Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Life is Strange: Before the Storm

Life is Strange: Before the Storm - Episode 1: Awake

Selv fans af Life is Strange vil have svært ved at se formålet med denne episode.


Chloe Price er en rebel. Hvis der er én ting, første episode gerne vil have du skal vide, så er det dét faktum. Lige fra hendes indre klichefyldte monolog, der byder på eksponering som "Mom would kill me if she knew I was out here", til at række fuck til hegnet hun lige er hoppet over. Så rebelsk altså. Before the Storm foregår, sigende nok, før stormen der lurede i den første sæson. Der er derfor ikke en katastrofe der skal forhindres, da dette i højere grad handler om at finde sig selv og sin plads i Arcadia Bay. På papiret en fin nok idé. I praksis mangler episoden retning, for når man ikke interesserer sig for de intetsigende karakterer, er det svært at få pulsen i vejret på noget tidspunkt.

Life is Strange: Before the Storm
Life is Strange: Before the StormLife is Strange: Before the StormLife is Strange: Before the Storm

Awake starter dårligt ud. Virkelig dårligt. Vi får lidt indre monolog, der understreger hvor "rebelsk" Chloe er, og derefter skal man prøve spillets nye mekanik: diskussioner. Det er klart, at da Max ikke er til stede til at spole tiden tilbage, bliver man nødt til at introducere noget nyt, og det kommer i nogle af de mest latterlige diskussioner, jeg har været vidne til. Ideen er simpel: dem du diskuterer med siger først noget, derefter skal du vælge det bedste argument ud af tre - ofte det argument, der bruger deres egne ord imod dem - og på den måde skal du komme med fire gode argumenter inden modstanderen gør det. Men det er ikke gode, velargumenterede kommentarer, man skal forvente i denne dialog. Den første diskussion mod en dørmand repræsenterer meget godt resten af oplevelsen: man vil lukkes ind til en fest, man ikke er gammel nok til, så man må formode, at ens argumenter skulle vise hvor moden for sin alder man er. Derfor bruger Chloe guldkorn som: "You can't spell "fun" without F. U." (hvorefter hun rækker begge fuckfingre i vejret), eller "Is your boss your mother?". Det er "argumenter" som dørmanden næsten begynder at stamme af, fordi de er så skudsikre, at han umuligt kan slå igen. Til slut griner han højlydt og lukker Chloe ind. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde.

Og sådan fortsætter første episode desværre. Der er flere diskussioner, der alle kæmper om at være endnu dummere end den forrige, hvor den sidste nok tager prisen. Det er også her, vi for alvor støder ind i problemet, jeg ofte møder med TellTale-lignede spil: de er nødt til at skabe en konflikt. TellTale-spil og Life is Strange proklamerer stolt i begyndelsen, at oplevelsen ændrer sig ud fra de valg, du tager. Og det er også fint nok, men til tider er konflikterne så søgte, at karakterne omkring dig bliver uvillige til at gøre noget som helst, fordi at du skal tage valget. En dreng bliver mobbet i skolegården, og har brug for hjælp. En pige siger: "Do something Chloe", og det eneste jeg kunne tænke var: "nej, du må gøre noget din passive kælling, jeg er ikke din tjener". Desværre var det ikke muligt at sige det, så jeg vælger at forholde mig passiv til mobningen, hvorefter den samme pige efterfølgende kigger på mig og siger noget om, at jeg bør skamme mig. Igen kan jeg kun forholde mig tavs i stedet for at svare igen: "du er heller ikke helt uskyldig, hvorfor valgte DU ikke at gøre noget?". De øjeblikke, hvor alle omkring Chloe bliver uduelige, så jeg kan tage valget, er ikke god historiefortælling; det er et desperat forsøg på at skabe flere valg. Fordi der skal i hvert fald være fem-seks valg i hver episode, ikke? Det er jo sådan TellTale gør det.

Dette er en annonce:

Det er desværre ikke kun de søgte valg og diskussionerne, der skaber et middelmådigt slutprodukt. De formår også at gøre spilletiden længere ved konstant at bede Chloe om at hente forskellige ting. Inden for de første 40 minutter havde jeg hentet min mors taske og mobil, Davids nøgler på kommoden og hans værktøj i garagen og på vej ud af døren, får jeg en sms om, at jeg kan komme og hente min DVD. Jubiii. Så gør hellere episoden kortere. Eller giv mig muligheden for at sige nej... så ville jeg rent faktisk begynde at føle mig i kontrol over historien.

Life is Strange: Before the Storm
Life is Strange: Before the StormLife is Strange: Before the StormLife is Strange: Before the Storm

Awake er dog ikke uden kvaliteter. Selv om jeg ikke kunne fordrage Chloe og hendes overforklarende indre monologer, så begynder der at ske spændende ting i anden halvdel af episoden. Helt præcis begynder det at ske i mødet med Rachel Amber. Kun omtalt i første sæson, er det sjovt endelig at møde personen; en person der klarer sig godt i skolen, har udseendet og åbenbart går igennem en svær tid. Det får man i hvert fald mistanke om, da hun foreslår at pjække.

Den efterfølende dag er fyldt med noget usagt mellem pigerne, der faktisk skaber noget retning i episoden. Pludselig var der noget, jeg rent faktisk gerne ville udforske, nogen jeg gerne ville lære bedre at kende. Og i en episode der er fyldt med dårlig, overforklarende dialog, er det fremragende at have en tavs togtur med god musik ved siden af en ny person. Det er her afsnittet fungerer bedst, og selv om der bliver flettet endnu en forfærdelig diskussion ind undervejs, så når afsnittet næsten op på højderne fra den første sæson. Det er en overraskende stærk afslutning, på en virkelig ringe start, hvilket gør mig en smule forhåbningsfuld for de to kommende afsnit. Bare hold fokus på forholdet mellem de to piger - og skær ned på Chloes "rebelske" side - og man kunne stå tilbage med noget (tør jeg sige det) underholdende.

Awake er ikke nogen stærk start. Chloe er grænsende til irriterende, dialogen er overforklarende, diskussionerne er ufrivilligt komisk og afsnittet savner retning. Det føles i sidste ende som fyld. Og fyld kan være fint, hvis karakterne er stærke nok. Heldigvis kommer Rachel ind og giver lidt mening og retning til episoden, der forhåbentlig sætter tonen for de kommende to afsnit. Bare skær ned på alt det andet.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
De tavse øjeblikke med musik, Rachel Amber er en interessant karakter.
-
Chloe, indre monolog, diskussionerne, nogle af valgene føles meget søgte, i sidste ende føles det som fyld.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Dette er en annonce: