Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Armikrog

Armikrog

Armikrog udkom for nylig på PS4, og Claus har set nærmere på den interessante claymation-titel.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Jeg må indrømme at jeg aldrig havde hørt om Armikrog før jeg fik det i hånden, men en smule research gav blod på tanden, for spillet er udviklet af Doug Tennaples og Pencil Test Studios. Hvis navnet virker bekendt er det fordi, Tennapel udviklede Earthworm Jim i sin tid, som jo i dag er en ganske legendarisk figur. Jeg må dog indrømme at jeg ikke har fulgt hans arbejde særligt tæt siden den smattede orm var på både diverse konsoller og på TV.

Så da PS4'eren endelig havde downloadet spillet, havde jeg klare forventninger om gakkethed og humor. Denne forventning fik jeg til fulde opfyldt da spillets intro tonede frem på min skærm. Introfilmen fortæller om de tre brødre, Vognaut, Numnaut og Tommynaut som sendes fra deres planet på jagt efter en energikilde til deres egen planet, som ellers dør. To af brødrene går til og tilbage er der kun Tommynaut og hans lille hundeagtige væsen Beek-Beek. Efter man ser Tommynauts rumskib styrte mod en endnu ukendt planet, skifter stilen og vi er nu ovre i claymation i stedet for animation og her ser vi allerede nogle af de mekanikker som spillet gør brug af, da Tommynaut hiver et lille bevinget væsen ud af sine mave, som så spises af Beek-Beek. Dette giver Beek-Beek vinger så han kan redde sin herre fra et monster.

Sådan starter spillet så og det første man ligger mærke til er grafikken som har en helt speciel fremtræden. Tommynaut og Beek-Beek er som sagt begge lavet af ler og de fleste af baggrundene er også, men der er enkelte, både baggrunde og kreaturer, som ligner at de betrukket med vamset gulvtæppe og denne kombination af ler og gulvtæppe, giver spillet et helt specielt udseende, som man ikke oplever ret tit. Spillet gør også god brug af farver, til at fremhævede de vigtigste områder man skal holde øje med. Der er også flere steder, hvor man kan slukke lyset i rummet for at se et hint om en af de mange gåder, som er i spillet. Dette er en ret fedt ting som desværre ikke bliver brugt specielt meget Spillet er nemlig først og fremmest et adventurespil fra den gamle skole, det vil sige man skal finde del A, som skal placeres i del B, så man kan løse opgaven og få del C til at virke. Der er dog ikke den store dialog andet et par enkelte kommentarer fra Tommynaut eller Beek-Beek. Hvis man skal sammenligne spillets genre er det en blanding af Monkey Island og Myst, mest fordi spilleren bliver belønnet med små bider af historien hver gang man løser en gåde og skaffer sig adgang til et nyt rum. Der er næsten en gåde i hvert eneste rum og det kan godt virke uoverskueligt i starten, mest fordi spillet ikke har en egentlig indlæringsdel, til at hjælpe en. Dette kan virke meget frustrerende i starten da man mere eller mindre er nød til at prøve sig frem for at finde ud af hvordan tingene virker.

Armikrog
ArmikrogArmikrogArmikrog

Derudover er gåderne i spillet glimrende fundet på, men kan være ganske svære uden at man får et par ledetråde og det giver spillet sjældent. Man kan klikke på nogle gamle statuer, hvor der så kommer en ånd ud og fortæller en et mere generelt hint om det område man er i, men dette hint henviser ikke til nogen bestemt gåde. Det henviser mere til den måde man skal tænke for at løse alle gåder i rummene forude. Jeg havde især svært ved de tre låse gåder og brugte timer på at løse dem. Der er dog en hvis logisk over de fleste gåder, som man kan finde ud af ved at kigge sig godt for i de rum man nu er i. Det tog mig omkring 6-8 timer at gennemføre spillet, men er man bare en lille smule bedre til at løse gåderne, kan det gøres på få timer, da spillet ikke er særligt langt.

Styringen kan dog forlænge denne spilletid da den er meget problematisk på PS4'eren. Man styrer en markør rundt på skærmen med sin analog pind på kontrolleren og den føles meget træg og langsom. Det er tydeligt at spillet er lavet med PC'en i tankerne, for det ville føles meget mere naturligt, hvis man havde en mus. De værste eksempler på denne akavede styring er når man når til et nyt tårn. Der er fire tårne som man skal ind i for at komme videre, eneste problem er dog at disse er låste og kræver at man via en gåde, skal låse om for døren. Selve gåden går så ud på at man skal flytte blokke rundt indtil man har de rigtige blokke på de rigtige pladser. Det er jo fint nok, bortset fra at "smart cursoren", som spillet kalder den, klikker sig ind på ting man kan interagere med og gør denne gåde meget frustrerende at løse. Dette kan dog løses ved at tage smart cursor af, desværre fandt jeg først ud dette, efter timevis af frustration, hvor markøren hele tiden hoppede rundt og gjorde at jeg gik ud af gådens nærbillede blandt andet.

Et andet eksempel på denne noget irriterende styring er når man skal kører rundt med nogle gondolagtige køretøjer som hænger fra muren. Disse skal igen styres med markøren, men nogle gange skal man trykke flere gange for at få apparatet til at makke ret og så kan det sagtens være man kommer til at tvinge gondollen baglæns i stedet for i den retning man gerne vil have.

Det positive ved styringen er at man kan skifte mellem Beek-Beek og Tommynaut ved at trykke på firkanten på sin kontroller og derved løse gåder baseret på hvem man har valgt. Dette er en glimrende variation da Beek-Beek kan komme til steder, hvor Tommynaut ikke kan og omvendt. For det meste bruges Beek-Beek til at hente objekter som er gemt væk i huller i muren, hvorefter han spiser objektet og gylper det op til Tommy når han når tilbage. Det negative er at Beek-Beek, senere kan komme til at flyve, men at han ikke altid vil lette fra den afsats han er på. Jeg ved ikke om det er en bug eller og det bare er dårligt design, men ikke desto mindre er det irriterende når man gerne vil videre med spillet, men ikke kan fordi figurerne vil ikke lystre.

Armikrog
ArmikrogArmikrogArmikrog

Historien får man, som før nævnt, fortalt i bider og man render i starten rundt og under sig over hvad der egentlig foregår. Man kan f.eks. klikke på nogle blæksprutte lignende væsner som hedder "Octovators", som hver gang man gør det, afspiller en lille video med baghistorie. Desværre er videomonologen i disse videoer, det rene volapyk i starten og det er kun hen mod slutningen, hvor man skal forcere de tre tårne igen, at man får disse videoer på engelsk og det er først her at man faktisk helt begynder at fatte hvad der egentlig foregår. Denne venten på at vide, hvorfor man er på planeten Armikrog, kan godt virke ret demotiverende, for hvorfor er det lige man løser disse gåder i første omgang? Faktisk finder man først ud af at planeten hedder det den gør, i disse sidste minutter af spillet. Det er også her at man først møder spillets skurk, hvilket er underligt da man faktisk ikke føler der er nogen indtil da. Slutningen er også noget undervældende, men jeg vil ikke ødelægge den for nogen som spiller spillet, den ligger dog op til en efterfølger og kan udvikleren gøre spillet lidt lettere tilgængeligt, kan jeg godt se mig selv vende tilbage til dette skøre univers. Historien skal dog forbedres, hvis det skal fange mig engang

Musikken fangede derimod hurtigt min opmærksomhed men der er desværre ikke så meget af den og den bliver meget tit gentaget i de forskellige rum. Bevares musikken minder en del om den man finder i diverse Tim Schafer spil, som Grim Fandango og Psychonauts og det er ikke helt ringe. Forskellen er bare, at han i sine spil, variere den mere end det bliver gjort i dette spil. Sangene begynder bare at gå en på nerverne til sidst da man høre dem i lange perioder mens man løser diverse gåder i et rum.

Alt i alt er Armikrog et charmerende bekendtskab. Det skal dog siges at skal man spille spillet, så gør det det på PC, for styringen i konsolversion er ikke den bedste og jeg tror ikke jeg var blevet så frustreret, havde jeg haft mus og keyboard til rådighed. Musikken er forglemmelig og historien får man først i sidste del af spillet. Spillets kunstneriske udtryk er dog helt enestående og vil man opleve spillet så vil jeg foreslå at opleve den for det.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Fed claymation grafik, opfindsomme gåder.
-
Ikke speciel god historie,
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

ArmikrogScore

Armikrog

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Armikrog udkom for nylig på PS4, og Claus har set nærmere på den interessante claymation-titel.



Indlæser mere indhold