Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
The Dwarves

The Dwarves

Anders har testet dette interessante rollespil.

Hvis du somme tider føler, at dværgene i fantasy spiller en alt for lille rolle, så kan du glæde dig over, at du ikke er den eneste. Den tyske udvikler King Art Games er nemlig klar med et taktisk RPG baseret på Markus Heitz' bog The Dwarves, og her får de beskæggede småfolk rampelyset. Efter en gennemspilning af The Dwarves er det tid til at fælde dom.

Da jeg så Ringenes Herre første gang blev Gimli med det samme en favorit. Samtidig fornemmer jeg, at en stor del RPG-fans har en forkærlighed for den korte, beskæggede race. Netop af denne grund er det mystisk, at dværge er komplet fraværende i f.eks. Elder Scrolls, og at der i det hele taget er en vis enighed om, at de skal være en sjældenhed i en verden domineret af mennesker, som i Witcher-sagaen. Man kunne spekulere i, at det måske skyldes den rimeligt stereotype måde de karakteriseres på: dværge er nærmest altid fandenivoldske, stædige, ærefulde og gammeldags. Som sådan kunne det betyde, at de skal serveres i passende mængder. Men kan det virkelig passe? Kan man ikke skabe en fortælling, hvor de vigtigste karakterer er dværge, uden at det bliver for meget af det gode?

Efter godt og vel 11 timer i The Dwarves' selskab er svaret jo. Spillet formår at servere nogle charmerende karakterer, et spændende univers og en ganske fin fortælling, som balancerer alvor og humor rigtig fint, og som rummer både mørke og lyse stunder. Som den 11 timers spiltid indikerer, så er det dog ikke det længste spil Steam tilbyder for 40 Euro, og det er heller ikke det mest fejlfri. Alligevel er det ganske fornøjeligt, og har hjertet på det rette sted. Om ikke andet, så overbeviste det mig om, at dværge fortjener rampelyset i ny og næ, og bærer det med stil.

The Dwarves
The DwarvesThe DwarvesThe Dwarves

Inden vi går videre med en forklaring af universet og karaktererne er det rart med en idé om, hvad det er for en slags spil. The Dwarves er et isometrisk taktisk RPG, hvor man styrer op til fire karakterer, som man kan skifte mellem. Man kan pause midt i det hele, hvilket er praktisk, da de stakkels dværge altid er overmandet, fuldstændig som Gimli i Helm's Deep. Hvis man ikke får koordineret sine fire mand ordentligt, så er de døde inden man ser sig om. Inden hver kamp kan man vælge tre evner og en enkelt potion eller talisman til hver karakter, og da dette ikke er alverden skal man vælge med omhu. Dette minder altså mere om XCOMs begrænsede loadout end det bundløse hul som er Skyrims inventory, og faktisk kan man, modsat XCOM, ikke engang vælge tøjet på sine karakterer. RPG-elementet er dermed ret begrænset.

Mellem lokale miljøer styrer man sit hold rundt som en brik på et landkort, hvor en kvindelig fortæller beretter om, hvad man møder undervejs. Det er denne fortællerstemme og tekst, som fortæller meget af historien, og hun gør det fænomenalt. På dette landkort skal man også træffe svære valg, som ændrer på relationerne mellem karaktererne, eller endda kan betyde liv eller død. At få historien fortalt på denne måde fungerer rigtig godt, og vækker minder om bordrollespil, da ens forestillingsevne bringes i spil.

Hvad er det så for en fortælling, som dette taktiske RPG rummer? Spillet lægger desværre lidt forvirrende ud, hvor man styrer et par dværge i et skæbnesvangert slag, som lukker orkerne og spillets super-skurke, älfarerne (onde, gothy elvere) ind i Girdlegard, som danner rammen for spillet. Inden dette slag var Girdlegard fredeligt hjemsted til elvere, dværge og mennesker, og det var dværgenes svorne opgave at holde verdenen sikker.

Efter denne lille prolog spoles tiden en del frem, og älfarerne har siden rykket længere og længere ind i Girdlegard. Man tager nu rollen som den kløgtige Tungdil, som aldrig har mødt andre dværge, men bor blandt magikere. Han bliver sendt på en mission for at levere en pakke, og han forlader dermed sin hjemstavn for første gang. Der går ikke længe før Tungdil, som i øvrigt ikke er vant til kamp, render ind i fæle orker på togt. Heldigvis bliver han reddet af Boindil og Boendal, to dværge-tvillinger. De havde fået besked på at sende ham med tilbage til deres kongerige, men Tungdil overbeviser dem om at tage med på hans eventyr først.

Uden at gå i detaljer med resten af historien kan det afsløres, at Tungdil og hans følgesvende selvfølgelig skal redde Girdlegard fra de onde Älfar, som nu for alvor skruer bissen på. På sin vej får han dannet en gruppe af følgesvende, og egentlig er det en temmelig underholdende flok at følge. Den måske mest mindeværdige karakter er Boindil, som med hanekam og ustyrlig blodrus kaster sig ind i kamp uden den mindste frygt. Han er en fed kontrast til den belæste Tungdil, som han drilsk kalder "Scholar" gennem spillet.

Lydsiden er måske der, hvor spillet skinner mest. Stemningen og personerne er hjulpet godt på vej af overraskende godt stemmeskuespil, som er en fryd hele vejen igennem, og bærer deres karakterer rigtig godt. Det er altid skønt med fuld stemmelægning, især når det gøres så godt som her. Musikken er også storslået og minder om KOTOR og andre genre-klassikere, og det er musikken og stemmerne som for alvor bringer universet til live, især den skønne kvindelige fortæller, som skaber en fænomenal stemning.

The Dwarves
The DwarvesThe DwarvesThe Dwarves

Grafisk fremstår spillet også ganske pænt. Fra landkortet til flot glinsende vand og de imponerende dværgebyer, så er det meget nydeligt at se på. Der er desuden en lidt Shrek-agtig følelse over spillets cutscenes, som giver en hyggelig følelse til spillet.

Alt dette lægger op til et gennemført spil. Det er desværre ikke så nemt. Fra startmenuens døde baggrund og de tomme loading-screens til lidt mærkeligt timede cutscenes er der en irriterende følelse af, at det hele er lidt ufærdigt og kunne bruge nogle måneder mere i produktion. Cutscenes er som sagt flotte, men stopper på mærkelige tidspunkter, og det virker en anelse forstyrrende, da spillet egentlig fortæller historien fint på egen hånd. Det er ligeledes ærgerligt, at der ikke er en slags indbygget opslagsværk, hvor man kan orientere sig i universet, da det egentlig er ret komplekst.

Samtidig crasher spillet konstant. Jeg måtte gemme mange gange undervejs af ren og skær paranoia over, at skulle spille en passage forfra. Hvis det ikke crasher, så kan man f.eks. sidde fast på landkortet, uden at kunne rykke sig. Det er netop fordi spillet er så ustabilt, at jeg understreger de lidt akavede cutscenes, som nu virker som et mærkeligt sted at bruge sin energi. Det ville have været meget rarere, hvis King Art havde fokuseret på at skabe en velsmurt maskine i stedet for visuelt lir.

På gameplay-fronten er der også plads til forbedringer, mest fordi RPG-elementet som nævnt er lidt tyndt. Karaktererne stiger i level, men det er meget lidt man kan vælge mellem, og ofte får man bare en ny evne uden valgmuligheder, hvilket ikke er specielt ophidsende. Der gik desuden lang tid før jeg forstod, at man selv kunne bestemme hvilke karakterer man ville have med, eller hvilke evner de skulle bruge. Måske er det bare mig, men det virkede bare ikke helt klart hvad man skulle gøre. I samme dur er det lidt sært, at man ikke kan se eller ændre styringen.

Mere positivt er det, at spillet aldrig bliver kedeligt. Karakterernes evner er sjove at lege med, og kampene kræver omtanke og brug af omgivelserne. F.eks. kan Boendal let sende en stor mængde fjender ned i en afgrund ved at svinge sin økse, mens andre karakterer er mere effektive i boss-kampe, hvor der skal gives skade til én karakter. Måden hvorpå evnerne passer til karaktererne er også rigtig fedt, og bidrager til indlevelsen. Styringen kunne dog godt trænge til lidt mere præcision, og det ville have været rart med mere valgfrihed, f.eks. i form af flere våben, potions mv. Den begrænsede valgfrihed kan dog ikke tage fra spillet, at det generelt er ganske underholdende at udradere horder af orker som dværg.

The Dwarves føles som et spil, som er lavet af få mennesker med høje ambitioner, og som gerne vil være et spil, det bare ikke havde budgettet til at være. Det er en skam, for det er egentlig en fornøjelig affære, og har en masse gode ideer. Selvom det fortjener et større budget og fancy grafik, så er det primært båret af stemmerne og en god historie, og man ærgrer sig derfor over, at udvikleren ikke sænkede ambitionerne og lavede et mere stabilt spil. Man kan dermed ikke anbefale at smide 40 Euro efter spillet, men takket være den velfortalte historie og den fede lydside, så bør en dværgefan købe det på udsalg og krydse fingre for, at fejlene er blevet udbedret til den tid. Laver King Art en kæmpe reparation, eller en opfølger, så hold øje, da der er masser af potentiale her.

The Dwarves
The Dwarves
The Dwarves
The Dwarves
The Dwarves
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
God stemning og historie, generelt fin grafik, solidt og komplet stemmeskuespil, god musik, gode karakterer, underholdende gameplay.
-
ære cutscenes, føles ufærdigt, ustabilt, relativt kort, styring kan ikke ændres, begrænset valgfrihed.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer