Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Deadcore

Deadcore

Parkour-spillet er endelig klar til at springe fra PC til konsol. Det er dog hverken det kønneste spring, eller den sikreste landing.

  • Tekst: Ford James

Når jeg ser på marathon-løbere, tænker jeg i mit stille sind: hvad løber de fra? Mon der er sket dem noget forfærdeligt, siden de bevæger sig ud på en 42 km. lang løbetur, der umuligt kan være godt for kroppen? Når jeg ser på Deadcore tænker jeg: hvad løber jeg for? Jeg ved godt der er et højt tårn i horisonten, men hvorfor skal jeg løbe derop? Det ser så kedeligt ud.

Nej, historie er der ikke meget af i Deadcore. Du kan finde logs rundt omkring, der forsøger at skinne lidt lys på en virkelighed man ikke føler engageret i, men det kan være det samme. 5 Bits Games har tydeligvis håbet, at atmosfæren ville være nok "historie", og valgt at lægge fokus på gameplayet. Problemet er bare, at når man skal spille Deadcore med en kontroller, finder man hurtigt en frustrerende platformer i stedet for en sjov en af slagsen.

Meget af gameplayet er ren finesse, hvor man skal håndtere store spring og landinger på små platforme, hvilket ikke efterlader meget rum til fejl. Et skridt for meget til siden? Du glider ned af kanten og må starte forfra. Ellers er der droner til at afslutte jobbet, hvis du ikke er i stand til at dræbe dig selv. Problemet er, at gameplayet fungerer fint med mus og keyboard, men præcisionen er blevet sænket ulovligt meget med en Playstation 4-kontroller, hvilket fik mig til at fejle i spring, som jeg havde klaret på PC uden problemer. Tal om en frustrerende situation.

Deadcore
DeadcoreDeadcoreDeadcore

Du har en pistol i hænderne. Tænk ikke på den som et masseødelæggelsesvåben, men mere som et redskab du kan bruge til at bevæge dig videre i banerne. Skyd på en jumb pad og du vil slå det til og fra, mens et skud mod en drone vil deaktivere den i få sekunder. Hvis du formår at kyle dem ud over kanten inden sekunderne er overstået, kan du blive fri for dronen, men ellers er den hurtigt efter dig igen. Det er ikke et tilfredsstillende kampsystem, men det virker.

Desværre kan man ikke komme med samme "ros" til tårnet. Det hæver sig over dig som en titan, og er på ingen måde tiltalende. Man kigger ikke på det, og tænker: gad vide hvad der gemmer sig på toppen. Det er snarere et lille suk, når det går op for en, hvor lang vej man har igen. Det ser kønsløst og sterilt ud, og selv om der flere gange er to veje man kan tage, så tog jeg altid den, der så hurtigst/lettest ud. Ikke hvilken der så mest spændende ud.

Deadcore fungerer først rigtigt, når du har fart på. Det er Sonic-mentaliteten der hærger her, men problemet er bare, at det højst er muligt at bevare et højt tempo i få sekunder, inden det går galt. Du kan vælge at genspille den samme bane igen og igen indtil du er blevet god til den - spillet ligger tydeligt op til Speedrunning - men med mindre du føler dig motiveret til at blive en Gud til Deadcore, kan jeg ikke se, hvorfor du ville udsætte dig selv for den behandling.

Deadcore
DeadcoreDeadcoreDeadcore

Der gemmer sig gode sider til Deadcore, men de kan være forbandet svære at få øje på til tider. Alt for sjældent føles et dødsfald som min skyld, hvilket i stedet fik det til at ligne spillet straffer mig umotiveret, hvilket dræber enhver motivation for at blive ved med at prøve. Spil Deadcore på PC, så let kan det siges. Hvis du ikke har en PC, der kan køre det, så er det måske bedre bare at lade det falde ud over siden.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Tilfredsstillende at opnå en høj fart...
-
....men det er en fart der er svær at opretholde, kontrollerer langt bedre med mus/keyboard, verdenen er steril og kedelig
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer