Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Matterfall

Matterfall

Housemarque er et af de mest konsekvente studier i branchen, og med Matterfall satser de lidt mere end de plejer.

Sony har, ligesom Nintendo, altid været gode til at producere de "nødvendige" konsol eksklusive titler med klassikere som Uncharted, Ratchet and Clank og Infamous. Når det kom til snakken omkring netop disse konsol eksklusive titler ved PlayStation 4-lanceringen stod Sony derfor i en anderledes og uvant situation: Hvor var alle de rigtig gode spil som efterhånden var blevet en standard fra Sony? Mange havde dømt Knack som en fiasko allerede inden den søde lille robot ramte platformen, hvorfor Killzone: Shadowfall lignede en drøm grafisk og mekanisk, men alligevel også endte i skuffelse boldgaden.

Og så var der Resogun. Spillet var den eneste anmeldte titel med en gennemsnitlig karakter, der kom over 8-tallet på sin internationale eksamensvurdering fra alskens spilmagasiner. Udviklet af Housemarque med flydende simpelt gameplay og en imponerende nærmest bombastisk grafisk præsentation, var Resogun en flot demonstration af den nye konsols kræfter. Sony udgav sågar en pressemeddelelse, hvor de berettede om deres glæde omkring Resogun og dets internationale kærlighed.

Matterfall
MatterfallMatterfall

Tre titler senere og tiden er kommet til at dømme Housemarque's seneste projekt, Matterfall. Annonceret i forbindelse med den undervældende Sony Paris Games Week-konference i 2015 med en generisk CGI-trailer, som ikke lignede spillets egentlige grafiske samt gameplay-mæssige udtryk - jeg var ikke imponeret. Det skal derfor siges, at efter flere timer i selskab med protagonisten Avalon og hendes eskapader er jeg ikke længere skeptisk. Matterfall er et af de mest underholdende spil jeg har stiftet bekendtskab med i 2017.

Historien er det rene nonsens og en billig undskyldning for at skabe en god setting til alt spillets hæsblæsende action. Du spiller som Avalon, en freelancer bekæmper af fremmede destruktive fjender på Jorden. Specielt denne detalje vil du ikke glemme, da spillets intro ikke kan springes over og skal ses hver gang spillet åbnes (håber ikke det er tilfældet for alle og bare en møg irriterende bug I min version). Uden at gå i detaljer kan det opsummeres relativt kort: Jorden er i problemer og du skal hjælpe med at rydde op.

Gameplay-mæssigt brillerer Matterfall ligeså stærkt som forgængeren Resogun. Spillet er 2D klassisk Contra/Metroidvania, hvorfor de spillere med kendskab til den originale trailer fra Paris nok vil være forvirrede, da det tydeligvis lignede noget helt andet. Dette skal dog ikke lyde som kritik, og Matterfalls-perspektiv passer perfekt sammen med resten af spillets gameplay.

Matterfall
MatterfallMatterfallMatterfall