under kølerhjelmen rummer mere af alting. En blødende smuk lagkage af fluorescerende lys, gigantiske amerikaner slæder og letpåklædte damer. En spraglet verden med uendelig mange detaljer og muligheder, og så naturligvis en mere omsiggribende historie. Man kan i sandhed ikke klandre udvikleren for ikke, at gå den ekstra kilometer i jagten på det perfekte spil.

Pink er pænt
På den visuelle side, er det stadig Criterions Renderware, der bliver presset et par grader mere. Spillet er som sagt meget større, og dette mærkes med det samme. Hver enkelt gade indeholder flere muligheder og udfordringer, og er pakket med så mange detaljer og finurligheder, at byen konstant summer af liv. De kirsebærrøde skilte oplyser den varme sommernat, mens blankpolerede biler i cruise tempo ruller majestætisk ned gennem de palmestrøede boulevarder. Der er ingen tvivl om at Vice City er et sted man kan bo - et rigtigt sted. Der er meget lidt at penge fingre af når det kommer til grafikken, og kun den klatøjede omgang clipping, hvor personer og biler, kan ræse igennem træer og enkelte lygtepæle, syntes at være uændret. Selv fordums tiders hastighedsproblemer er blevet jævnet med jorden, og viser sig kun når maskinen presses til det yderste i enkelte missioner, hvilket er sjældent.

Så meget mere at bide over
Der hvor Vice City har fået de største overhalinger, er heldigvis i gameplayet. Hvor det tidligere spil bød på en udmærket palette af opgaver og missioner, så har udvikleren denne gang gravet dybt i posen med nye ideer, og bruger derfor hele universet på en langt mere tilfredsstillende måde. Som taget ud af de bedste action film tilbydes du jobs, der kræver intimidation af vidner, angreb på et kæmpe palæ siddende i en helikopter og hæsblæsende motorcykeljagter gennem byens mest snævre gader. Firmaet klamrer sig ikke til tidligere spils enkle missioner og succesopskrift, men stiller gerne op med mål og delmål, for hele tiden at overraske den hærdede spiller - det hele er væsentlig sværere i denne omgang. Det samme gælder for spillets tilbagevendende motorcykler - et tiltag der som bekendt var med i de to første spil. Her kræves der en stor portion mod og lyst til at tæmme de vilde bæster, der med lethed kan løbe løbsk, men som også kan afhjælpe de lidt sværere missioner, hvis de mestres. Der er desuden disket op med muligheden for at overtage en rigtig luftbasse i form af både en vandflyver og en helikopter. Kæd dette sammen med muligheden for at deltage i diverse Dirtbike ræs og en omgang Street Racing, så har du stort set det du får brug for.

At der så ud over dette også er mulighed for at opkøbe huse, stripklubber, isboder osv. er blot endnu en ting at gå i krig med. Omkring halvejs igennem spillet, får spilleren nemlig mulighed for at lægge nogle slanter for at få lov til at eje dele af byen. Ejer man f.eks. et taxi firma, så skal dette beskyttes med andre konkurrenter, og hvad er mere nærliggende en at bombe hele skidtet i stykker?. Jo, der er nok at rode med i Vice City.

Lyden er denne gang yderst velvalgt og leveres på musiksiden af bands som Go West, Michael Jackson og den legendariske Luther Vandross. Det er en helt unik følelse at rulle ned gennem de oplyste gader, med tonerne af Spandau Ballet flydende i øret, mens man tænker tilbage på skolefester, hvor hjemmerullede smøger og et par øl fra forældrenes kolde viktualier kælder, var det mest vovede man kunne kaste sig ud i. Denne anmelder havde en del længere og meget højere hår i disse tider.

Stemmerne leveres denne gang af om end ikke Hollywood’s elite, så stadig af folk, der har haft et par timer foran kameraet. Hovedpersonen Tommy Vercetti udføres strålende af Ray Liotta, mens Candy Suxxx, en feteret og højtbetalt pornostjerne spilles af Jenna Jameson. I biroller finder vi desuden Gary Busey, Danny Trejo og Luis Guzman. Alle giver de stemningen et ryk opad, og selvom historien stadig er mellemmadder og ikke et stort sammenhængende epos, så er det alligevel langt mere interessant at sætte sig tilrette med spillets mange velanrettede Cut-scenes.

Masser af krudt og kugler
På våben siden er der også meget at juble over. Der er naturligvis alle gængse våben som pistoler, maskingeværer og snigskytterifler, men disse bliver yderligere forstærket med direkte håndvåben som machete, samurai sværd, motorsave og sågar en hammer. Rockstar har hele vejen igennem været opfindsomme med brugen af disse, og der hvor deres opfindsomhed ender, kan spilleren passende fortsætte. Det er intet som en tur på stranden med en brummende motorsav i hånden - det er mesterligt. Det er også nu muligt at sætte sig på knæ, for at stabilisere en evt. snigskytteriffel, noget der gør det både lettere og mere interessant at bruge de mere krævende våben i spillet. Selv afhuggede lemmer kan det blive til, når spilleren går på storbyjagt med en Machete i hånden.

Skal man finde huller i rustningen på Vice City, så må det uden tvivl være på loadetiden. Spillet har ganske enkelt en alt for lang ventetid mellem de enkelte missioner, og at save kan nogen gange resulterer i, at man tror at spillet er gået ned - hvilket desværre også skete for denne anmelder et par gange. Dette forstærkes yderligere af nogle missioners sværhedsgrad, hvilket betyder, at du er tvungen til at se møder med gangsterbosser igen og igen, for at komme videre - og da disse tager tid at loade ind, ja så kan det godt blive enerverende. Det samme gælder sigtet. Rockstar har uden tvivl gjort det bedre, men det er stadig ikke godt nok. Et naturligt skift fra fjende til fjende sker kun hvis spilleren finder et nyt offer, ellers pumpes en allerede død skurk blot med endnu flere kugler - noget der kan være svært at overskue, når tre ildelugtende colombianere farer frem. Det er naturligvis i småtingsafdelingen, men problemerne er der.

Det skal dog ikke fratage Vice City for at opnå en sjælden plads, som et af de mest velfungerende spil, der er skåret til nogen konsol. Det emmer af forbedringer og fornyelser, og selvom spillet grundlæggende leger med de samme koncepter som tidligere, så er der alligevel en god portion pionerånd gemt under overfladen, der betyder at fans af serien ikke kommer til at kede sig eller føle sig fælt skuffede. Det er mere af det samme, men det er heldigvis på den fede måde. Velkommen til Vice City.

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
En fantastisk opfølger til en af de mest interessante og hæsblæsende serier på konsol.
-
Den lange loadetid og de irriterende clipping fejl burde være minimeret.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • mikelund
    Grand Theft Auto serien er en serie der er kendt på verdens plan. Spillene har været kendt for deres fantastisk frihed i hvert spil og det er en... 10/10
  • dennyaaa
    Det andet spil i serien som blev bragt til live med "utrolig" 3D graffik. Man starter som Tommy Vercetti, en small-time gangster som skal... 8/10

Relaterede tekster

Grand Theft Auto: Vice CityScore

Grand Theft Auto: Vice City

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Efter hvad der nok må betegnes som det længste forspil i mands minde, sidder GR endelig med den færdige udgave af GTA: Vice City.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.