Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Dragon Quest VIII: The Journey of the Cursed King

Dragon Quest VIII: The Journey of the Cursed King

Ti år efter spillets debut, udkommer den klassiske JRPG fra PS2-æraen nu på Nintendos håndholdte konsol, og vi har set nærmere på den.

Skip

Da Dragon Quest VIII: Journey of the Cursed King oprindeligt udkom til PlayStation 2 i Europa tilbage i 2006 (2004 i Japan), markerede det en vigtig milesten for hele serien. Det var første gang, at et Dragon Quest-spil var tilgængeligt for de europæiske spillere, og eftersom spillet er mere populært end Final Fantasy i hjemlandet Japan, så må man da sige, at det var på tide!

Selvom Square Enix i dag ejer båder Dragon Quest- og Final Fantasy-serierne, så repræsenterer de to dog stadig vidt forskellige områder indenfor JRPG-sprektret. På den ene side har vi Final Fantasy-spillene, hvor hvert nyt nummer i serien forsøger at gøre noget nyt, frisk og unikt. Om dette så lykkes eller ej betyder ikke noget i denne sammenhæng, men hvert betragtes Final Fantasy-spil som en unik oplevelse hver for sig. På den anden side har vi Dragon Quest, som forsøger at holde tingene så traditionelle og genkendelige som muligt, og hvor nye inklusioner primært er et resultat af, at tiderne ændrer sig, fremfor et ønske om ekstrem innovation. Det er måske mest synligt, når vi kigger på seriens visuelle stil, som lige fra starten har været præget af Dragon Ball skaberen Akira Toriyamas umiskendelige look.

Med andre ord: hvis du køber et Dragon Quest-spil, ved du i store træk, hvad du kan forvente; og det er et klassisk-inspireret japansk RPG-eventyr med monstre, turbaserede kampe, mørke grotter og levende byer. Du får karakterer, hvor den gode er virkelig god, og den onde er så ond, at det lyser ud af dem allerede ved første øjekast. Alt dette er pakket ind i en visuel stil, hvor monstre og karakterer ser ud, som var de sprungte direkte ud af Dragon Ball. Musikken bliver også leveret af en af seriens veteraner Koichi Sugiyama (der nok er industriens ældste, aktive komponist, som i en alder af 85 år arbejder på musikken til Dragon Quest XI). Hvis noget af dette virker afskrækkende for dig og på ingen måde interessant, så tvivler jeg på, at dette spil vil ændre din mening.

Dragon Quest VIII: The Journey of the Cursed KingDragon Quest VIII: The Journey of the Cursed King

Når det så er sagt, hvis du stadig er igang med at læse denne anmeldelse, hvis du bare er lidt nysgerrig på Dragon Quest-serien eller andet, der minder om en klassisk JRPG, så er Dragon Quest VIII et godt sted at starte. Spillet er måske nok et årti gammelt, men i store træk er det ældet med ynde og er et godt bud på en RPG, du kan tage med dig på farten.

Som det normalt er med Dragon Quest-spillene, så påtager du dig rollen som en unavngiven helt. I dette spil var vores helt oprindeligt en vagt ved slottet Trodaine, men nu er han den eneste overlevende tjener fra slottet, efter det blev angrebet af den onde troldmand Dhoulmagus. King Trode og Princess Medea overlevede også, men kongen er nu blevet forvandlet til et stort, grønt monster, og prinsessen er blevet til en hest. Sammen begiver i jer så afsted ud på en lang rejse for at finde og besejre Dhoulmagus, og dermed også ophæve forbandelsen. Med på dit hold er den simple men godhjertede kriger, Yangus, og på din rejse rekrutterer du også nye allierede, som også gerne ser Dhoulmagus besejret, såsom rigmandsdatteren Jessica.

Dragon Quest VIII tager aldrig sig selv for seriøst og holder altid en let tone og humor, som minder meget om den, man ser i film som The Princess Bride og Stardust. Dermed ikke sagt, at historien ikke er seriøs og også rummer nogle sørgelige øjeblikke. Det overordnede narrativ er måske en smule for simpelt, men historien fortælles alligevel på en sådan måde, at du virkelig ikke har lyst til at lægge spillet fra dig. Karaktererne er dog alle sammen ret overdrevede, og det gælder især Dhoulmagus; han er en af de mest kedelige JRPG skurke, jeg længe har set.

Ulig originalen og mere som i remake-udgaven af Dragon Quest VII til 3DS, så er monstrene synlige på verdenskortet, og det samme er de områder, du kan infiltrere. Det gør det lettere for dig at vælge, hvornår du gerne vil kæmpe mod monstre (eller hvornår du ikke vil). Kampene er ret traditionelle og lette at forstå. De er alle sammen turbaserede, og både karaktererne og monstrene kan angribe, bruge magi eller forsvare sig selv. Det unikke ved Dragon Quest VIII er dog, at du nu kan "Psyche" dine karakterer op, hvilket betyder, at du sidder en tur over, men du øger tilgengæld angrebsstyrken for den pågældende karakter. Gør du dette nok gange, fordobler du angrebets styrke, og det kan være ret smart (men husk på at dine fjender kan gøre det samme).

Dragon Quest VIII: The Journey of the Cursed KingDragon Quest VIII: The Journey of the Cursed King
Dragon Quest VIII: The Journey of the Cursed KingDragon Quest VIII: The Journey of the Cursed King
Dragon Quest VIII: The Journey of the Cursed KingDragon Quest VIII: The Journey of the Cursed King