Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Super Mario Run

Super Mario Run

Mario hopper nu automatisk, og Petter er hoppet igennem Nintendo-maskottens første udspil på mobilerne.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Jeg skammer mig lidt over at skulle erkende det, men jeg har i forvejen tilbragt alt, alt for meget tid med spiltypen "Endless running" i løbet af de seneste fire år. Vi taler altså om hundredevis af timer her. Tid jeg som i stedet, hvis jeg havde været en smule kritisk, kunne have brugt på at lære et nyt sprog, eller potentielt at lære at strikke. I stedet har jeg siddet med mad i den ene hånd og trykket febrilsk på iPhone-skærmen med den anden i en lang række forskellige titler. Jeg og min kære kone har i løbet af årene gjort det til en mission at finde spil af denne type, og derefter forsøge at slå hinandens score.

Det hele startede med Canabalt, derefter Temple Run og efterfølgende gik vi videre til Jetpack Joyride, efterfulgt af Temple Run 2, til Subway Surfers, Sonic Dash, Despicable Me: Minion Rush, Agent Dash og til sidst Run, Sackboy, Run. I alle disse titler og i løbet af alle disse timer har jeg desuden aldrig formået at vinde over min kone. Ikke hvad jeg ved af i hvert fald. Når man tager i betragtning at min kone hverken driver et spilmagasin eller har gennemført noget nær tusindvis af spil i løbet af de sidste 30 år - så er det faktisk noget jeg skammer mig lidt over.

Super Mario Run

I løbet af dagen har jeg på ganske fortvivlet vis forsøgt at downloade en anmeldelsesversion af Nintendos første rigtige Mario-spil til mobilerne. Super Mario Run, eller "Suiphah Marioah Rahnnaaaah" som det hedder på originalsproget. Det er gået forbandet dårligt, skal jeg lige hilse at sige. Nintendo bad pressen, med 18 timer tilbage før den officielle lancering, om at hente en særlig version af spillet til anmeldelse, en version som både havde en begrænset mængde af spillets indhold, og som var tilgængelig i en begrænset periode. Alt dette for at anmeldelserne lå klar til lanceringen, som skete i går eftermiddags.

Appen fik jeg selvfølgelig hentet. Jeg er trods alt ikke dummere end det. Inden i appen fik jeg en ordre om at koble mig på en server, og fra denne server skulle jeg kobles ind i en anden app. Inden i denne app skulle der skabes en spejling til en anden app, som blev aktiveret ved at blive knyttet til serveren som låste op for en begrænset del af spillet som skulle snakke med den originale app som så skabte en forbindelse til anden server som gjorde spillets online-funktionalitet tilgængelig men hastigheden var for langsom så der blev ikke oprettet tilstrækkelig forbindelse så den originale app kunne ikke låse op for den korrekte version og slap nu af!

Jeg fik derfor lov til at vente pænt på den officielle udgivelse i går aftes, og selvfølgelig at betale 70 kroner som alle andre, før jeg endelig kunne opleve Marios første rejse på de mobile platforme.

Mellem aftenens bleskift og min søn Franks evindelige snak om pebernødder lykkedes det mig at klemme cirka tre timers Super Mario Run ind, og selvom jeg gerne ville have spillet det yderligere tre timer, så nåede jeg faktisk at gennemføre 22 af de i alt 24 baner i de seks forskellige verdener, som spillet kan tilbyde. Jeg føler mig derfor parat til at levere min dom over en titel som lader til at være blandt de mest populære og eftertragtede iPhone-spil nogensinde.

Super Mario RunSuper Mario Run

Mario hopper af sig selv. Det ved du måske allerede. Du styrer Super Mario Run med én finger (sandsynligvis tommelfingeren) og alt efter hvor meget du trykker på din iPhone/iPad-skærm jo højere hopper den lille blikkenslager. Mario behøver dog ikke at hoppe over små forhindringer eller fjender som er mindre er mindre end sig selv, for han har nu lært at ninja-rulle, en funktion som desuden tillader en række nye tricks som maskotten ikke tidligere har kunne mestre. Mario kan nemlig bekæmpe alle de ondsindede lejesvende, og trykker man på skærmen i samme øjeblik som man rammer en fjende, så kaster han sig ud i luften i en slags superhelteinspireret piruet. Denne særlige bevægelse er nødvendig for at nå langt i spillet, og for at kunne få fat i supermønterne som Super Mario Run handler om.

For dette er et lille, omhyggeligt og simpelt spil i sin opbygning, og dele af mig havde virkelig ønsket noget mere, noget med lidt Nintendo-substans end hvad der bliver tilbudt her. Det tager knapt nok to timer at gennemføre samtlige baner, at dø er stort set umuligt og levetiden afhænger udelukkende af hvor villig du er til at gennemføre de samme baner flere gange. Det hele handler om at samle mønter, og selv efter du har indsamlet hvert et eneste gram guld i hele svamperiget, bliver du stadig bedt om at finde mere, som om du var Wario der febrilsk leder efter mere, mere og atter mere.

Pengene spenderes derefter i det der kaldes Kingdom Builder, og her kan man, ligesom i den sjove kattesimulator Neko Atsume, bruge sine penge på at bygge sin egen lille version af spilverdenen. Det er dog ikke lige så sjovt som det lyder, og alle forandringerne man foretager er udelukkende visuelle. Måske er jeg 30 år for gammel til den her funktion, men det her imponerer ikke mig.

Super Mario RunSuper Mario Run

Når det gælder det mekaniske er der i virkeligheden ikke så meget at sige. Tempoet er højt, og hoppefunktionen er helt fin. Alt føles flydende og sværhedsgraden er meget lav. Selvfølgelig kan det være lidt udfordrende at mestre timingen i hoppene, og det kræver lidt indsigt at lære de forskellige fjenders adfærd at kende, men for at sige det pænt er det ikke ligefrem nogen bedrift at nå fra start til slut. Nintendo har gjort et godt stykke arbejde med Super Mario Run, og i direkte sammenligning med eksempelvis Sonic Dash eller Run Sackboy Run er det et fint lille spil. Det er dog for smalt på indhold til at koste 100 kroner, og lidt for kort, og lidt for sikkert designet til at nå de højder vi burde forvente at Nintendos første rigtige mobilspil.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fin grafik, sød musik, enkel opsætning, herlige mekanikker, veldesignet belønningssystem.
-
Alt for dyrt, for kort, kræver konstant internetforbindelse.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer