Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Observer

Observer

Blooper Team ramte guld med Layers of Fear, så hvad synes Claus om deres næste gyserspil?


Da jeg første gang startede Observer, og blev mødt med forhistorien, fortalt af en rug og træt stemme tænkte jeg,: "Det her bliver et spændende bekendtskab, er jeg sikker på". Jeg har anmeldt spillet på PlayStation 4, men det kan fås på næsten alle moderne platforme, som PC, PS4, Xbox og Linux.

Året er 2084, og krige mellem verdensmagterne har forandret verden, og et enkelt firma, Chiron, er den eneste vindende anpart i denne ødelæggende krig. Før dette havde "nanophagen" angrebet mennesker som var blevet forbedret med implantater og maskindele. Vi er i den, femte polske republik, som Chiron har genrejst fra asken af den gamle verdensorden, og sådan begynder historien i Observer.

Man spiller som Daniel Lazarski, som er en såkaldt "observer". Det første man ligger mærke til er at den verdenstrætte og melankolske stemme der møder en bliver leveret af Rutger Hauer, som man måske kender fra især Blade Runner, men han har også medvirket i mange andre store film. Hans stemmeskuespil er fantastisk, og man føler virkelig, at han har mange ubehagelige ting i bagagen.

Ens job som observer går ud på, at man er en augmenteret politibetjent, altså et forbedret menneske, som via diverse implantater, har overmenneskelige evner. Lazarski har eksempelvis øjenudvidelser, der gør at han kan spore elektromagnetisme fra elektronik. Han kan også se biologiske spor, og så kan han se i mørke også. Derudover kan han koble sig selv til andres implantater, og derigennem blive en del af deres tanker og finde frem til sandheden den vej. Så præmissen er spændende, og spillet leverer også en utrolig speciel oplevelse. Det første man ligger mærke til er grafikken.

Observer
ObserverObserver

Grafikken er fantastisk stiliseret og gennemført. Man føler virkelig at man befinder sig i et cyberpunk-univers, hvor teknologien har taget overhånd. Der er en masse neonlys og gammel teknologi alle steder, og portieren på hotellet man undersøger er halvt maskine. Det er rigtig flot hele vejen igennem, og senere i spillet bliver der leget med filtre og grafikstile til den store guldmedalje. For jo tættere man kommer på slutningen af spillet, jo mere syret begynder det hele at være. Til sidst er det faktisk så vildt, at man ikke er sikker på, hvad der er ægte og hvad der falsk eller fabrikeret. Der er også sekvenser, hvor udviklerne, Bloober Team, leger med både tid og sted, i hvad der kun kan beskrives som et syretrip. Der var nogle dele af spillet, hvor jeg ingen anelse havde om, hvad det var mine øjne så på. Det var fascinerende og skræmmende på samme tid, for lydsiden af spillet understøtter selvfølgelig den syrede billedside. Stemmeskuespillet skal derfor også nævnes. Hauer er som sagt den helt klare stjerne, men de andre karakterers stemmeskuespil er også glimrende. Musikken er meget minimalistisk, det vil sige man mere hører den statiske støj, når man bruger diverse elektroniske ting, for det bidrager meget til den tykke cyberpunk-stemning som spillet besidder.

Observer
ObserverObserver