Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Hellblade: Senua's Sacrifice

Hellblade: Senua's Sacrifice

Ninja Theory satser hele butikken med Hellblade: Senua's Sacrifice, men er det lykkedes?


Hellblade: Senua's Sacrifice er mere end bare et spil, og det har udvikleren Ninja Theory selv sørget for at det skulle gå hen og blive. Nej, Hellblade er et projekt, et koncept, en idé som det potentielle publikum er blevet delagtiggjort i siden projektets spæde fødsel. Selvom karakteren Senuas psykologisk ustabile rejse igennem et mørkt, fjendtligsindet landskab med kurs imod sindssygens diabolske centrum uden tvivl er interessant på egen hånd, så er det Ninja Theorys positionering af spillet som et mellemled imellem de mindre indie-studier og de store AAA-produktion lige så meget, om ikke andet mere, tankevækkende. Hellblade: Senua's Sacrifice fremstilles som den gyldne mellemvej, et projekt med høj produktionsværdi, men med alt det hjerte, den passion og vigtigst af alt den nærhed som er blevet kendtegnet ved indie-scenen.

Hellblade: Senua's Sacrifice blev som udgangspunkt solgt som en spirituel efterfølger til udviklerens berømte Heavenly Sword, men hurtigt er spillets ambitionsniveau vokset, temaerne er blevet dybere og hårdere og visionen er blevet skarpere. Nu er vi endelig ankommet til premieren, og jeg kan endelig fortælle jer om hvorvidt projektet er lykkedes, og hvad bedre end at starte med begyndelsen - historien.

Hellblade: Senua's Sacrifice
Hellblade: Senua's SacrificeHellblade: Senua's SacrificeHellblade: Senua's Sacrifice

Hellblade handler nemlig om historien, om karakteren Senua, og om det helvede du får til at opgave at akkompagnere hende ned i. Det handler ligedeles om en udforskning af psykosen som sygdom, som koncept, og ligeledes om den nordiske mytologis dunkleste afkroge, hvor Hela står vagt for de dødes rige, hvor Valravn skaber mørke illusioner og hvor Surtr står parat med tusinde helveders ild. Som Senua, via tredjeperson, begiver vi os ind i mørket til Helheims porte for at befrie hendes afdøde elskede, men der er puslespil at løse, kampe at udkæmpe og kyniske guder at trodse, og Senua er naturligvis også sin egen største fjende.

Og Senua selv er det første nedslagspunkt, og det aller vigtigste, for det er netop psykosen, Senuas intense, mangefacetterede og rodede sindstilstand, der er med til at gøre Hellblade: Senua's Sacrifice unikt. Vi er nemlig vant til at spilkarakterer viser heltemod, en vilje af stål og en urystelig retfærdighedssans, netop fordi de skal være ankeret vi benytter igennem historiens stormfulde favntag. Nathan Drake kan være nok så nuttet og usikker, men hans beslutninger er ultimativt et studie i morale og etik. Senua er anderledes, for hun er nærmest ikke engang i stand til at finde ud af hvad hun egentlig selv tænker, og denne skråsikkerhed skaber en uhyggelig ambience. Hun er konstant i mangfoldigt selskab med sig selv sammen med tusinde af personligheder der alle skriger om kap for at komme til orde, og størstedelen af tiden må hun falde på knæ af smerte over alle de tanker, ideer, og koncepter der udspilles i hendes bølgende sind. Det er ganske enkelt fascinerende at være vidne til, og giver historiens ellers relativt simple udlægning et innovativt præg. Det er nyskabende... og det fungerer, vigtigst af alt.

Hellblade: Senua's Sacrifice
Hellblade: Senua's SacrificeHellblade: Senua's SacrificeHellblade: Senua's SacrificeHellblade: Senua's Sacrifice