Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Heroes & Generals

Heroes & Generals

Danske Reto-Moto smider dig direkte ind 1940'ernes rædsler med deres fortolkning af anden verdenskrig.

Facebook
TwitterReddit

Spilbranchen er i høj grad præget af forskellige trends, som kommer og går i nogle gange korte og andre gange lange perioder. Det ene øjeblik har alle store AAA-titler et præg af science-fiction, og det næste er nutiden i fokus. Et af de mest velkendte scenarier i slutningen af 90'erne til midten af 00'erne var fascinationen af anden verdenskrig. Især Medal of Honor: Allied Assault, Battlefield 1942 og de første to Call of Duty-spil gjorde verdenshistoriens blodigste og mest omfattende konflikt til den mest attraktive hos spiludviklere.

Men efter middelmådige Medal of Honor-fortsættelser, direkte generiske spil som Hour of Victory eller det forkastelige History Channel: Battle for the Pacific, var det på tide at bevæge sig videre ud i nyt territorie. I kølvandet på at have skudt mellemøstens ørkenlandsbyer og Ruslands ødemarker tynde, samt kæmpet med futuristiske robotter og rejst fra planet til planet, er de store serier atter en gang vendt tilbage til gamle krige med Battlefield 1 og Call of Duty: WWII.

Et af de mindre spil, som også anvender det tredje riges kamp mod de allierede styrker, er sidste års free-to-play udgivelse, Heroes & Generals fra det danske studie Reto-Moto. Spillet repræsenterer et anderledes tag på spiludvikling indenfor dette ellers utrolig velkendte scenarie. Faktisk forsøger Reto-Moto at give dig mere end et historisk indblik, det er et spil der ønsker at give dig kontrol, styring og overblik over denne intense konflikt. Heroes & Generals placerer dig ikke bare i støvlerne på en rædselsslagen infanterisoldat, den lader dig bestemme slagets gang.

Heroes & Generals er delt op i to forskellige distinkte dele, hvilket (som navnet så smukt antyder) hedder Heroes og Generals.
I begyndelsen kan du kun spille som en fodsoldat, men efter længere spilletid åbnes op for muligheden til at tage de helt store taktiske beslutninger som en general - hurtigt introduceres du for denne dualitet imellem strategi og skyderier, og det er denne der definerer oplevelsen.

Heroes & Generals
Heroes & GeneralsHeroes & Generals

I Heroes-delen findes der fem forskellige klasser, nemlig Infantry, Recon, Tank Crew, Fighter Pilot og Paratrooper. Free-to-play-traditionen tro skal du selvfølgelig spille et bestemt antal timer for at låse op for alle disse muligheder, og starter kun med Infantry-klassen til rådighed. Infantry er den klassiske fodsoldat som vi kender ham fra Battlefield, Medal of Honor og andre lignende krigsspilsoplevelser, med adgang til et større arsenal af velkendte våben fra 1930'erne og 40'erne. Styringen er også lig de ovennævnte spil, dog en smule mere langsom og mekanisk, hvorfor det halter en smule bagved konkurrencen på denne front. Med særligt Call of Duty som forløber er vi blevet vant til en mere øjeblikkelig styring, en lethed som gør manøvreringen træfsikker og præcis. Samme lethed er der tilnærmelsesvis her, men ikke i samme omfang.

Recon er din sædvanlige Sniper eller langdistancesoldat, som markerer forskellige fjender fra større afstande, og derved kan holde resten af holdet opdateret på fjendens placering. Tank Crew og Fighter Pilot er enhederne der fokuserer på køretøjer, og via disse kan man også låse løbende op for nye køretøjer. Her skal det bemærkes, at de første tanks og fly ikke er specielt effektive, og der skal spenderes nogle optjente points, hvis man for alvor skal være dødelig på denne front. Det er naturligvis frustrerende for nye spillere ikke at føle sig effektiv i disse ellers frygtindgydende krigsinstrumenter, men det er nødvendigt onde for bibeholde en free-to-play-økonomi.

Heroes & Generals
Heroes & GeneralsHeroes & Generals
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.